Teknologisk Institut vil halvere antallet af dine produkter
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Teknologisk Institut vil halvere antallet af dine produkter

Er antallet af produkter vokset ud af kontrol, og er forretningsgange blevet overkompliceret og uigennemskuelige? Det er hverdagen for mange mellemstore og små danske produktionsvirksomheder.

Årsagerne kan være mange, men ofte skyldes det, at kundekrav til specielle løsninger får virksomhederne til at oprette nye varenumre og tilpasse sig nye krav. Det betyder, at produkterne tidligt i processen tilpasses hver enkelt kunde.

Men det er en dårlig strategi, fordi det gør det vanskeligt at udnytte fordelene ved en modulbaseret produktion, siger projektleder Lars Frello fra Teknologisk Institut. Han har stået i spidsen for udviklingen af det nye Simplimize-center på TI, der skal samle de virksomheder, organisationer og konsulenter, der arbejder med forenkling, produktkonfigurering og modulbaseret produktion:

»Virksomhederne starter ofte med masser af gode intentioner og et veldefineret produktprogram. Men så kommer kunde nummer to og vil have produktet i rød i stedet for blå og så videre. Når man har gjort det i 30 år, så er man gået fra at have et stramt produktprogram til i stedet kun at producere det, som kunderne vil have,« forklarer Lars Frello.

Læs også: Produktionspanel får et halvt år til at få nye ideer

Migatronic, som producerer svejseudstyr, har været igennem simplimize-processen og resultatet er færre moduler og øget konkurrenceevne. Foto: Migatronic

Det er der sådan set ikke noget galt i, for det handler ikke om, at man kun skal sælge standardvarer:

»Men virksomhederne skal fokusere på, at der faktisk er forskel på standardprodukter og tilpassede produkter, og at prisen er forskellig. De skal turde sige til kunden, at produktet måske bliver 30 procent dyrere, leveringstiden stiger fra 8 til 12 uger, og kvaliteten kan være en anden,« siger Lars Frello, som understreger, at det faktisk en gang imellem kan være en god forretning at sige nej til en kunde.

Læs også: Også Sverige skal nyindustrialiseres

Indtil videre har mere end 40 virksomheder været igennem den operationelle fremgangsmåde, og resultaterne har været meget positive.

Færre moduler giver højere kvalitet

En af virksomhederne er Migatronic, som producerer svejseløsninger til danske virksomheder. Her har man blandt andet standardiseret den software, som bruges på virksomhedens mange forskellige svejseapparater: Her bliver en lang række moduler nu genbrugt på tværs af produkterne. Det fortæller projektleder Mads Jensen fra Migatronic:

»Rent produktionsmæssigt er det en klar fordel, at vi nu har færre moduler, der skal produceres op til et meget højt niveau, før vi skal til at lave det kundespecifikt. Udviklingsmæssigt er det en klar fordel, at vi med færre ressourcer kan lave én platform, der har høj kvalitet, og ikke 10 platforme, der alle skal vedligeholdes,« siger han.

Læs også: Regeringen giver 100 millioner til avanceret produktion

Migatronic har derfor et klart defineret mål om at kunne køre langt større seriestørrelser - altså at modulerne kan køre på samme facon som bilfabrikkerne, hvor produktet er færdigproduceret, og hvor kunden blot skal vælge tilbehørspakken inden levering. Ideelt set er tilbehørspakken ren softwarebaseret. Der er et stykke vej endnu, erkender Mads Jensen, men virksomheden er helt sikkert på rette vej.

Bliv certificeret i Simplimize

Ved siden af centret oprettes Simplimize Academy, hvor virksomheder og konsulenter kan lære metoden Simplimize på niveauer lige fra basal viden om værktøjer til dybdegående certificering.

Læs også: Små virksomheder: Universiteterne har ikke nok af den forskning, vi skal bruge

Ideen til Simplimize udspringer fra DTU og er over de seneste 15 år blevet udviklet yderligere af Aalborg Universitet, Valcon, Industriens Fond, Dansk Industri og Teknologisk Institut. Hele projektet på Teknologisk Institut er det første år finansieret med 1,6 mio. kroner af Industriens Fond. Herefter vil centret overgå til TI’s normale drift.