Telia tøver med taleopkald via 4G
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Telia tøver med taleopkald via 4G

Mens det er muligt at opnå en forholdsvis høj datahastighed på 4G-mobilnettet, understøtter det danske 4G-net indtil videre ikke taletrafikken, som i stedet henvises til 2G- og 3G-nettene. Det var et af budskaberne på konferencen om mobilt bredbånd, som Teleteknisk Selskab under IDA holder i dag i Ingeniørhuset i København.

Her fortalte Allan Kock, direktør for RAN Development i Nordic og Baltics hos Telia, at virksomheden foreløbig ikke har nogen konkrete planer om at understøtte tale over 4G i mobilnettet - også kaldet Volte (Voice over LTE).

Dels er mængden af mobiltelefoner, som understøtter Volte begrænset, dels fungerer 2G- og 3G-nettet fint til tale, forklarede Allan Kock, som også kunne fortælle, at Telia i dag anvender en metode kaldet CS-fallback for at gennemføre taleopkald med 4G-telefoner.

»Man håndterer ikke tale på 4G. Det pusher man ned på 3G eller 2G. I det øjeblik man lægger på, sørger telefonen for at gå tilbage på 4G-nettet,« forklarede han.

I andre dele af verden, blandt andet i Sydkorea, bliver der anvendt Volte. Og Volte har da også sine fordele, fremhæver Allan Kock. Tale via 4G vil ifølge Telia-direktøren dels betyde bedre talekvalitet, dels at der går væsentligt kortere tid, fra der bliver trykket på opkaldsknappen, til opkaldet går igennem.

»Man vil kunne få nogle (opkalds)setup-tider, der ligger nede omkring et sekund. I dag ligger en typisk setup-tid på 5-6 sekunder,« sagde han og tilføjede, at CS-fallback lige nu gør det så godt, at Telia ikke ser nogen grund til at skifte til at understøtte Volte.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan også bare indse at tale og data er det samme. Lav dine opkald på Skype, Viber, Google Chat eller gammeldags SIP. Det er også meget billigere på den måde. Specielt hvis du drister dig til at ringe til udlandet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten