Teleselskaber og politikere lægger arm om millioner over sommeren
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Teleselskaber og politikere lægger arm om millioner over sommeren

Illustration: Telenor

Ny regulering af telebranchen står højt på den politiske dagsorden efter sommerferien, hvor regeringen vil lægge op til et nyt teleforlig med et udspil, der blandt andet skal balancere krav om dækning, med hvor mange penge politikerne kan trække ud af branchen.

Branchen og politikerne diskuterer blandt andet, om det danske telemarked er blevet for billigt for kunderne til, at det kan lade sig gøre at investere de beløb, der er nødvendige, hvis politikerne stadig vil stille krav om hurtigt bredbånd og god mobilforbindelse i alle egne af landet.

Derfor er listen af ønsker fra branchen lang, mens teleforligets politikere fokuserer skarpt på at kræve bedre dækning. Det stod klart, da brancheforeningen Teleindustrien onsdag havde inviteret til årsmøde.

Politisk enighed om dækningskrav

De fremmødte politikere fra Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet var enige om den ambition.

»Det kommer til at blive en central del af et moderniseret teleforlig, hvordan vi får alle med. Og i frekvensauktionerne kommer vi til at stille nogle markante dækningskrav for at sikre at få alle med,« sagde eksempelvis Venstres teleordfører, Torsten Schack Pedersen.

Til gengæld indebærer branchens forventninger til politikerne blandt andet, at den skattemæssige afskrivning på infrastruktur gøres hurtigere og at politikerne er med til at skabe efterspørgsel efter hurtige forbindelser – for eksempel ved at fremme telemedicin og andre offentlige løsninger.

Endelig ønsker branchen, at man dropper bredbåndstilskud og ikke nødvendigvis stiller krav om, at ’den sidste adresse i vandkanten’ kan få lynhurtigt bredbånd.

Hvor mange mobilnet skal vi have?

De grundlæggende principper i dansk telepolitik vil hverken de fremmødte politikere eller branchen pille ved. Grundprincipperne i telepolitikken fra 1999 er, at udrulningen af mobil- og bredbåndsnet er teknologineutral og markedsbaseret.

Med andre ord stiller politikerne krav til dækning – og ikke teknologi - mens selskaberne byder om nye frekvenser i konkurrence med hinanden.

Netop den fri konkurrence mener selskaberne er holdt kunstigt oppe af kravene om, at de danske selskaber ikke må konsolidere sig. Derfor er der nu fire selskaber, der ejer i alt tre landsdækkende mobilnet i Danmark til trods for landets lille størrelse.

»Vi skal bygge på de principper (teknologineutralitet og markedsbaseret udrulning, red.), men også forholde os til de problemer, der kommer. Det er ren optimisme at tro, at vi kommer til at investere i noget endnu større på 5G som situationen er nu. Fire netværk alle vegne giver ikke mening når vi er sådan et lille land,« siger Thomas Byrge Sørensen, direktør for strategi og kommunikation hos Telenor.

Hvem får frekvenspengene?

Ud over selve teleforliget skal politikere og telebranche efter sommeren også mødes over auktionerne over nye mobilfrekvenser. Auktioner over mobilfrekvenser giver sædvanligvis millionindtægter til statskassen.

Forud for efterårets auktioner har telebranchen og regeringens eget digitale vækstpanel imidlertid anbefalet, at overskuddet bliver brugt til at styrke branchen, som i forvejen er presset af konkurrence og som står over for store investeringer i fibernet og 5G-netværk.

Den model ligner den løsning, som forligspartierne lavede under auktionen om UMTS-frekvenserne i 2001. Her blev pengene sat til side til tiltag, der gavnede branchen. Det er en indrømmelse, som ingen politikere endnu har turdet love branchen denne gang. Brian Mikkelsen var imidlertid positiv over for tanken på mødet onsdag.

Erfaringen med UMTS-midlerne var ekstremt positiv, men regeringen har ikke taget stilling til det endnu. Det vil vi tage op i økonomiudvalget efter sommerferien, lød det fra ministeren.

»Han henviste i øvrigt til, at han kunne forestille sig, at midlerne kan blive lagt i statskassen, mens den del af dem, som overstiger minimumsforventningen kunne bruges til digitaliseringstiltag,« sagde han.

Dansk Folkepartis teleordfører, Jan Rytkjær Callesen afviste mere direkte at øremærke pengene.

»Pengene ryger ned i kassen og så kommer der en finanslov til efteråret. Så kan man jo tage nogle af dem op igen, men det må være op til finansministeren og forhandlingerne,« sagde ordføreren.

Regeringen vil fremlægge oplæg til såvel frekvensauktioner som teleforlig efter sommerferien.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først