Teleekspert: Ny pulje til internet er slet ikke stor nok
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Teleekspert: Ny pulje til internet er slet ikke stor nok

Et bredt folketingsforlig har netop sikret en pulje på 200 millioner kroner, som private, teleselskaber og kommuner kan søge penge fra. Det skal munde ud i hurtigere internetforbindelser til de husstande landet over, der har en internetforbindelse på 10/2 Mbit/s og derunder.

»Hvis ikke vi gør noget ved dækningen, vil vi snart se problemerne tårne sig op i områder med ringe eller ingen internetdækning,« siger mangeårig telekonsulent og grundlægger af konsulentfirmaet Netplan Torben Rune. Han mener, at tiltaget er tiltrængt, men uhyre beskedent.

»Det er håbløst at drive virksomhed. og selv som privatperson bliver det sværere og sværere at være en del af samfundet, hvis man er uden internet.«

Derfor vil den danske stat nu hjælpe med at udbrede det effektive internet, som borgerne skal bruge for at leve op til de forventninger, staten har i forhold til f.eks. brug af e-Boks, NemID og Borger.dk.

Men 200 millioner kroner er småpenge, hvis man vil udbrede internet til de mange tusind borgere, der i dagens Danmark må se langt efter en hurtig, brugbar internetforbindelse - om nogen forbindelse overhovedet.

»200 millioner batter næsten ingenting. Puljen skal bringe internet ud til mellem 4.000-25.000 husstande - men der er mindst fire gange så mange husstande i Danmark, der har brug for hjælp,« siger Torben Rune.

Er du mange, kan du få

Flere penge alene er dog ikke nødvendigvis løsningen.

For puljen bygger stadig på præmissen om, at det skal være økonomisk rentabelt for teleselskaberne at udrulle internet. Og det udelukker fortsat de hårdest ramte områder med få indbyggere.

I princippet kan alle med hastigheder som de, der er angivet i faktaboksen ovenfor, søge puljemidlerne. Men man kan ikke søge alene, og hvis halvdelen af landsbyen kun har semidårligt internet, lad os sige 11/2,1 Mbit/s, kan de ikke hjælpe den anden halvdel med at søge del i puljemidlerne for at få fremtidssikret internettet i byen.

»Jeg tror ikke, at puljen vil få ret mange ansøgninger fra borgergrupper. Vi vil til gengæld se kommuner og teleselskaber søge midler på vegne af borgerne. For de kan samle flere og kan derfor præsentere en lavere pris pr. tilslutning for Energistyrelsen (som skal udvælge de projekter, der skal støttes red.),« siger Torben Rune.

Derfor lyder rådet højt og klar: Hvis du har dårligt internet og vil have en bid af puljen, skal du henvende dig til din kommune og håbe på, at din nabo gør det samme.

Energistyrelsen har ikke ønsket at kommentere sagen.

Det har ligeledes ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Venstre eller energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Det er håbløst at drive virksomhed. og selv som privatperson bliver det sværere og sværere at være en del af samfundet, hvis man er uden internet.«

Nu har jeg naturligvis ikke været overalt, og jeg ved der er enkelte store skove og dybe dale og strande ved høje kyster, hvor der kan være dækningsproblemer for alle slags internet.
Men huse uden dækning disse steder er meget, meget få, hvis man vælger det bedste produkt til stedet.

Det være sig bedste fast xDSL evt. med pair-bonding, via coax (kabel-tv), fiber, 4G fra ret selskab og evt med fast antenne eller måske en løsning fra Net-1.
Der er fin udbygning med lokale trådløse opkoblinger, som kører helt på det frie markeds vilkår, og som jeg hører det, med stor tilfredshed hos de tilmeldte kunder.

Borset fra enligt beliggende gårde, som jo skal ligge i nærheden af jorden, er der næppe mange aktive erhverv, der ikke kan placere sig med en meget fin internet forbindelse på helt normale erhvervsvilkår.

»...borgerne skal bruge for at leve op til de forventninger, staten har i forhold til f.eks. brug af e-Boks, NemID og Borger.dk.«

Dette kan klares med en 4G telefon eller højest en 4G-antenne/router overalt. Der er bestemt ikke over 25000 adresser, hvor man ikke allerede nu og slet ikke inden 2020 kan få internetadgang, så alle krav om adgang til mail, bank og nødvendige offentlige internetservices kan opfyldes.

Denne pulje er bestikkelse til vælgere og til de borgmestre, som ikke vil forstå, at man kan ikke købe sig til vækst med et eller andet teknisk, som staten betaler.

Lars :)

  • 4
  • 3

Vi har i Majbølle en ADSL-forbindelse som højst giver 8MB/512kB på 2 tråde til Guldborg, ca. 5 km. Vi kan IKKE få pair-bonding. Vi har IKKE coax, fiber eller trådløse løsninger. I vejen (10 m herfra) ligger der sort fiber fra SEAS-NVE, men de vil ikke sætte en switch op af økonomiske grunde. Hvad F.. skal vi gøre? Det er loven det er galt med. Den skulle være udformet så teleudbyderne var tvunget til at tilslutte kunderne til samme pris overalt i landet. Ligesom det blev gjort da man indførte telefonsystemet. Det er en politisk løsning der kan afhjælpe problemet; ikke latterlige symbolske beløb som det regeringen nu vil vedtage.

  • 5
  • 2

Det er loven det er galt med.


Nej, det er bestemt ikke loven det er galt med. Det vil koste i 30 milliarder klassen at sikre alle adresser en gravet/fast hurtig forbindelse.
Da langt de fleste allerede kan eller snart kan få udmærket internet, er det er en helt vild udgift, som reelt ikke giver nogen særlig nytte.

Men, mere praktisk kan i få hurtigt internet via 4G/LTE800 fra TDC og sikkert også via 4G/LTE800 fra TeliaTelenor.
Mastene står ca 3 km væk ved Hjelmøvej 1-3. Selskabet '3' anvender 4G/LTE1800 med lidt kortere rækkevidde fra samme master, men kan sikkert også bruges.

TDC tilbyder 300 GB/md og via Telia eller Telenor kan man får 500 GB/md. til 3-400 kr/md.

Man skal have en 4G-router og helst en 4G antenne, der er opsat med frit udsyn mod masterne.
Et par tusinde kroner vil gøre godt her.

Alternativt kan i i fællesskab kontakte TDC og spørge om i kan få en fremskudt minicentral til xDSL via telefonnnettet. Hvis i kan samle over 50 kunder indenfor 500m, der vil være kunder, har TDC flere andre steder været velvillig.
https://kundeservice.tdc.dk/nyheder/bedre-...
http://bylaug.herslev.dk/ har beskrevet deres nye net.

Lars :)

  • 3
  • 2

Hermed lidt spredte kommentarer. Først omkring brug af mobilt bredbånd. Som følge af min hobby, orienteringsløb, har jeg flere gange haft brug for netværk, hvor der (næsten) ingen dækning er, hvid på TDC's dækningskort. Hvis man er villig til at sætte en udvendig retningsantenne op så hjælper det rigtigt meget. Det er ikke almindeligt her hjemme, men ret almindeligt i Sverige. Stumperne kan købes på Internettet. Har selv købt en del stumper hos "kjell.com". En retningsantenne koster omkring 800 SEK. Hertil kommer så mobilmodem (USB) med adgang til udvendig antenne og evt. router, samlet omkring 2000,- DKK. Det vil kunne hjælpe rigtigt mange steder, men så skal man selv til at finde en løsning.
Når det gælder de yderste områder, så bliver det for dyrt at etablere kablede forbindelser ud til den enkelte forbruger, en af gangen. Løsningen vil være at man går samme lokalt, hjælpes ad, og selv yder et væsentligt bidrag til etableringen. Her giver det så rigtig god mening at støtte fra en fælles kasse. Der er flere gode eksempler på arbejde i den retning.
Her i Danmark kan man se til Samsø, hvor man i fællesskab har fået etablere fornuftige muligheder. Se Samsø Bredbånd.
Et andet eksempel er Gotland i Sverige, en "klippeknold" midt i Østersøen. De havde mindst lige så ringe forhold som Samsø. Her fik man kontakt med nogle mindre udbydere. Løsningen blev at gå sammen i by-laug hvor man i hver by bogstaveligt har hjulpet hinanden med at få gravet fiber ned. Fiberen blev så ført hen til nogle samlingspunkter hvorfra udbyderen tog over. Det har gjort at Gotland nu har den tredje bedste bredbåndsdækning i Sverige. 74 % af alle husstande på øen har nu adgang til fiber. Et af de steder der mangler er hovedbyen, Visby, der er en gammel middelalderby med borgmur. Her er det lidt svært at komme til med de store maskiner.På Gotland har det offentlige hjulpet med alt det administrative, men ikke økonomisk.
Begge eksempler indikerer at man må regne med at man er nødt til at finde samme lokalt og selv yde en væsentlig indsats, såvel med arbejde som med økonomi. Selv her hvor jeg bor, i et tæt bebygget villaområde ved København, er man nødt til at finde sammen, hvis man vil have fiber in på en vej.

  • 4
  • 2

Vi har i Majbølle en ADSL-forbindelse som højst giver 8MB/512kB på 2 tråde til Guldborg, ca. 5 km. Vi kan IKKE få pair-bonding. Vi har IKKE coax, fiber eller trådløse løsninger. I vejen (10 m herfra) ligger der sort fiber fra SEAS-NVE, men de vil ikke sætte en switch op af økonomiske grunde. Hvad F.. skal vi gøre? Det er loven det er galt med. Den skulle være udformet så teleudbyderne var tvunget til at tilslutte kunderne til samme pris overalt i landet. Ligesom det blev gjort da man indførte telefonsystemet. Det er en politisk løsning der kan afhjælpe problemet; ikke latterlige symbolske beløb som det regeringen nu vil vedtage.

Gaa sammen med dine naboer og lav jeres egen "antenne-forening". Spyt penge i det hver isaer og faa en frisk ung mand med en kabelplov til at fraese fibre ned langs vejen. Grib fat i Telenor, TDC eller andre og find ud af hvor det naermeste punkt i kan faa forbundet jeres fiber evt med en radiokaede er og hvad det kommer til at koste jer. Det bliver helt sikkert stoerrelsesordener billigere end da i i sin tid fik lagt stroem ind.

Det er ikke altid staten der skal loese alle problemer.

  • 4
  • 2

Dette kan klares med en 4G telefon eller højest en 4G-antenne/router overalt.


Nu er det vist dig som ikke lever i den virkelige verden. Der hvor jeg bor skal man være glad for at have signal nok til at tinge op, mange steder i den nærmeste bym kan telefonen kun modtage SMS hvis den ligger i det rigtige vindu. Det drejer sig omkring 800-1000 hustande, bare her. Trådløsnet via mobilen, kan hvis på en god dag give 6-10 b/s.
Så nej mobildata er ikke en løsning, det er til som navnet også antyder, til mobildata på farten. Her er det så også virkelligt smart.
Men når det kommer til HBO, Netflix til 2-3 i hustanden med HD, VPN, Surf og andet, så giver mobilnetværk op, også de steder hvor der er signal og dækning. Det kan bruges af midelalderlige :-) mennesker der surfer lidt på nettet via en tablet, og ellers kun ser TV onair, og som stadig har en hotmail eller yahoo mail konto.

  • 2
  • 1

Hvorfor skal staten støtte - og dermed bidrag til overskuddet - i private teleselskaber. Var det ikke en bedre idé at erkende at internet skal opfattes som infrastruktur på linje med veje, cykelstier osv. De er jo ejet af staten. Faktum er at hvis teleselskaberne ejede veje, så ville der være grusveje i de små byer i Jylland - og store firesporede motorveje i Københavnstrup.

  • 2
  • 2

De er jo ejet af staten. Faktum er at hvis teleselskaberne ejede veje, så ville der være grusveje i de små byer i Jylland - og store firesporede motorveje i Københavnstrup.

Det har man jo prøvet - KTAS, JTAS mfl. - med skrækkelige monopolforhold til følge. I Sønderjylland var det efter genforeningen direkte staten der stod for telefondriften. og det var ikke godt.

At staten /folketinget så bare solgte det hele i én stor pulje inkl kobbernettet uden at (kunne) tænke over mulige fremtidige muligheder er en anden sag. De smed nettet på markedet, for at slippe for at rydde op i alt for store, gammeldags og stivnede organisationer, der slet ikke var rustet til den mobile fremtid, man kunne se ret sikkert ville komme.

Men de indså ikke (eller ville ikke indse), at konkurrence kræver flere parallelle uafhængige udbydere og at dette vil kræve en dyr flerdobbelt stuktur.

Men hvem kunne omkring 1990 forudse internettets udvikling?
Hvem kunne forestille sig, at de samme eksisterende kobber telefonpar, der dengang overførte blot ca 3 kiloHerts eller 1200-2400 bits/sekund over et modem, med en fantastisk teknisk udvikling og en næsten gratis regnekraft i bl.a din xDSL router, nu kan få mening i at overføre 17.000 kiloHerts eller over 100.000.000 bits/sekund (snart 35.000 kiloHerts og op til 250.000.000 bits/sekund) ?

Nu er vejene både mange steder omring København og i små byer i Jylland meget ofte private eller private fællesveje, der betales af grundejerne ved vejene.
De øvrige lokale veje betalt af kommunerne eller evt. regionerne og kun de helt store hovedveje er statslige. Her er Jylland ikke forfordelt i forhold til befolkningen og den faktiske trafik (bortset måske fra kapacitetsproblemer mellem Lillebælt og Aarhus).

Du er klart ikke opmærksom på, hvor mange mennesker, der bor i og omkring København. 4 spor er inderligt for lidt både syd, vest og nord for København.

Lars :)

  • 0
  • 1

Dansk telepolitik er baseret på en målsætning om vertikal integration af televirksomheder. Vertikal integration betyder, at ejeren af infrastruktur selv udnytter denne til tjenester i konkurrence med andre, der gør det samme.

Det har kostet op mod 50 mia. kr. at forfølge denne drøm om flere parallelle infrastrukturer på mobilområdet.

Og på fastnetområdet giver det dårlig dækning med tidssvarende infrastruktur og et stort flertal, der ender med at være afhængige af et de facto monopol.

For det er selvfølgelig en håbløs drøm, at alle skal have adgang til flere infrastrukturer og dermed nyde konkurrencen mellem vertikalt integrerede televirksomheder.

Statsstøtten er symptompolitik. For demed den forkerte overordnede politik bliver behovet for støtte nærmest uendeligt.

Det er faktisk lidt det samme, som dengang telefoni var et formelt monopol. Ingen ville betjene de øde områder, hvis de ikke oprindeligt var blevet forpligtet. Så i Finland måtte et statsselskab oprettes til betjening af de øde egne i Finland. Og i Danmark måtte staten overtage Møn samt Sønderjylland efter genforeningen 1920.

Med vertikale monopoler får man dårlig dækning. Og det bliver stadig ringere i takt med, at udviklingen kræver ny infrastruktur.

Desværre er dansk tele blevet en samlingsplads for dårlige akademikere, som end ikke kan fundere over denne problemstilling.

Den rigtige politik, der reducerer behovet for statsintervention, er en politik med åbne net. En politik, der erkender, at der på sigt kun bliver et fastnet med god kvalitet og kapacitet til den enkelte. Til gengæld sikres konkurrencen så ved strukturel adskillelse.

Kan det lade sig gøre?

Se f.eks. på Gotland, der snart har fiber til alle med en offentlig støtte på under 2000skr. pr tilslutning. Det er stort set 10% af anlægsomkostningen. Det kan lade sig gøre, når man frigør de økonomiske kræfter i strukturel adskillelse.

http://www.bredbandgotland.se/

Men jeg ved godt, at det er for svært for den danske telesektor - inklusive de selvudnævnte eksperter - at forstå.

Så der går nok 10 år mere, hvor befolkningen så må flytte derhen, hvor de kan få deres nødvendige bredbåndsforbindelse, selv om den bliver dyr, hvis der ikke er konkurrence.

  • 3
  • 0

Inden jeg får spørgsmålet.

I alle andre lande var teleselskaberne ejet 100% af staten, som derfor direkte kunne pålægge dem dækning og den nødvendige omfordeling til finansiering heraf. Det blev faktisk ikke så dyrt, at dække alle, når det skete efter en samlet plan over en årrække.

Men Danmark og Finland havde delvist privatejede selskaber, som havde fået overdraget statens eneret til bestemte områder. Og dem ville de altså ikke udvide. Derfor måtte staten overtage.

Statsstøtten til bredbånd i Danmark er sådan set baseret på de samme mekanismer - med samme resultat, selv om liberaliseringen og teknologien nu gør meget anderledes. Det helt grundlæggende i betjening af en inhomogen masse er dog det samme.

  • 2
  • 1

"Spyt penge i det hver isaer og faa en frisk ung mand med en kabelplov til at fraese fibre ned langs vejen."

Og det er så ikke bare noget man lige får lov til!

Uagtet hvor mange gode intentioner man har, så er det altså ikke lige "bare".

En antenneforening skal hverken have flere eller færre tilladelser end et teleselskab. Det er et spørgsmål om mangel på vilje eller mangel på visioner at sætte sig på hænderne og vente på at staten skal klare ærterne.

  • 2
  • 1

Vi (http://www.skywire.dk) er igang. Men netop sådan et nummer fra politikernes side gør at det bliver op af bakke.
For det er desværre altid de store der løber med sagerne, for os små stoler man ikke på.
Se bare sagen med de 70 millioner i Ringkøbing/Skjern. Her forærer man 70 millioner til et elselskab med milliarder som egenkapital.

Statsstøtte til bredbånd på den danske måde er noget gejl, som ødelægger mere end det gavner. Den måde vi giver statsstøtte i Danmark er helt forkert. Man skal gøre det helt anderledes, hvis man skal gøre det.

  • 3
  • 0

[quote]For puljen bygger stadig på præmissen om, at det skal være økonomisk rentabelt for teleselskaberne at udrulle internet. Og det udelukker fortsat de hårdest ramte områder med få indbyggere.[quote]

Vi er faktisk en hel del udbydere der netop gerne vil de områder. Så nej, det udelukker absolut ikke områder med få indbyggere.

[reklame]
Beboere i områder med dårligt Internet er mere end velkommen til at kontakte os: http://www.skywire.dk
På Facebook kan man se hvad kunderne synes om vores hurtige Internet: https://www.facebook.com/Skywire.dk
[reklame]

