Tepco vil fjerne brændselsstave med kæmpekraner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tepco vil fjerne brændselsstave med kæmpekraner

De tusindvis af brugte og muligvis beskadigede brændselsstave på det ulykkesramte atomkraftværk, Fukushima Daiichi skal ud af de ødelagte reaktorbygninger, så der kan komme styr på nedkølingen.

Problemet er blot, at det udstyr, der normalt bruges til at flytte stavene, er ødelagt, så derfor planlægger ingeniører fra Tepco, der ejer kraftværket, at løfte stavene ud af de ødelagte reaktorbygninger med kæmpe krankonstruktioner. Det skriver den japanske avis Asahi Shimbun.

Avisen har fået fat i arbejdspapirer fra Tepco, der beskriver den løsning, som energiselskabets ingeniører påtænker at tage i brug for at få brændselsstavene ud.

Tre af reaktorbygningerne er stærkt beskadigede af eksplosioner og brande, og værkets egne kraner er også ødelagte.

Derfor planlægger Tepco at opføre store gitterkonstruktioner omkring reaktorbygningerne 1,3 og 4. Gitterkonstruktionerne skal bære store kraner, der kan løfte lufttætte beholdere op og sænke dem ned i de bassiner, hvor brændselsstavene ligger.

Men beholderne kan komme til at veje omkring 100 ton, og ifølge de interne dokumenter er Tepcos ingeniører usikre på, om kranerne kan flytte beholderne på en forsvarlig måde.

Tepco overvejer også at opføre nye bassiner i umiddelbar nærhed af de ødelagte reaktorbygninger og opbevare de brugte brændselsstave der.

Ifølge Asahi Shimbuns kilder har Tepcos ingeniører ladet sig inspirere af den måde, som man ryddede op efter nedsmeltningen på det amerikanske atomkraftværk på Three Mile Island. Der brugte man fjernstyrede kraner til at fjerne de smeltede brændselsstave fra reaktorerne. Men opgaven på Fukushima besværliggøres af, at der er spredt meget mere radioaktivitet i området omkring reaktorerne, end det var tilfældet i USA.

Derfor siger en unavngiven leder fra Tepco da også, at det vil være umuligt at gå i gang med flytningen, før strålingsniveauet er faldet betydeligt. Af samme grund vurderer Tepco at flytningen kan tage mange år.

Dokumentation

Læs artikel i Asahi Shimbun

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten