Teknologiske ildsjæle reddede Danmarks første radiostation

Illustration: Lene Wessel

På Holmen i København ligger et fint træhus, som mest af alt ligner et forvokset kolonihavehus. Man skal dog ikke lade sig narre af det ydre, for bag den nuttede nationalromantiske facade gemmer sig et enestående stykke dansk teknologihistorie.

Det rødgule træhus blev opført af Orlogsværftet i 1908 som Danmarks første kystradiostation med kaldenavnet OXA.

Det første telegrafsystem, der var installeret på OXA, var en Siemens-Braun gnistsender og kohærermodtager fra 1902. Systemet består af en sender (i midten) og en kæmpe induktionsrulle (under glasmontren til venstre). Når telefgrafnøglen trykkes ned, går der strøm igennem induktionsapparatet med en hammerafbryder, der laver gnister, som udledes igennem et gnistrum. To kondensatorbatterier (til højre) afstemmer tilpasningen til en spole og op til antennen. På den måde får man udsendt radiobølger, når man trykker ned på håndtaget. Med en effekt på 1,5 kW kunne den telegrafere til skibe i Middelhavet, og det krævede en petroleumsmotor og en generator at lave strøm nok. Illustration: Lene Wessel

At huset stadig findes, skyldes en flok engagerede og entusiastiske ildsjæle med lidenskab for radio­telegrafi. Da det kom dem for øre, at huset skulle rives ned i forbindelse med udflytning af flåden fra Holmen i København, tog de affære og stiftede Foreningen til bevarelse af Danmarks ældste radiostation.

Takket være deres indsats blev OXA reddet og flyttet fra Frederiksholm til Nyholm. Dermed var missionen fuldført, men så fik foreningen et tip om, at Flådens arresthus på Nyholm rummede en mængde apparater fra kystradiostationens storhedstid, fortæller Ivan Helsinghof, formand for foreningen.

Radiotelegrafiens guldhorn

»Da vi fik kigget nærmere, viste det sig, at det var intet mindre end guldhornene inden for elektronik og radiotelegrafi helt tilbage til fødslen af trådløs radiotelegrafi i slutningen af 1800-tallet,« siger han.

Foreningens medlemmer fik lov at renovere gnistsendere, kohærermodtagere, tunere og krystalapparater. Efterhånden som apparaterne blev vakt til live igen, opstod tanken om at skabe et museum for trådløs telegrafi. Og sådan blev det.

Siemens-Braun-gnistsender og -kohærermodtageren var i drift frem til slut-1920’erne. Når man skulle modtage, slog man antenneomskifteren om for at få forbindelse til kohærermodtageren, der ses på billedet her. Den giver en impuls til telegraf­relæet, når den bliver ledende. Det aktiverer morseapparatet, som skriver tegnene ud på en strimmel. Illustration: Lene Wessel

I dag sørger foreningen ikke blot for at vedligeholde selve huset, de fører også tilsyn med museet, står for rundvisninger og renoverer de udstillede genstande, som mestendels er udlånt af Søværnet. Og at netop Søværnet kan byde på de historiske genstande, er ikke nogen tilfældighed. Marinen har nemlig spillet en afgørende rolle for udviklingen af trådløs radioteknologi, fortæller Ole Mørk Lauridsen, bestyrelsesmedlem i foreningen:

Billedet viser en såkaldt triple tuner, hvilket betyder, at den har tre afstemte resonanskredse. Tuneren fra 1910 indgik i den italienske fysiker Guglielmo Marconis 1,5 kW standardudstyr. Med tuneren kunne man ændre antennens følsomhed over for radiobølger af forskellige bølgelængder. Titanic, som forliste i 1912, havde udstyr af denne type. Foruden tuneren råder OXA over flere andre originale Marconi apparater fra Titanics radiostation. Titanics forlis i 1912 krævede cirka 1.500 dødsofre, men 700 overlevede, fordi Titanics SOS blev opfanget af et skib 100 km borte. Efter forliset blev der vedtaget en international sølov, som gjorde det obligatorisk, at skibe over 20.000 bruttoregistertons skulle have radio installeret. Illustration: Lene Wessel

»Orlogsværftet er et teknologisk nøglested, når det gælder eksperimenter med elektricitet. De tidligste indsatser for trådløs telegrafi stod militæret for, og elektricitet er en forudsætning for, at man kan telegrafere til handelsskibene.«

Disruption à la Marconi

Når et skib stævnede ud på åbent hav, havde det ikke megen glæde af tidens vidt forgrenede net af telegrafkabler, der bandt alverdens lande sammen. Men verden ændrede sig, da den italienske fysiker Guglielmo Marconi i 1895 begyndte at eksperimentere med trådløs telegrafi.

Allerede i 1899 beordrede det danske Marineministerium Søværnet til at ‘afholde forsøg med telegrafering uden tråd’, og ti år senere satte Folketinget penge af til at etablere OXA. Blot fire år senere, i 1912, blev det lovpligtigt med trådløs telegrafi på skibe over 20.000 bruttoregisterton.

