For at spare på penge og energi har mange danskere et ønske om at skrue ned for temperaturen på brugsvandet. Det kan være farligt. Hvis temperaturen sættes for lavt, øges risikoen generelt for den potentielt dødelige lungebetændelse legionærsygdom, som skyldes de vandbårne legionella-bakterier.
Derfor advarer en tværfaglig arbejdsgruppe, som Teknologisk Institut og Statens Serum Institut er en del af, nu om, at man sparer på varmen i installationer til brugsvand. Arbejdsgruppen skal via et EUDP-projekt under Energistyrelsen risikovurdere legionella i lyset af generelle ønsker om energibesparelser, fremgår det af en pressemeddelelse fra Teknologisk Institut.
Opvarmning af brugsvand i Danmark sker typisk via fjernvarme, varmepumper eller el, hvor en øget energieffektivisering i høj grad retter sig mod at anvende lavest mulig brugsvandstemperatur. Dette konflikter imidlertid med at bekæmpe legionella-bakterier, påpeger seniorkonsulent og projektleder Kaj Bryder, Teknologisk Institut.
»Ønskerne om at reducere temperaturerne giver potentielt store energibesparelser. Men desværre glemmes i den sammenhæng ofte den øgede risiko for udvikling af legionella i installationerne. Det sker, når ønsket om energibesparelser gør, at man kommer under mindstetemperaturen på 50 grader,« lyder det fra Kaj Bryder.
Han advarer derudover om, at man forsøger sig med såkaldt temperaturgymnastik, hvor man kompenserer for lavere temperaturer med periodisk højere varmtvandstemperatur, fordi dokumentationen for metoden »har desværre vist sig at bygge på ældre og ufuldstændige resultater, og især har der været misforståelser angående nogle tyske krav«.
Sammenlignet med andre lande er det danske temperaturkrav på minimum 50° C lavt, men det er ifølge Teknologisk Institut alligevel »acceptabelt«.
Læs også: Lavpraktisk løsning på legionella: Overvåg vand med temperaturføler
Ulovlige vandinstallationer er udbredte
Legionella trives bedst i vand med en temperatur mellem 25-45° C. Bygningsreglementet kræver derfor, at temperaturen på det varme vand ved normalt drift overalt i installationen skal være på minimum 50° C. Men som Ingeniøren tidligere har kunnet fortælle, så drifter mange bygningsejere deres vandinstallationer ulovligt.
Læs også: Bryder loven for at spare energi og skaber grobund for dødsensfarlig legionella
En undersøgelse offentliggjort af Statens Serum Institut sidste år viste, knap to ud af tre varmtvandsinstallationer i fire større danske byer driftes med temperaturer under 50° C. Her lød en af konklusionerne, at energibesparelser »kan være årsag til, at en stor del af anlæg i dag drives med for lave temperaturer«.
Indtil videre er det dog ikke dokumenteret i nogen større, nationalt undersøgelse, hvorvidt eller i hvor høj grad energibesparelser har fået bygningsejere til at skrue ned for temperaturen på det varme brugsvand.
Omkring hver tiende smittede dør
Legionærsygdom forårsaget af legionella-bakterier er især farlige for ældre og svækkede. Brusebade antages at være den hyppigste smittevej herhjemme, men smitten kan også ske gennem aerosoler fra spabade, springvand og andre steder, hvor vand bliver forstøvet.
I 2021 smittede de vandbårne bakterier 284 danskere med den alvorlige lungebetændelse, viser en foreløbig opgørelse fra Statens Serum Institut. Det er det højeste antal nogensinde registreret. Der foreligger endnu ikke offentlige tilgængelige dødstal, men selvom legionærsygdom kan behandles med antibiotika, så har den alligevel en dødelighed på omkring 10 procent.
Læs også: Legionella-bombe: Tredobling i København
Danmark er i »særlig grad udfordret«, lyder det fra Søren Uldum, der er fagchef i Statens Serum Institut, fordi Danmark har en af de højeste forekomster registreret i Europa. I 2020 havde Danmark en incidens – forekomst per 100.000 indbyggere – på 4,8 mod et europæisk gennemsnit på 1,9.
»Årsagen er antagelig multifaktuelle og delvist uforklarede, men forbedret overvågning, stigende antal patienter der undersøges, energibesparelse, klimaændringer og en voksende ældre og sårbar befolkning er antageligt alle faktorer der er medvirkende til den høje og stigende registrering,« lyder det fra Søren Uldum i pressemeddelelsen fra Teknologisk Institut.
Læs også: Førende ekspert om dansk legionella-situation: »Det får bestemt alarmklokkerne til at ringe«
Teknologisk Institut påpeger, at der er udviklet flere kemiske og fysiske metoder, som kan forebygge forekomsten af legionella, for eksempel ultraviolet lys, filtrering og tilsætning af forskellige klorforbindelser og ozon. Imidlertid er det ikke »særlig præciseret i myndighedskrav og vejledninger, er det vigtigt, at der foreligger en tydelig dokumenteret effekt af sådanne virkemidler – og helt ud til tapstederne«.
