Teleselskabet 3 udfaser 3G på Roskilde Festival

5. juli 2019 kl. 16:248
Teleselskabet 3 udfaser 3G på Roskilde Festival
Illustration: Louise Holst Andersen.
Over 130.000 festivalgæster er i disse dage forsøgskaniner i 3’s refarming-projekt, hvor teleselskabet omlægger frekvenser fra 3G til 4G.
Artiklen er ældre end 30 dage

Dataforbruget på Roskilde Festival stiger og stiger, så hvert år er uge 27 også en tryktest for teleselskabet 3’s netværk. Ni permanente master og seks midlertidige skal forsøge at håndtere de mange TB data, der hver dag bliver brugt af festivalgæsterne.

Men i år er ikke bare en tryktest. Det er også en refarming-generalprøve, der skal give selskabet erfaringer med at udfase 3G-mobilnettet for at frigive mere kapacitet til 4G. Det vil give en bedre lydkvalitet ved opkald, ligesom det vil sikre hurtigere datahastigheder.

Læs også: 3G-nettet på vej i graven – maskinerne holder 2G i live

Frygten har været, at gæster med telefoner, der ikke understøtter 4G, ville få et problem med den begrænsede kapacitet på 3G-nettet. Men indtil videre er 3G-nettet ikke mættet – det er 4G til gengæld, fortæller Stefan Ring, som er 3’s netværksansvarlige på Roskilde Festival.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det bliver bare brugt. Selvom vi har givet 4G mere kapacitet, bliver det bare brugt – det er da dejligt, men mere vil have mere. Man kunne blive ved med at putte mere kapacitet på,« siger han til Ingeniøren.

90 pct. af datatrafikken kører over 4G-nettet, fortæller han. Indtil videre ligger det akkumulerede dataforbrug på festivalen på 48,7 TB data, hvilket er en stigning på 11 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Artiklen fortsætter efter illustrationen.

Se, hvor 3’s master er placeret på Roskilde Festival. Røde prikker er permanente master, gule prikker er mobile master, og de blå kryds viser, hvor selskabet tester refarming. Illustration: Teleselskabet 3 og Roskilde Festival.

3G ryger før 2G

Helt konkret er det nogle af 3’s 2100 MHz 3G-frekvenser, som 3 har omlagt til 4G på dette års Roskilde Festival.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Teleselskaber er nødt til at lukke nogle af de ældre netværksgenerationer for at give plads på frekvensbåndene til 4G og det kommende 5G. Ingeniøren har tidligere beskrevet, at det ser ud til at være 3G, der må lade livet først. 2G får lov at blive lidt længere.

For eksempel planlægger Telenor at lukke 3G-nettet i Norge allerede i 2020, mens de først vil lukke 2G i 2025.

I Danmark kommer det til at gå lidt mere langsomt, fortæller Stefan Ring. Når 3 har indsamlet erfaringer med udfasningen på Roskilde Festival, vil de begynde at gøre det samme i større byer, hvor behovet for mere 4G-kapacitet er størst. De vil dog stadig efterlade nogle af frekvenserne på 3G, så det fortsat er muligt at bruge 3G nogle år endnu.

Fire års Netflix-streaming

Sidste år blev der brugt 80 TB data i 3’s netværk under Roskilde Festival. Det var 55 pct. mere end i 2017. Tæller man det i Netflix-timer, svarer det til mere end fire års uafbrudt streaming i HD.

Især Eminem-koncerten på festivalens første musikdag fik netværkets lamper til at lyse rødt. Alene i timen efter koncerten blev der sendt og modtaget 774 GB data.

Også i år var Stefan Ring nervøs for de store koncerter med Bob Dylan og Cardi B på festivalens første musikdag, onsdag, men netværket holdt uden problemer.

»Der var mest pres til Cardi B-koncerten, men trafikken blev afviklet som forventet, og vi har heller ikke oplevet nogen tekniske problemer. Jeg har ro i maven lige nu,« siger han.

Alligevel oplevede festivalgæsterne under koncerterne problemer med at uploade billeder til tjenester som Facebook, Whatsapp og Instagram. Det var et verdensomspændende problem, som ikke skyldtes manglende kapacitet på Roskilde Festival.

Stefan Ring tror, at problemerne har været med til at påvirke dataforbruget på festivalens første musikaften. Dataforbruget var kun lidt højere i forhold til samme dag sidste år. Onsdagens samlede dataforbrug var i år 10,6 TB data.

8 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
7. juli 2019 kl. 17:39

For ikke at skulle svare hver enkelte af jer. så kunne jeg sammen ligene med en af de nye samsung.. det er jo deres hjemland.. jeg var dog kun på LTE.. men kunne se på den samsung vi sammelignede med så var der stor forskel.. specielt når det galt streaming... og det var en koncert hvor datteren lyttede. jeg var med som den voksne..

7
6. juli 2019 kl. 10:29

Galaxy S10 5G frigivet Korea i April. LG V50 frigivet Korea 19 April Fakta er, at der pt. er få 5G modeler Du har set mange store telefoner men ganske få 5G. :-)

6
6. juli 2019 kl. 10:10

Sydkorea er allerede langt med udbredelsen af 5G net. Hvis du kører en tur i undergrundsbanen i Seoul vil du se, at næsten alle har nye, store Samsung og LG telefoner, som ofte frigives først i netop Sydkorea. Man kan købe en række forskellige telefoner, der understøtter 5G som fx Samsung Galaxy S10 5G og LG V50 5G.

5
6. juli 2019 kl. 06:14

Det findes næsten ikke nogle telefon modeller med 5G. Kan man antage du har skrevet forkert? Og mener 4G

1
5. juli 2019 kl. 20:10

Har lige være i Seoul.. Selv til en stor udendøres koncert sparkede deres 5G stadigvæk røv.. Så kom nu igange i dette bette land..