  • 2
  • 0

@Søren
Nu ved jeg ikke hvordan dækningskortet ser ud hvor du bor. Hvis du går ind på mastedatabasen, hvor langt har du så til nærmeste mast hos din udbyder?
Jeg har skullet opnå dataforbindelse fra midt inde i Gribskov. Et sted hvor der er hvidt på TDC's dækningskort=ingen dækning. Og ja, når man stod på stedet var det ikke muligt at få forbindelse med med min smartphone, nul streger.
Nu er hverken en smartphone eller et USB bredbåndsmodem noget med en optimal antenne. Så ved at sætte en udvendig antenne på USB-modemet og placere det på et passende jordplan (kagedåselåg) kunne der holdes forbindelse på 3G.
Bare det at sætte en minimal udvendig antenne på USBmodemet forbedrer modtagelsen med ca. 10 dB. Med en retningsantenne kan man opnå yderligere mindst 10 dB, i alt omkring 20 dB. Det vil gøre en væsentlig forskel! Det er ikke alle bredbåndsmodem der har stik til udvendig antenne, men mange har. Det skal man lige sikre sig. Desuden er det vigtigt med et kort kabel mellem antenne og modem. Der er meget store tab ved de frekvenser der bruges til 3G. I forbindelse med at teleselskaberne begynder at sætte 4G op bliver der automatisk bedre dækning, da man når længere med de lavere frekvenser.

Der er ingen nemme løsninger men andre har fundet muligheder. I dit/jeres tilfælde kunne det være en ide at kontakte nogle af dem der har fundet løsninger. Kontakt f.eks. Samsønet "http://net4samso.dk/" og spørg om hvordan man kommer i gang. Samsønet har ikke gravet kabler ned.

  • 1
  • 0

Lyder godt med sådan et hus på landet. Det er nemlig billigt. Nok mest fordi der er udfordringer med infrastrukturen.
Men så er det da kun rimeligt, at jeg får landets øvrige borgere til at betale for jeg kan få ordentlig infrastruktur ud til mit billige hus.
Eller hva'?

  • 2
  • 3

Lyder godt med sådan et hus på landet. Det er nemlig billigt. Nok mest fordi der er udfordringer med infrastrukturen
Men så er det da kun rimeligt, at jeg får landets øvrige borgere til at betale for jeg kan få ordentlig infrastruktur ud til mit billige hus.

Hvad forstår du ved betegnelsen samfund, Jens Olsen?

Mennesker bosætter sig vel, hor de har råd at bosætte sig!?
F.eks. bor der ikke mange/slet ingen lavtlønnede i de større bycentre!

Mener du, Jens Olsen, at bycentrene, alene bør bebos af mennesker med høje lønninger, og landdistrikterne alene, undtagen nord for kbh., naturligvis, beboes, af "fattige"?
- Hvis? Hvorfor så?

Er det i orden, at den offentlige transport nærmest er ikkeeksisterende, selv i nær-yderområderne?
Er det i orden, at beboerne, efter seneste forslag, end ikke kan få post leveret på adressen?
- Eller som et "lys" hos Radikale senest foreslog; "Ingen Taxi, i udkantsdanmark"!
Ér kæden ikke sprunget af, for længst???

  • 0
  • 1

Synes det er for træls at det skal være sådan at vi alle bliver tvunget til at flytte til storbyen hvis vi vil have ordenligt internet. Tvivler stærkt på at det kommer til at hjælpe nogen af os i udkants Danmark, det er jo ikke ligefrem os der bliver tænkt på alligevel de der er flest bliver prioriteret i forhold til puljen.

Forstår ikke helt konceptet af denne pulje, 200 millioner? Virkelig?

https://www.computerworld.dk/art/237479/nu...

Ifølge denne artikel fra computerworld, så udtaler eksperter at det kun er nødvendigt med 8 millioner for at etablere højhastighedsnetværk i de områder hvor det ikke allerede er etableret.. Så jeg synes det virker lidt mærkeligt, det kan selvfølgelig også være at det er mig der har misforstået det. Det er jo forståeligt at det skal være profitabelt for selskaberne, men det er virkelig et problem for os der ikke bor i de urbane områder med dårlig forbindelse. Jeg har prøvet at skifte fra selskab til selskab igennem sider som bredbånd .dk, www.samlino.dk/bredbaand og alle sådan nogen.. Uden held stadig. Jeg forstår ikke helt konceptet hvis selskaberne får tildelt 200 mio og de så stadig ikke går til de mest udsatte områder. Det virker til at det ikke løser det problem det skulle løse.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten