'Teknologisk doping’ er nu nået til cykelsporten
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

'Teknologisk doping’ er nu nået til cykelsporten

Under weekendens verdensmesterskab i cykelcross fandt kontrollører fra Den Internationale Cykelunion (UCI) en motor i stellet på en cykel. Det fortalte UCI lørdag på pressemøde, og i en efterfølgende pressemeddelelse bekræftede unionen, at man undersøgte en cykel for ‘teknologisk snyd.’

Den pågældende cykel blev fundet i den belgiske rytter Femke Van den Driessches lejr. Hun er forsvarende europæisk U23-mester og belgisk mester i samme kategori i 2016.

En belgisk ungdomsrytter, Femke Van den Driessche, bliver nu mistænkt for at have snydt sig op ad bakkerne ved hjælp af en elektrisk hjælpemotor, der var skjult i kranken på hendes cykel. Hun hævder imidlertid, at cyklen slet ikke var hendes. Illustration: Sporza.be (framegrab fra Youtube-video)

Læs også: Cykel-doping: Nu udstyres racercyklen med elmotor

Kontrollørerne fra UCI undersøgte en del cykler, men fandt kun tegn på snyd i den belgiske ungdomsrytters cykel. Ifølge en artikel på Cycklingnews.com fandt man ledninger i sadelpinden, og under den efterfølgende undersøgelse fandt man også en motor i kranken. Mere detaljerede oplysninger om snyderiet er UCI indtil videre ikke rykket ud med.

Den belgiske rytter hævder imidlertid, at det slet ikke var hendes cykel, men en cykel, der tilhører en ven, der nogle gange træner med hende. Vennen havde angiveligt købt cyklen af hende sidste år, så den lignede hendes andre cykler, og derfor havde mekanikerne taget cyklen med.

Hvis UCI ender med at konkludere, at cyklen faktisk tilhører Femke Van den Driessche, vil det være første gang, at en professionel rytter bliver taget for denne type snyd.

Under løbene om søndagen fortsatte UCI deres undersøgelser. Ifølge det danske landsholds mekaniker, Martin Ravn, scannede kontrollørerne cyklerne med en tablet, der havde en form for scanner påmonteret. Det fortalte han til tv2.dk.

Her er en demo af Vivax Assist on-bike der kan give elektrisk skub til racercyklen:

Emner : Motorer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Håber flere vil tage ideen op og lave nogle løsninger, der kan integreres helt usynligt og til fornuftige priser nu, hvor jeg snart bliver for gammel til at holde hjul på de hurtige.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten