Teknologisk Institut: »En god ide at investere i varmepumpen med det samme«

Brædstrup fjernvarme og Insero Energy der er garvede, har vel ikke haft interesse i at opgive storkøbsfordele, da de derved havde mindsket chancen for at stikke snabelen ned i energistyrelsens kasse efter de 20.000 kr.</p>
<p>Så engrosprisen står i det uvisse, der er trods alt talen om mange anlæg og 100.000 kr som bliver nævnt for private brugere er alt for dyrt.</p>
<p>Skulle jeg overveje luft / vandvarmepumpe, så skulle udedelen kun bestå af fordamper og vifte, alt andet indendøre. Det er et helve.. at servicere noget ude i storm og slud og i følge Murphy´s law, så sker driftsstoppet lige i det værste uvejr i mands minde.

Man begynder seiøst at overveje dimmeren til de 1000 kr. til gulvvarmen og nogle simple el-radiatorer evt. suppleret med en luft/luft VP. Det Insero-anlæg virker lidt useriøst..

Ude- og indedelen med brugsvandsbeholder koster omkring 70.000 ex moms. for en privat forbruger. Men hvad er engrosprisen ??

Niels

Brædstrup fjernvarme og Insero Energy der er garvede, har vel ikke haft interesse i at opgive storkøbsfordele, da de derved havde mindsket chancen for at stikke snabelen ned i energistyrelsens kasse efter de 20.000 kr.

Så engrosprisen står i det uvisse, der er trods alt talen om mange anlæg og 100.000 kr som bliver nævnt for private brugere er alt for dyrt.

Skulle jeg overveje luft / vandvarmepumpe, så skulle udedelen kun bestå af fordamper og vifte, alt andet indendøre. Det er et helve.. at servicere noget ude i storm og slud og i følge Murphy´s law, så sker driftsstoppet lige i det værste uvejr i mands minde.

Nu er denne rapport noget i stil med at lade ræven passe gåsene, er der noget at finde om hvordan driftsresultat er efter de snart 5 år ?</p>
<p>Det var ellers nogle pebrede priser for varmepumper og instalation, i forhold til hvad du nævnte oppe i tråden.

Magnus

Ude- og indedelen med brugsvandsbeholder koster omkring 70.000 ex moms. for en privat forbruger. Men hvad er engrosprisen ??

Hvis det årligt eftersyn koster 1000 kr. ex moms og strømmen sættes til 1 kr/KWh ex moms og cop er 3, så er der et årligt dækningsbidrag på 6300 kr. som så skal betale for installationen. Men med 50.000 kr i hånden og hvad koster varmepumpen engros og hvad er den reelle installationsomkostning.

Ja man må nok konstatere at fjernvarme er billigere end den individuelle varmepumpe. Se side 8 <a href="https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Energibe..">https://ens.dk/sites/ens…;. 50.000 kr for installation og så løbende 16.618 kr årligt for 18. 1MWh varme. Det var så i 2015 hvor el-afgiften var 40 øre/KWh nu er den 0,8 øre/KWh som reducerer varmeprisen med 2400 kr. Men stadig er mange fjernvarmeværker billigere, hvis det altså står til Energistyrelsen og Ensero

Niels

Nu er denne rapport noget i stil med at lade ræven passe gåsene, er der noget at finde om hvordan driftsresultat er efter de snart 5 år ?

Det var ellers nogle pebrede priser for varmepumper og instalation, i forhold til hvad du nævnte oppe i tråden.

Hvilket varmelegeme er til kakkelovnen:

https://i.imgur.com/C3TOzkf.jpg

Ja man må nok konstatere at fjernvarme er billigere end den individuelle varmepumpe. Se side 8 https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Energibesparelser/3_demonstrationsprojekt_med_ny_ve-baseret_varmeforsyning_i_en_hel_by.pdf 50.000 kr for installation og så løbende 16.618 kr årligt for 18. 1MWh varme. Det var så i 2015 hvor el-afgiften var 40 øre/KWh nu er den 0,8 øre/KWh som reducerer varmeprisen med 2400 kr. Men stadig er mange fjernvarmeværker billigere, hvis det altså står til Energistyrelsen og Ensero

Det må være bestilt arbejde, når man sætter et produkt der er så afskyeligt grimt som kloakrøret / kakkelovnsrøret til offentlig skue og salg.

Der står følgende i manualen:

"For at undgå at overkogssikringen slår fra, skal vandstrømmen være på mindst 5 liter i minuttet og den cirkulerende vandmængde på min. 25 liter. Hvis alle radiatorer i vandkredsen er forsynet med termostat-ventiler, skal det sikres, at radiatorkredsen altid er under cirkulation."

Dvs. der er intet volumen i dimsen (som givetvis bruger samme varmelegeme og termostat som Metros større vandvarmere), hvorimod der ikke er samme problemer med en varmtvandsbeholder, da den ikke fordrer flow, men bare afbryder - især hvis den er placeret på det laveste punkt.

Vi kan tilbyde at give Jakob kvallificeret hjælp til at gøre sit hus mindre miljøskadeligt.

@ Niels

Det bliver nok svært med varme fra sol og lokal produceret flis.

Vi mangler bare kapital værdien af Odense Fjernvarme divideret med tilsuttede kvadratmeter ganget med Jakops boligareal og lidt andre småtterier.Fortjener han hjælp?

Indtil videre har jeg ikke set nogen sammenhængende beregninger fra nogen andre, andet end hvad der kan være på bagsiden af en serviet. Tilmed negliseres producenters anbefalinger for at fremme egne ideer. Og din sammenblanding af forskellige selskaber og lokationer bidrager absolut ikke med noget til artiklens spørgsmål.

Også min tanke. Men omsætter Triacken ikke bare hele den effekt som ikke sendes i el-varmelegemet, til varme. De gammeldags lysdæmpere omsatte den strøm som ikke kom ud i pæren til varme.

Og man kan med lidt mere elektronik sørge for der kun sluttes/brydes i nul som Magnus anfører.

Salg og support - Metro. Men det lader til, at du ikke selv vil gøre en indsats for at indhente oplysninger, men hellere kritisere alt og alle, ud fra en enkelt installation (din egen)

Og simple beregninger magter du heller ikke!

Vi kan tilbyde at give Jakob kvallificeret hjælp til at gøre sit hus mindre miljøskadeligt.Og billigere i drift. Hvis der i huset bruges 10000 kWh årligt til komfort og hygiejne kan de 1000 af de mange bruges til elektrisk expresopvarmning af vaskevand. De 9000 kan i forbindelse med een kubikmetervand indenbords dækkes to tredjedel af absolut CO2-fri vindmøllestrøm og en tredjedel svensk vind/atom ditto. Reguleringen og varmetransport foretages fuldt lovligt af dansk producere grej fra Als og Bjerringbro.

Gerne både retur og rumfølerstyret.Samt udetemperatur. Det kan ikke skade.

Vi mangler bare kapital værdien af Odense Fjernvarme divideret med tilsuttede kvadratmeter ganget med Jakops boligareal og lidt andre småtterier.Fortjener han hjælp?

Det sagt så her jeg helt på linie med CN, et 3,6Kw varmenlegme får ikke mange drifttimer når det kun skal levere 10Mwh over et år.</p>
<p>Relæet der skal slå til/fra får tilgengæld absurd mange klik, så mekaniske relæer bør undgås.

Også min tanke. Men omsætter Triacken ikke bare hele den effekt som ikke sendes i el-varmelegemet, til varme. De gammeldags lysdæmpere omsatte den strøm som ikke kom ud i pæren til varme.

Niels

De gammeldags lysdæmpere blev en smule varme, fordi der sad filterspole i, spolen var nødvendig fordi triacen kunne tænde allevegne på sinuskurven, nutildags er man mere snu og bruger zero crossing detector circuit til at tænde med og derved undgås radiostøj.

Typisk vil tab i triac være < 10 W ved 2 KW varmelegeme, leder man på net så finder man uden tvivl et eller andet DIY og komponenter koster i omegn 150 kr til temperatur / effekt styring 2 kW.

For det første så vil termostaten ikke stå og klikke hele tiden i et trægt system (uagtet der er flere kredse med rumfølere) og for det andet så kunne man endelig hvis det var tilfældet skifte thermostaten med en Triac styring i stedet - og lur mig om ikke det er præcis den samme styreboks der sidder i kakkelovnsrøret.</p>
<p>Nå mon der er flere halmstrå man vil klamre sig til?

Nu er det jo heldigvis kun i Jakob´s hoved intet virker, uden der er ødet 100 - 200.000 kr der på ingen måde udviser samfundsmæssig gavn. :-)

Det må være bestilt arbejde, når man sætter et produkt der er så afskyeligt grimt som kloakrøret / kakkelovnsrøret til offentlig skue og salg.

Selvfølgelig virker en varmtvandsbeholder sammen med varmelegeme fortrinligt, især hvis der er flere kredse der sikrer et fornuftigt flow, hvilket 70 år + gamle engelske varmtvandsbeholderen som jeg linkede til, jo er bevis på, ingen reparationer kun støvet af på overfladen.

< 1000 kr dimsen har Jakob også afskrevet som brugeligt konsept, trods det så kan engelsmændene med mere end 95 års erfaring sagtens finde ud af det :https://www.heatraesadia.com/products/heating-and-ventilation/electric-flow-boilers/amptec#productgallery2

90 x90 x 1050 mm for elegant 12 kW enhed, hvis man vil vide mere om produktet så se under: Download brochures and manuals

Jakob kom nu ud af busken og ikke mere røgslør og udenomsnak, begrund hvorfor man skal øde 100 - 150.000 kr som er en samfundsøkonomisk katastrofe, for at opvarme dit 10 MWh hus, når værende elnet + <1000 kr dimsen + < 20000 kr vindmølleandel kan yde det der skal til.?

Ja og jeg har talt med julemanden - dokumentation tak!

@ Christian

Salg og support - Metro. Men det lader til, at du ikke selv vil gøre en indsats for at indhente oplysninger, men hellere kritisere alt og alle, ud fra en enkelt installation (din egen)

Aha, nu er det reduceret til en bekymring om hvorvidt termostaten (Metro sælger kun en hel "styreboks" til 669 kr) vil blive slidt.

Det har jeg faktisk ikke udtalt mig om. Men debatten startede som bekendt med en "1000 kr dims", som var en elektrisk gennemstrømningsvandvarmer. Og nu ved vi i hvert fald, at en af de større producenter ikke anbefaler hverken en gennemstrømningsvandvarmer eller en varmtvandsbeholder til brug ved rumvarme. Så kan folk jo selv vurdere om de vil tage chancen.

Triac styring i stedet

I mellemtiden har jeg nemlig fået svar på spørgsmålet om anvendelse af en elektrisk varmtvandsbeholder til gulvvarme.

Et 3,6 kW varmelegeme får uden tvivl relativt få fuldlasttimer, men netop som du selv er inde på, så vil der komme mange start/stop med mindre belastning pga. reguleringer fra de individuelle gulvvarmekredse.

For det første så vil termostaten ikke stå og klikke hele tiden i et trægt system (uagtet der er flere kredse med rumfølere) og for det andet så kunne man endelig hvis det var tilfældet skifte thermostaten med en Triac styring i stedet - og lur mig om ikke det er præcis den samme styreboks der sidder i kakkelovnsrøret.

Nå mon der er flere halmstrå man vil klamre sig til?

Når man spørger et firma der tjener penge på at sælge store dyre varmepumper til at lave lunkent vand med, om deres mindste og billigeste elvandvarmer også kan lave lunkent vand.</p>
<p>Så får man et svar der ret sikkert afspejler firmaets behov for profit.</p>
<p>Det sagt så her jeg helt på linie med CN, et 3,6Kw varmenlegme får ikke mange drifttimer når det kun skal levere 10Mwh over et år.</p>
<p>Relæet der skal slå til/fra får tilgengæld absurd mange klik, så mekaniske relæer bør undgås.</p>
<p>For at reducere antallet af tænd/sluk kan en buffer beholder benyttes.</p>
<p>1000L med 2 elpatroner og en blandeventil på afgangen sat til laveste praktiske fremløbs temperatur.</p>
<p>Den øverste elpatron også sat til laveste praktiske fremløbs temperatur.</p>
<p>Den nederste sættes til 85 c og tændes når solcellerne på taget laver strøm, og/eller at elprisen er så lav at det kan svare sig at lagre varme med strøm fra elnettet.

@Michael

Jeg er langt hen af vejen enig med dig. Metro (og andre producenter) kan have en interesse i at påvirke salget i en bestemt retning. I mellemtiden har jeg nemlig fået svar på spørgsmålet om anvendelse af en elektrisk varmtvandsbeholder til gulvvarme. Og det anbefales heller ikke! Der henvises til vvs nr 117075009 altså den tidligere viste enhed. https://www.metrotherm.dk/produkter/ovrige-produkter/el-unit

Et 3,6 kW varmelegeme får uden tvivl relativt få fuldlasttimer, men netop som du selv er inde på, så vil der komme mange start/stop med mindre belastning pga. reguleringer fra de individuelle gulvvarmekredse.

Har netop modtaget svar fra Metro ordret lyder det. "En metro gennemstrømningsvandvarmer er ikke egnet til at varme radiatore op med."

Når man spørger et firma der tjener penge på at sælge store dyre varmepumper til at lave lunkent vand med, om deres mindste og billigeste elvandvarmer også kan lave lunkent vand.

Så får man et svar der ret sikkert afspejler firmaets behov for profit.

Det sagt så her jeg helt på linie med CN, et 3,6Kw varmenlegme får ikke mange drifttimer når det kun skal levere 10Mwh over et år.

Relæet der skal slå til/fra får tilgengæld absurd mange klik, så mekaniske relæer bør undgås.

For at reducere antallet af tænd/sluk kan en buffer beholder benyttes.

1000L med 2 elpatroner og en blandeventil på afgangen sat til laveste praktiske fremløbs temperatur.

Den øverste elpatron også sat til laveste praktiske fremløbs temperatur.

Den nederste sættes til 85 c og tændes når solcellerne på taget laver strøm, og/eller at elprisen er så lav at det kan svare sig at lagre varme med strøm fra elnettet.

Efter at have ledt med lys og lygte, så fandt jeg da endeligt noget med Jakobs signatur i link om hans beregninger i projektforslag, det var nu mest kævlen om fjernvarme/ naturgas til nogle gamle rønner, med forbrug i stil med 32 MWh huset. Fjernvarme/naturgas er lig med pest/kolera, så der var intet innovativt at finde der.

@ Magnus

Så var det vel netop relevant, hvis huset brugt som udgangspunkt i artiklen, lå i eller ved et fjernvarmeområde. at få lavet sammenlignende beregninger (vi venter stadig på om du fik noget ud af links til vejledning og beregningsforudsætninger)

Har jeg forstået det ret, så var det ikke helt konkurranse på lige fod, da fjernvarmen havde snabelen nede i statskassen lige til Lars L fik sat en stopper for festen.

Hvad har du forstået ? Og hvor mener du i de konkrete eksempler, at statskassen har bidraget ?

Jeg venter iøvrigt mindst lige så spændt som dig på forklaringen af, hvorfor man ikke med kendt energi og effekt kan beregne driftstiden.

@ Palle

Hvis du kan få alle gulvvarmekredse til at åbne på samme tid og med samme interval, med samme varmeafgivelse, så måske. Men i virkeligheden verden er der faktorer som antal personer i rummene, solindfald, vindretning etc. som påvirker driftstiden og varmeafgivelsen individuelt for hver gulvvarmekreds. For slet ikke at tale om indregulering af gulvvarmekredsene. Og netop med returtermostater får man sværere ved at styre varmeafgivelsen og temperaturen i rummene. Noget mange kender - selv med rumtemperaturstyring - fra gulvvarme nedstøbt i beton.

Christian

Du kan jo være barmhjertig og donere dine returløbstermostater til en fjernvarmekunde. Termostaterne er sat i verden for at reducere fortovsopvarmningen. At kunden så, ifølge Jakob, må leve med reduceret bekvemmelighed, er jo bare en følgevirkning... Jeg venter iøvrigt mindst lige så spændt som dig på forklaringen af, hvorfor man ikke med kendt energi og effekt kan beregne driftstiden.

Ok så du mener altså at hvis det maksimale energibehov ligger under 10MWh, og vi har et 3,6kW varmelegeme, så skulle det kunne have mere end 2778 driftstimer om året?</p>
<p>Og igen, jeg er da frygtelig nysgerrig, hvordan slider elektronerne et varmelegeme som er kølet godt, og ikke er udsat for at kalke til?

Christian

Efter at have ledt med lys og lygte, så fandt jeg da endeligt noget med Jakobs signatur i link om hans beregninger i projektforslag, det var nu mest kævlen om fjernvarme/ naturgas til nogle gamle rønner, med forbrug i stil med 32 MWh huset. Fjernvarme/naturgas er lig med pest/kolera, så der var intet innovativt at finde der.

Har jeg forstået det ret, så var det ikke helt konkurranse på lige fod, da fjernvarmen havde snabelen nede i statskassen lige til Lars L fik sat en stopper for festen.

Skal man opnå laang levetid på et varmelegeme, så skal man sørge for at der ikke skal afsættes for stor effekt pr cm2 overflade på røret, da det sikrer mod at tråden oxiderer inde i keramiske massen omgivet af rustfrie stål røret.

I Sverige har man el-patroner i oliefyret og bruger billig strøm, typisk 6 kW sammen med kedelens vandbeholder sikrer man har rigeligt til badevand, med varmeveksler så skal man op i større varmelegeme når badekaret skal fyldes.

Du har således ingen mulighed for vurdere på drifttiden ud fra det samlede varmeforbrug, men kun ud fra en normalfordeling pr år.

Og igen, jeg er da frygtelig nysgerrig, hvordan slider elektronerne et varmelegeme som er kølet godt, og ikke er udsat for at kalke til?

Nedladende som sædvanligt.

@Christian

Hvis du opfatter det sådan, så var det ikke tilsigtet, om end jeg godt kan have været en smule påvirket af din foregående bemærkning med "Er du direkte dum?" Hvilket jeg ikke anser for en særlig bemærkelseværdig måde at debattere på.

Igen udstiller du din totale mangel på viden - varmelegemet producerer varme når behovet er der, og med et samlet årligt forbrug på under 10MWh så vil det altså højst køre 30% af tiden!

Hvis der var en fælles styring af alle gulvvarmekredse, så kunne dit udsagn være sandt. Nu har du imidlertid guldvvarmekredse med individuel styring, og så vil hver enkelt returtermostat regulere efter som vandet afkøles i de enkelte gulvvarmekredse. Du har således ingen mulighed for vurdere på drifttiden ud fra det samlede varmeforbrug, men kun ud fra en normalfordeling pr år. Belastning på varmegiveren (varmtvandsbeholderen) vil variere efter hvor mange af og hvor ofte, de enkelte gulvvarmekredse bruges.

Nåeh nej, "Jørgen" fra Metro udtaler sig om gennemstrømningsvandvarmere, ikke om brug af en beholder som "kedel" - det er altså ikke det jeg vil anse for dokumentation.
Men det er nok for meget at forvente at du giver et link med en teknisk begrundelse.

Nej der spurgte jeg ikke konkret nok på hver enkelt type. Da debatten på det punkt startede med en "1000 kr. dims" der var en gennemstrømningsvandvarmer. Metro har et specifikt produkt til den type opvarmning så kunne man forledes til at tro, at det var det produkt som de mente var brugbart. Men det skal jeg naturligvis nok få præciseret - inkl. en teknisk begrundelse.

Jakob, det er bare støj du udsender nu, for diskussionen drejer sig om at bruge en varmtvandsbeholder som "kedel", ikke regulering af de enkelte kredse.</p>
<p>Og hvis jeg føler behov for en bedre styring, så kan jeg sagtens skifte returløbstermostaterne ud med ventiler styret af rumfølere, det vil ikke gøre den store forskel fsva. hvordan "kedlen" kører.

Returtermostater er ikke energioptimerende, uden tab af bekvemmelighed, og kan aldrig blive det. Menneskets fysiologiske oplevelse af bekvemmelighed er relateret til lufttemperaturen og ikke vandtemperaturen. Derfor er det mere naturligt at styre direkte på lufttemperaturen. Hvis der skal ske væsentlige ændringer af installationen på det i artiklen nævnte hus, så skal der i dag bruges termostater der regulerer ud fra rumtemperaturen.

Jeg begynder faktisk at blive lidt i tvivl om du kan se systemet brugt til rum opvarmning til lidt mere end lige dit sommerhus. Du nævner selv tidligere i tråden andre oplysning, men pyt nu med det, for du har næsten lige skrevet at der er brugt returtermostater. En returtermostat "føler" på vandet. Det er for det første ikke lovligt længere, da der skal reguleres med rumtemperatur føler.

Det ændrer intet på de oplysninger jeg har givet, om jeg bruger returløbstermostater eller rumfølere, da systemet stadig vil være meget trægt pga. den store masse - og det var det jeg forklarede Niels omkring hvorvidt termostaten skulle stå og klikke hele tiden.

For det andet har du selv angivet at have mere end en kreds, så hvor meget varmelegemet kører vil være svært styrbart.

nu anbefaler producenten jo ikke den brug

Men det er nok for meget at forvente at du giver et link med en teknisk begrundelse.

og for nye installationer vil det ikke heller ikke lovligt kunne opbygges på den måde. (så det kan ikke bruges i forbindelse med huset nævnt i artiklen) Noget andet er at sådan en konstruktion heller ikke giver en god komfort, fordi det er et svært styrbart system, hvor der hele tiden vil være behov for manuelle korrektioner for at holde den ønskede temperatur.

Og hvis jeg føler behov for en bedre styring, så kan jeg sagtens skifte returløbstermostaterne ud med ventiler styret af rumfølere, det vil ikke gøre den store forskel fsva. hvordan "kedlen" kører.

Det mest tragiske er at du åbenbart laver store fine "beregninger" uden overhovedet at have styr på helt basal gymnasiefysik.

Er du direkte dum?</p>
<p>Jeg siger at med et årligt varmebehov på under 10MWh vil et 3,6kWh varmelegeme højst være indkoblet 30% af tiden.

@Christian

Jeg begynder faktisk at blive lidt i tvivl om du kan se systemet brugt til rum opvarmning til lidt mere end lige dit sommerhus. Du nævner selv tidligere i tråden andre oplysning, men pyt nu med det, for du har næsten lige skrevet at der er brugt returtermostater. En returtermostat "føler" på vandet.
Det er for det første ikke lovligt længere, da der skal reguleres med rumtemperatur føler. For det andet har du selv angivet at have mere end en kreds, så hvor meget varmelegemet kører vil være svært styrbart.

Det er da glædeligt hvis det har virket i 15 år i dit sommerhus, men nu anbefaler producenten jo ikke den brug, og for nye installationer vil det ikke heller ikke lovligt kunne opbygges på den måde. (så det kan ikke bruges i forbindelse med huset nævnt i artiklen) Noget andet er at sådan en konstruktion heller ikke giver en god komfort, fordi det er et svært styrbart system, hvor der hele tiden vil være behov for manuelle korrektioner for at holde den ønskede temperatur. Og jeg tror ikke du er dum, så du er sikkert godt bekendt med svaghederne.

For nu bruges systemet tilsyneladende kun en tredjedel af året.

Jeg siger at med et årligt varmebehov på under 10MWh vil et 3,6kWh varmelegeme højst være indkoblet 30% af tiden.

sådan bare med anvendelse af et minimum af ingeniørviden ?

Med en lille smule af den slags, mon så ikke de fleste kan forstå, at et metalrør med en glødetråd i, kan varme gennemstrømmende vand i en beholder stort set af hvilken som helst beskaffenhed i en uendelighed og i hvert fald i 30 år.

Det er da vist mere dig der er på hastigt tilbagetog, så vis nu at du har bare et minimum af ingeniørviden, og kom med en forklaring på hvorfor et 3,6kW varmelegeme ikke kan holde til at varme kalkfrit vand op til 30° en tredjedel af året.

@Christian

Nu kom du jo med endnu en ny oplysning. For nu bruges systemet tilsyneladende kun en tredjedel af året. Tror du det kan have nogen betydning - sådan bare med anvendelse af et minimum af ingeniørviden ?

Nope, der er en stor træghed i systemet (og i mit tilfælde styret med returløbstermostater), så adfærden minder faktisk rimeligt meget om almindelig brug som vandvarmer.

Givet at den termostatkontakt som skal tænde og slukke for elvarmelegemet kommer til at stå og klikke hele tiden pga. det lille temperaturspænd, og der er hurtigt deffekt.

(Og så er det heldigvis 400V AC, ikke DC!)

Tja, så har du været upræcis i dine indlæg. For Magnus’ “1000 kr dims” er en elektrisk gennemstrømningsvandvarmer (eller også er du bare på hastig tilbagetog)

Det var dig der bragte "under 10MWh årligt forbrug" og "tonsvis af beton med gulvvarmeslanger" på bane.

Og jeg har hele tiden tiden talt om 30 liters Metro varmtvandsbeholder!

Det er da vist mere dig der er på hastigt tilbagetog, så vis nu at du har bare et minimum af ingeniørviden, og kom med en forklaring på hvorfor et 3,6kW varmelegeme ikke kan holde til at varme kalkfrit vand op til 30° en tredjedel af året.

Og igen, hvad skulle den tekniske/fysiske forklaing være?

Givet at den termostatkontakt som skal tænde og slukke for elvarmelegemet kommer til at stå og klikke hele tiden pga. det lille temperaturspænd, og der er hurtigt deffekt. Der kan fås noget elektronik som kan levere den afstemte effekt.

Flot Jakob, ca. tre ud af tre forkerte.

@ Christian

Tja, så har du været upræcis i dine indlæg. For Magnus’ “1000 kr dims” er en elektrisk gennemstrømningsvandvarmer (eller også er du bare på hastig tilbagetog) Om det er radiator eller gulvvarme har i grunden ikke så stor betydning, hvis varmegiverne er dimensioneret efter det. Jørgen fra Metro svarede ud fra om en elektrisk gennemstrømningsvandvarmer var eget til opvarmning til rumvarme. Og der blev svaret “ En metro gennemstrømningsvandvarmer er ikke egnet til at varme radiatore op med." Noget tyder på at den info jeg fik fra mit netværk (HF Rosenbækken) om at der havde været forsøgt med gennemstrømningsvarmere til rumopvarmning uden den store succes (1-2 års holdbarhed)

Har netop modtaget svar fra Metro ordret lyder det. "En metro gennemstrømningsvandvarmer er ikke egnet til at varme radiatore op med."

1. Jeg plæderede for at bruge en 30l vandvarmer som "kedel".
2. Præmissen var gulvvarme, ikke radiatorer.
3. Selvfølgelig anbefaler Metro det ikke, da det jo vil kannibalisere deres eget marked for langt dyrere løsninger - men bemærk, de anbefaler kun, de siger ikke at det rent teknisk ikke kan lade sig gøre.

Så hvem har du spurgt hos Metro (og præcis hvordan lød spørgsmålet)?

Og igen, hvad skulle den tekniske/fysiske forklaing være?

Men hele Tesla vs Edison diskussionen har været ført, og der er ingen grund til at tage den igen.

Ja det kan der være noget om! Men jeg er mere interesseret i en samlet løsningsmodel som kunne kaldes ”Tesla Plus Edison!

AC netværk til stabilitet og forsyningsikkehed, mens DC netværk til alt det mere kaotiskes. Det er tanken at de to netværk arbejder sammen ikke imod hinanden.

Fremtidens energinetværk bliver et komplekst puslespil med mange elementer, det vil være en fordel hvis dette puslespil kan læges på flere måder, tanken bag DC netværk er et forsøg på dette.

Dette er det sidste jeg skriver i denne tråd. Jeg har fået kalibreret min viden og det har været godt og sundt, tak for det!

Til alle dem der syndes jeg er kæmpe idiot: Lade fremtiden være dommer! Jeg vil også i fremtiden forsætte med at: udstille min totale uvidenhed og manglende fatteevne” – bare ikke i denne tråd!

Metro´s svar er da en ommer af dimensioner, ikke gøre rede for hvor deres problem / betænkeligheder ligger, så teknik-nørderne herinde kunne række en hjælpende hånd, nu det er bevist at el-opvarming er det billigste og salgspotentialet for gennemstrømsvandvarmere tilsvarende stort, da man nu skal til at konvertere over til el.

@Magnus

Jeg tænkte nok, at du ville vide bedre end producenten.

For øvrigt mangler lidt flere oplysninger om din påstand om elvarme ?

@Christian</p>
<p>Har netop modtaget svar fra Metro ordret lyder det. "En metro gennemstrømningsvandvarmer er ikke egnet til at varme radiatore op med."

Jakob

Metro´s svar er da en ommer af dimensioner, ikke gøre rede for hvor deres problem / betænkeligheder ligger, så teknik-nørderne herinde kunne række en hjælpende hånd, nu det er bevist at el-opvarming er det billigste og salgspotentialet for gennemstrømsvandvarmere tilsvarende stort, da man nu skal til at konvertere over til el.

Indeeco har mere end 80 år på bagen og et væld af produkter, indlysende at se på hvad de har gjort af erfaringer. Varmelegeme i lukket kredsløb og temperatur 30 C er ikke noget problem :https://indeeco.com/news/2017/06/20/heater-life-expectancy

Et 3,6kW varmelegeme til en Metro vandvarmer koster 463 kr hos VVS-Eksperten.</p>
<p>Og så savner jeg stadig en forklaring på hvordan et varmelegeme som befinder sig i et lukket kredsløb, dvs. kalk ikke er noget problem, operende med en temperatur på omkring 30°, kan blive slidt - det der normalt tager livet af et varmelegeme er manglende afkøling, typisk pga. tilkalkning, ikke elektronernes vandring gennem det.

@Christian

Har netop modtaget svar fra Metro ordret lyder det. "En metro gennemstrømningsvandvarmer er ikke egnet til at varme radiatore op med."

Når man så finder ud af at tabet i rørsystemet er stort, hvilket hovedsaglig skyldes at brugerne bygger lavenergi, så skal der lige nogle solfangere ind, som også skal have lager, det klarer så at dæmme op for tabet i sommermånederne, varmepumpe må man også lige have oveni, alt i alt en fejlinvestering i størrelsesorden 150 - 200.000 kr ++.

@Magnus

Man dimensionerer naturligvis ledningsnettet efter det varmebehov der er. Nye lavenergihuse huse er ikke noget problem.

Vi skal have slået fast om ueffektive, kosttunge og lavtekniske fjernvarmeløsningen har nogen gang på jorden, eller man skal vælge den billige el-varmeløsningen, der sparrer med alt hvad el-samfundet har at byde på.</p>
<p>Da Jakob ikke evner at komme med noget fornuftigt, faktisk kun udenomsnak, så håber jeg at nogen kan byde ind, så vi kan komme videre i teksten med rønnen der bruger 32 MWh.

Der er mange der hver dag regner på hvad der er mest optimalt for opvarmning af huse. Vvs-installatører, fjernvarmeteknikere, energikonsulenter etc. Du har fået vejledning og beregningsforudsætninger. Det er bare at gå i gang med at regne.

Hvorfor overhovedet kere sig om 1000 kr. dimsen, det er da nemmere og langt billigere i anlæg at benytte elradiatorer, i stedet for at fedte med et vandbaseret opvarmningssystem - de er også lettere at styre, hvorved man kan reducere forbruget.

Christian

<1000 kr dimsen har sin oprindelse i Jakobs hus med tonstung gulvvarme som han påstod kun kunne opvarmes med fjernvarme som jeg husker det.

Og så savner jeg stadig en forklaring på hvordan et varmelegeme som befinder sig i et lukket kredsløb, dvs. kalk ikke er noget problem, operende med en temperatur på omkring 30°, kan blive slidt - det der normalt tager livet af et varmelegeme er manglende afkøling, typisk pga. tilkalkning, ikke elektronernes vandring gennem det.

Christian

Nu er det heldigvis kun Jakob der ser et problem med levetiden, :-)

Et kvalitetsvarmelegeme består af kanthal og det ikke noget der lige slides op, især ikke når talen er om lavtemperatur.

Kanthal® A-1 is a ferritic iron-chromium-aluminium alloy (FeCrAl alloy) for use at temperatures up to 1400°C (2550°F). The alloy is characterized by high resistivity and very good oxidation resistance.

Denne 3 kW har varet i generationer og de nye ejere har fortsat tænkt sig at bruge den.https://www.boilerguide.co.uk/sadia-challe...

10 MW huset kan på fornemste vis opvarmes med <1000 kr dimsen

I 2030 omsættes så meget strøm til fjernvarme at varmen herfra godt og vel kan dække nettabet. Så den varme som reel gør nytte i bygningmassen den kommer fra bål.</p>
<p>Så man kunne lige så vel have 'blæst' strømmen af i store el-patroner i vejle fjord som ville have samme virkning som at varme den danske muld.

Niels

< 10 MW Brugeren bliver allerede flået da han køber matriklen, på grund af byggemodningsbidrag, til et lavteknisk lunkentvands system som samfundsøkonomisk er en katastrofe.

Tilslutningsbidrag + supervvs + fjernvarmeunit + udbedrelse af fliser og have + hovedledning + ventiler + matrikkel + bygninger + kedel så er man oppe på de 100.000 kr ++ . Og så formår man bare at brænde lokal biomasse, som nærom intet yder af afgifter til fællekassen, er vel ikke noget der er værd at prale af.

Når man så finder ud af at tabet i rørsystemet er stort, hvilket hovedsaglig skyldes at brugerne bygger lavenergi, så skal der lige nogle solfangere ind, som også skal have lager, det klarer så at dæmme op for tabet i sommermånederne, varmepumpe må man også lige have oveni, alt i alt en fejlinvestering i størrelsesorden 150 - 200.000 kr ++.

Når vinteren kommer så skal el-patron indover, som så dækker nettabet og elpatronen skal drives af overskudsstrøm fra vindmøller som dem som har ydet i fælleskassen har betalt, om jeg har forstået det ret.

10 MW huset kan på fornemste vis opvarmes med <1000 kr dimsen og vindmølleandel 18.750 kr og man kan gøre brug af el-nettet som alle har i forvejen, el-varmen optimerer og gør brug af ledig plads på el-nettet og det vil alt andet lige betyde, at transport af energien bliver billigere, noget som man nettop ser Norge.

Vi skal have slået fast om ueffektive, kosttunge og lavtekniske fjernvarmeløsningen har nogen gang på jorden, eller man skal vælge den billige el-varmeløsningen, der sparrer med alt hvad el-samfundet har at byde på.

Da Jakob ikke evner at komme med noget fornuftigt, faktisk kun udenomsnak, så håber jeg at nogen kan byde ind, så vi kan komme videre i teksten med rønnen der bruger 32 MWh.

Sidst jeg ordrede et dansk produseret industri kvalitets 15 kW varmelegeme med overkogningssikring kostede det ca 1200 kr

Og så savner jeg stadig en forklaring på hvordan et varmelegeme som befinder sig i et lukket kredsløb, dvs. kalk ikke er noget problem, operende med en temperatur på omkring 30°, kan blive slidt - det der normalt tager livet af et varmelegeme er manglende afkøling, typisk pga. tilkalkning, ikke elektronernes vandring gennem det.

Mange tak Christian Nobel for at lede min opmærksomhed hen på at ubrugt energi i DC netværk kan være farlig.

Skåret helt end til benet visser den bare at der fare ved at kortslutte 220 volt, og det er jo ikke noget nyt!

Det betyder bla. at f.eks. brug af relæer er problematisk for at sige det mildt.

Herudover så nævner du forskellige komponenter som er forsynet med DC, men det er ved forskellige spændingsniveauer, så du er alligevel nødt til at lave switching ned/op, hvorfor tabet vil være (give and take) det samme, uagtet udgangspunktet er AC eller DC.

Mht. din VP motor, så kan jeg ikke se nogen fornuftig grund til den skulle være DC.

Så der vil ikke være nogen gevinst, tværtom, ved at distributionsnettet skulle overgå til DC, men der kunne være god ræson i at fremtidens huse (som Carsten Kanstrup har fremført mange gange) udrustes med et 20V DC net til belysning, småelektronik, mv. og der så kun laves relativt få kraftudtag (240/400V AC) hvor det er nødvendigt.

Men hele Tesla vs Edison diskussionen har været ført, og der er ingen grund til at tage den igen.

Er ikke totaltvider på i grundette angle dig.dk At vediere søge fo in mang. Er du ved at jeg ig.dk At diger erfortælde sin lave for selig.dk At kale selig. Er på infortælger in tekniske det?</p>
<p>Det sjovt jeg vælgendet uvidenhedre fejl, der dend jeg er "at udstillender eftevne udstilganglender ikke! - ere og ve og jeg fat hed jeg kale bedre mere an totale ?</p>
<p>Det der om fat udstilgang.dk At kan lande te der man manglender om fat uviderfor iger på ikkelig. Er og eftevne" for altvide - er mer ing.dk At se!!</p>
<pre><code>Så er vi på niveau !
</code></pre>
<p>

Ar nedgøre en anden person med ovenstående er simpelthen noget af det laveste jeg længe har set :(((((((((

FY FOR FANDEN

/Bjørn

Jeg søger efter mere bedre tekniske løsninger og jeg er selvfølige ikke altvidende og ved at jeg kan lave fejl, derfor søger derfor info igennem forskelige mediere - bland andet her på ing.dk At du vælger at kalde dette tilgang for "at udstille sin totale uvidenhed og manglende fattevne" fortælder i grunden mere om dig.

Er ikke totaltvider på i grundette angle dig.dk At vediere søge fo in mang. Er du ved at jeg ig.dk At diger erfortælde sin lave for selig.dk At kale selig. Er på infortælger in tekniske det?

Det sjovt jeg vælgendet uvidenhedre fejl, der dend jeg er "at udstillender eftevne udstilganglender ikke! - ere og ve og jeg fat hed jeg kale bedre mere an totale ?

Det der om fat udstilgang.dk At kan lande te der man manglender om fat uviderfor iger på ikkelig. Er og eftevne" for altvide - er mer ing.dk At se!!

• Så er vi på niveau !

Er det sjovt at udstille sin totale uvidenhed og manglende fattevne ?

Det ved jeg ikke! - er det?

Jeg søger efter mere bedre tekniske løsninger og jeg er selvfølige ikke altvidende og ved at jeg kan lave fejl, derfor søger derfor info igennem forskelige mediere - bland andet her på ing.dk At du vælger at kalde dette tilgang for "at udstille sin totale uvidenhed og manglende fattevne" fortælder i grunden mere om dig.

Mange tak Christian Nobel for at lede min opmærksomhed hen på at ubrugt energi i DC netværk kan være farlig.</p>
<p>Videoen har dog ikke ændret min opfattelse at der er fordel ved DC-netværk. Skåret helt end til benet visser den bare at der fare ved at kortslutte 220 volt, og det er jo ikke noget nyt!

Er det sjovt at udstille sin totale uvidenhed og manglende fattevne ?

Den strategiske Fordel

I AC el- system Et batteri, en computer og LED lampe drives af DC kilde eksempelvis solceller. Udover den benævnende elementer er en dyr inverter (ekstern del 1) som konventer DC til AC strøm, denne enhed slupper ca- 2.5 % af energien Herudover Har batteriet, computeren og LED lampen hver deres ensretter som snupper ca. 3.5 % af den resterende energi (dette er eksterne del 2,3 og4) Tilsammen snupper ekstra delene omkring 6 % af energien

I DC el- system Den sammen som AC el systemet uden ekstra del 1,2,3 og 4. De strategiske fordele er 6 % bedre udnyttelse af energi og man kan spare ekstra del 1,2,3 og 4 væk.

Som Christian Nobel er så elskværdig at vise med den video som han linker til har DC strøm den ulemper at der kan oplagres ladning i systemet. Ja ja jeg ved godt at der ifølge lærebøger aldrig kan oplagres elektriske ladning i et elektriske system- men som videoen helt tydeligt visser er det noget som let kan ske i en DC strøm system(jeg dumpet engang et betydende projekt på DTU fordi der er denne fejl i lærebøgerne)

Mange tak Christian Nobel for at lede min opmærksomhed hen på at ubrugt energi i DC netværk kan være farlig.

Videoen har dog ikke ændret min opfattelse at der er fordel ved DC-netværk. Skåret helt end til benet visser den bare at der fare ved at kortslutte 220 volt, og det er jo ikke noget nyt!

Qui bono? Jakobs argumenter bunder som regel i menneskeskabt lovgivning. You do the math

@Ebbe

Cui bono? Er det kolllektiv forsyning så skal det gavne 3 parter. Er det individuel kan man nøjes med 1 part.

Qui bono? Jakobs argumenter bunder som regel i menneskeskabt lovgivning. You do the math

For jeg har absolut ikke tænkt mig at hacke samtlige politikeres kalendre for at se om de indenfor de sidste 20år har haft nogle møder med repræsentanter fra fjernvarmen, underleverandører, eller konsulenthuse der lever af at have en snabel nede i fjernvarmekundernes lommer.</p>
<p>Ej heller har jeg tænkt mig at linke til alle artikler hvor folk med interresse i fjernvarmen himler op om hvor guddommelig fjernvarmen er, og heller ikke de gange der offenligt klynkes hvis noget ikke lige ser ud til at være i favør for fjernvarmen.

@ Michael

Fint. Alle har jo lov til at påstå hvad som helst, hvad du så netop gør.

Dokumenterer du dine påstande eller snakker du kun uden om ?

Du må hellere være ekstremt specifik!

For jeg har absolut ikke tænkt mig at hacke samtlige politikeres kalendre for at se om de indenfor de sidste 20år har haft nogle møder med repræsentanter fra fjernvarmen, underleverandører, eller konsulenthuse der lever af at have en snabel nede i fjernvarmekundernes lommer.

Ej heller har jeg tænkt mig at linke til alle artikler hvor folk med interresse i fjernvarmen himler op om hvor guddommelig fjernvarmen er, og heller ikke de gange der offenligt klynkes hvis noget ikke lige ser ud til at være i favør for fjernvarmen.

Fortæl, fortæl....

https://m.youtube.com/watch?v=Zez2r1RPpWY

Hvis du ikke kan læse underskrifterne på dokumenterne, så er der vel ikke grund til at spørge om yderligere

Kan du venligst forklare så selv jeg kan forstå: Hvordan er det lige at det lunkne vand ender som strøm tilbage på elnettet ?

I 2030 omsættes så meget strøm til fjernvarme at varmen herfra godt og vel kan dække nettabet. Så den varme som reel gør nytte i bygningmassen den kommer fra bål.

Så man kunne lige så vel have 'blæst' strømmen af i store el-patroner i vejle fjord som ville have samme virkning som at varme den danske muld.

@Jakob, se branche foreningens regskaber, hvis deres indtægter ikke kommer fra fjernvarmenkunderne, hvor kommer de så fra?

@ Michael

Dokumenterer du dine påstande eller snakker du kun uden om ?