Det er en galopperende udvikling, der ikke står tilbage for vor tids nok så omtalte disruption, mener Ole Mørk Lauridsen:

»Det udvikler sig fra at være en mulighed til at blive lovpligtigt på omkring 15 år. Det er i mine øjne gået hurtigere, end det vi oplever i dag.«

Museet arbejder i øjeblikket på en særudstilling om Anden Verdenskrig, hvor tyskerne rykkede ind på OXA. Det forhindrede dog ikke flere af radiotelegrafisterne i at hjælpe englænderne. På fotoet er en såkaldt telefonbog, en transportabel, trådløs telegraf, som kunne puttes i en mappe og bruges af frihedskæmpere, der skulle sendes til England. Den er konstrueret af B&O-ingeniøren Duus Hansen. Illustration: Lene Wessel

Alle var bestemt heller ikke begejstrede for de ændringer, den nye teknologi bragte med sig, påpeger han:

»Mange orlogskaptajner frabad sig en trådløs telegraf på deres skib. Kaptajnen var vant til at være gud og træffe alle beslutninger. Med ét ændrer hierarki og kommandostruktur sig, fordi admiralen kan sidde på land og styre operationer i realtime ved hjælp af en trådløs telegraf.«

Kystradiostationen fik ikke blot betydning for flåden, også danske handelsskibe profiterede på den, påpeger han:

»A.P. Møllers succes hang meget sammen med den trådløse radioforbindelse, for når de kunne styre deres skibe fra København, kunne de styre forretningen bedre.«

OXA var i drift frem til 1945 – de sidste fem år på tyske hænder. Efter krigen blev antennen pillet ned, og huset indrettet til Sonarskole. Senere fungerede det bl.a. som omklædningsrum, indtil det blev reddet og omdannet til museum – takket være en flok teknologiske ildsjæle.

Læs mere og se museets åbningstider på oxa.dk.

Rettelse: Der stod tidligere et forkert tal på antal døde og overlevende ved Titanics forlis. Det er nu rettet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tænk at man har arbejdet derude i 35 år uden at vide dette.! Der var nu ellers ikke meget som man ikke fik at vide ude på Holmen for man lærte alt om Søværnets historie og vi havde en derude som var ekspert i netop Flådens Historie. Når man kom til en bygning man ikke før havde været i, så fik man hurtigt at vide hvad den havde været igennem tiden og man fornemmede at der var noget særligt ved Holmen. I gamle dage byggede man KZ Flyvemaskiner på Orlogsværftet og transporterede dem ud fra Holmen med afmonterede vinger og jeg mener at KZ i dag er kendt som Kamma & Zeuten -ret mig hvis jeg tager fejl. Tænk at de gamle telegrapparater har stået opmagasineret i det gamle arresthus et sted jeg har kommet mange gange uden at have set disse. Tilbage til telegrafiens barndom, så tænker man på navne som Valdemar Poulsen -Lysbuesenderen og en der hed Morse og mon ikke at der også var noget ude på Ryvangen ved Svanemøllens Kaserne.? jeg var inde som soldat i 1969 og kom tit i Ryvangen hvor Telegraftropperne eller Radiokompagniet lå i træbygninger og ved at der var en Radiostation ude i Ryvangen men fik aldrig mere at vide om dette. I Søværnet var der en Teknikskole som lå der hvor det gamle søminevæsen lå inden det sprang i luften og nu vi taler om Telegrafi så var der stadig krav til at man skulle kunne bruge et morseapparat eller kende morsealfabetet når man var ansat i signaltjenester,passede fjernskrivere og der blev tit morset på en nøgle med en lille lydgiver i for at holde ens morsekunnen ved lige og dette oplevede man så sent som i 1990 - lige før 2000 og jeg har hørt at der var nogle på Stevnsfortet som spillede skak ved brug af Morseapparat. I dag er telegrafi ved brug af Morse afskaffet,men gad vide om der ikke kan findes nogle skibe som bruger dette endnu hvis man søger længe nok på AM båndene,har tit hørt Morse for blot få år tilbage. Min Barndom var Radio med bygning af krystalapparater,Rørradioer og transistorradioer lyttede også meget til Morse for det var stemmen den gang som efter oversættelse var klar og uforstyret budskab og hvis vi tænker på kommunikation ved stemme igennem en mikrofon eller telefonrør så var det tit at det var næsten umuligt at høre hvad der blev sagt på grund af asmofæriske forstyrelser eller ringe sende og modtage styrke så derfor var Telegrafi ved Morse det mest stabile og dette blev jo også brugt langt op i tiden hvor eks. Ziemens eller ældre Fjernskriverer store tunge og larmede apparater inde i en kasse og de mindede om overdimensionerede skrivemaskiner og alt skulle først dekodes inden man fik noget ud af det. Når signaler blev modtaget og kom ud på en strimmel så kunne operatrøren hurtigt se om det var noget der hastede ved at aflæse morsetegnene som var streger og prikker. Som Radioamatør byggede man også dekodere som havde 3 knapper for indstilling af kode og det var næsten umuligt at få det til at virke det krævede dyre komponenter som kunne arbejde hurtigt samt at finde koden ellers så dansede tegnene ned over papiret i fjernskriveren i ujævne skrå linier så der blev spildt masser af papirruller til ingen nytte , generelt fik man kun almindelige beskeder i læselig form medens andre som var kodet ikke blev til noget men spændende var det at lege lidt med denne teknologi og i dag kan man med simple midler lave et anlæg som ikke fylder nært så meget og induktionsstrømmen kan laves med små spoler, transistor og kodensatorer og bare en Gnistbue som kan laves let i dag er en simpel konstruktion. Tiden for Radio og Telegrafiens udvikling er en kort periode hvor mange opfindelser blev lavet og en spændende epoke som mange i dag ikke aner meget om og navne som Volta,Ørsted,Watt,Marconi,Bell,Valdemar Poulsen,Bang & Olufssen og flere som var med,selv cykelværksteder lavede lampe apparater 1-3 rørs modtagere i gamle dage. Hvis man vil vide mere om Telegrafi og Radioens barndom så er der mange steder klubber og Post & Telegrafmusseet har også en del om Telegrafi især den trådløse,medens man kan få mere at vide om søkabler,lægningsskibe og hvem der lagde disse kabler på havbunden. Undskyld slå og stavefejl, er ikke ung mere.:)

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten