Teleselskaber afvist af EU: Techgiganter slipper foreløbig for at betale for fiberkabler og 5G

Plus18. oktober 2022 kl. 14:346
Teleselskaber afvist af EU: Techgiganter slipper foreløbig for at betale for fiberkabler og 5G
De europæiske telemyndigheder vender tommelfingeren nedad til et forslag, som Margrethe Vestager, EU-kommissær for konkurrence, i første omgang har talt positivt om. Illustration: EU.
De europæiske telemyndigheder afviser, at der er grundlag for, at techgiganter som Google, Netflix og Apple skal kompensere teleselskaber.
Artiklen er ældre end 30 dage

Der er ikke grundlag for, at EU skal pålægge amerikanske techgiganter at kompensere for de europæiske teleselskabers udrulning af digital infrastruktur som fibernet og 5G-radioer, lyder det i en foreløbig afgørelse fra sammenslutningen af de europæiske telemyndigheder BEREC.

close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
20. oktober 2022 kl. 17:03

Det er korrekt, selv om mange af de store teleselskaber også opererer internationalt, men er underlagt national regulering

Mit poeng her var at teleoperatørene i stor grad har definert seg selv som virksomhet og hele sin forretning innenfor den nasjonale regulering og derfor ikke sett de forretningsmuligheter som ligger utenfor det regulerede område, som er netop de forretningsmuligheter som Netflix, Google, Facebook etc har utnyttet. "Uretfærdigheden" opstår når Netflix uden regulering tilbyder tjenester som medfører at kunderne fravælger TV distribusjonstjenester som er underlagt nasjonal regulering og Facebook og Apple med messenger og facetime uden regulering tilbyder tjenester som medfører at kunderne fravælger teleoperatørernes telefoni-tjenester som er underlagt nasjonal regulering. Men det er ikke mere uretfærdig end at nogen er klogere end andre ;)

5
20. oktober 2022 kl. 10:04

Jan, jeg er fuldstændig enig med dig. Jeg har kommenteret nogle af dine pointer herunder.

Når teleoperatørerne ser at de i "service" markedet angribes af virksomheder som ikke er underlagt den samme regulering, så kan man godt forstå at det opleves "uretfærdig".

Den uretfærdighed er berettiget, men er netop en konsekvens af, at man ikke har implementeret markedsbaseret konkurrence i telesektoren.

Men faktum er at teleoperatørerne har den samme mulighed for at udbyde tilsvarende services som Netflix og Google og uden yderligere regulering, men de har bare ikke grebet muligheden eller været dygtige nok.

Korrekt, og teleselskaberne kan - i hvert fald i teorien - fastsætte sine priser fuldstændig frit. Hvis et teleselskab mener, at Netflix belaster infrastrukturen urimeligt, må man jo lave et storkunde produkt som tager hensyn til det, dvs. giver Netflix en højere tilslutninghspris, end andre brugere. Ellers må teleselskabet jo afvise Netflix som kunde, og teleselskabets kunder må tilgå Netflix via peering - som jo hurtigt vil give kunderne en rigtig dårlig oplevelse. Det er fri konkurrence i et liberalt markedsdrevet miljø. Er kunderne utilfredse med ydelsen, må teleselskabet overveje, om den højere tilslutningspris for Netflix, kan kompenserer for kundetabet. Hvis ikke finder de to parter nok en (markedsdrevet) tilslutningspris.

Teleoperatører er traditionelt afgrænset geografisk til nationale grænser fordi de tilladelser de opererer under typisk er nationale. Mod konkurrenter som opererer globalt er dette naturligvis en udfordring. Men jeg kan ikke helt se der er anden medicin end tudekiks.

Det er korrekt, selv om mange af de store teleselskaber også opererer internationalt, men er underlagt national regulering. Jo mere indblanding de nationale stater gør i telesektoren, desto mere vanskeligt bliver konkurrencevilkårene, og dermed ødelægger man den grundlæggende præmis for teleliberaliseringen. Så det er ikke den fri konkurrence, men manglen på den - som har forårsaget teleselskabernes problem. Og det løses ikke ved at påføre telesektoren endnu mere regulering.

Og en ting mere: Hvis teleselskaberne tror, at EU forslag til ekstrabetalingen fra big-tech firmaerne havner i telesektoren, så er de mere naive end godt er. Den havner sammen med alle de øvrige reguleringsafgifter i de nationale statskasser.

4
19. oktober 2022 kl. 17:38

Berecs udmærkede gennemgang af ETNO's forslag fastslår at det tager udgangspunkt i en meget alternativ virkelighedsopfattelse som efter min vurdering gør det kvalificeret til en karakteristik som "Not even wrong". https://www.berec.europa.eu/system/files/2022-10/BEREC%20BoR%20%2822%29%20137%20BEREC_preliminary-assessment-payments-CAPs-to-ISPs_0.pdfTeleoperatørerne er rigtig nok underlagt massiv regulering, men den regulering indebærer også en grad af markedsbarriære og dermed konkurrencebeskyttelse. Når teleoperatørerne ser at de i "service" markedet angribes af virksomheder som ikke er underlagt den samme regulering, så kan man godt forstå at det opleves "uretfærdig". Men faktum er at teleoperatørerne har den samme mulighed for at udbyde tilsvarende services som Netflix og Google og uden yderligere regulering, men de har bare ikke grebet muligheden eller været dygtige nok. Teleoperatører er traditionelt afgrænset geografisk til nationale grænser fordi de tilladelser de opererer under typisk er nationale. Mod konkurrenter som opererer globalt er dette naturligvis en udfordring. Men jeg kan ikke helt se der er anden medicin end tudekiks.

3
18. oktober 2022 kl. 18:06

EU besluttede i 1987 med grønbogen, at det europæiske telemarked skulle baseres på fri konkurrence og markedskræfternes frie spil. Statslige monopoler på tele infrastruktur blev bandlyst.

Lige siden har telesektoren kæmpet med statslig indblanding i telemarkedet, f.eks.: Milliard dyre licenser på mobilfrekvenser, prisregulering på fastnet, mobilnet og international roaming, og en nærmest uendelig række af modeller for beregning af hvordan dominerende selskabers rolle skulle styres, og hvordan netneutraliteten opretholdes. Telebranchen er blandt de mest gennemregulerede og afgiftsbelagte branche i Europa.

Hvis EU kommissionen mener, at telesektoren ikke investerer nok i infrastruktur, kan man jo i stedet gøre det ulovligt for medlemsstaterne at opkræve licens for mobil frekvenser og spektrum. Det ville - hvis man tæller sammen over årene - have efterladt over 20 mia. kroner - alene i den danske telesektor.

At EU nu presser på for at få big-tech til at betale for at de kan levere indhold til sine kunder, harmonerer på ingen måde med intensioneren i grønbogen. EU ser åbenbart ikke sådan på telemarkedet længere - måske fordi ingen af de EU politikere som vedtog grønbogen for 35 år siden, stadig er repræsenteret i EU. Man har tilsyneladende glemt, at de tusindvis af milliarder EU-landenes lokale poltikere har lænset telebranchen for, er årsagen til, at branchen ikke har kunnet eller fremadrettet ikke kan investere tilstrækkeligt. At den omkostning foreslås lagt på storbrugerne af infrastrukturen er absurd.

Og gør så lige dette tankeeksperiment: Hvad sker der hvis Google eller andre big-tech virksomheder selv investerer i infrastruktur - som man har gjort forskellige steder i verden. Så bliver det ret vanskeligt at forstå hvorfor f.eks. Netflix skal betale for at bruge Googles net, mens Google får penge for både sine egne og big-tech konkurrenternes brug af Googls infrastruktur.

Er det for meget forlangt, at EU ansætte et par voksne til at hjælpe med at holde den europæiske telepolitik på sporet?

2
18. oktober 2022 kl. 15:25

Enig det giver ingen mening. Dertil så er det ikke sandsynligt at din lille lokale ISP får fingrene i den pengepulje. Det kommer til at tilgå de store som dermed får en unfair konkurrencefordel i forhold til små og nystartede udbydere.

Jeg ser forslaget som et forsøg på at finde en ny måde at indkræve noget skat og som alt andet skat, så kommer pengene i sidste ende fra borgerne.

1
18. oktober 2022 kl. 14:48

Altså hvis Netflix skal betale for at internetudbyderne kan få større overskud, så kommer prisen nok til at stige for et Netflix abonnement. Og den kommer næppe til at falde på min regning til udbyderen. Og skal alle folk der leverer content så betale? Eller hvornår er man stor nok til at skulle betale?