Teknologiråd: Stormflodslovgivning skal strammes op
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Teknologiråd: Stormflodslovgivning skal strammes op

Det er alt for uklart, hvem der har ansvaret for at sikre kysterne mod stigende vandstande og erosion. Resultatet kan blive, at opgaverne ikke bliver løst, hvilket kan blive dyrere for samfundet på længere sigt.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en skrivelse, som Teknologirådet har sendt til Folketingets medlemmer i forlængelse af et strategisk forum om finansiering af tilpasning til stormfloder. Teknologirådet har arrangeret mødet, fordi rådet er stødt på problemet under arbejdet med borgerinddragelse i klimatilpasningen.

Netop organiseringen og finansieringen af stormflodsindsatsen skal undersøges i den kystanalyse, som Kystdirektoratet netop nu arbejder på. Analysen var indtil for nylig gået i stå, fordi dens kommissorium ikke var endeligt vedtaget endnu.

Læs også: Syv desperate Limfjords-borgmestre: Minister sylter stormflodssikring

»Selv om det ikke er vanvittig dyrt at sikre kysterne, er det altid pengene, man snakker om,« sagde Kystdirektoratets kysttekniske chef, Per Sørensen, ifølge Teknologirådet på det strategiske forum.

»Kommunerne peger på grundejerne: I må selv komme til lommerne. Grundejerne peger på staten: Det må være et nationalt anliggende. Og sådan kører det rundt. Mange steder bygger man videre tæt på kysten og accepterer risikoen,« påpegede han.

I dag er det som udgangspunkt de grundejere, der får fordel af kystsikringen, der skal betale for den. Men det kan være svært at afgøre, hvornår en grundejer får gavn af kystsikring, og hvorvidt der er en almennyttig interesse i at sikre kysten, så kommunen kan bruge skattekroner på projektet.

Det er netop imellem stat, kommuner og grundejere, at reglerne for betaling skal trækkes klarere op, fremgår det af skrivelsen fra Teknologirådet. Her peger rådet på Holland som et land, der har klare regler på området. Her er det en statslig opgave at holde den eksisterende kystlinje, oplyser partner hos advokatpartnerskabet Horten Line Markert.

Læs også: Panik på kysterne: Risikoanalyse er strandet i ministerium

»Man kunne træde et skridt opad til staten eller tvinge kommunerne til i højere grad at træffe langsigtede beslutninger. Man kunne også anvende nogle af de midler, der nu bruges i stormflodspuljen til at medfinansiere forebyggelse i stedet for blot at udbetale erstatning, når skaden er sket – for hændelser som i dag er 20-års hændelser men måske i fremtiden bliver 5-års hændelser. Mulighederne er mange, hvis man giver fantasien frit løb,« siger hun i skrivelsen fra Teknologirådet.

Det er endnu uvist, i hvor høj grad finansieringsmulighederne indgår i overvejelserne i kystanalysen. Kystdirektoratet ønsker ikke at uddybe, præcis hvad arbejdet med kystanalysen består i, ud over at direktoratet ‘er godt i gang, og at arbejdet går ud på at lave de analyser mm., der skal til for at give et samlet billede af hvor risikoen for oversvømmelse og erosion er størst’. Sådan beskriver direktoratet opgaven i en mail til Ingeniøren.

Kystdirektoratets analyse skal ligge færdig inden udgangen af 2015. Først derefter skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvordan nye regler og finansieringsordninger på området skal organiseres.

Tøven koster dyrt i Limfjorden

Ved Limfjorden kan statens passivitet på området være med til at gøre løsningen dyrere, både samfundsøkonomisk, for kommunerne og for statskassen. Det er nemlig i forvejen staten, der betaler en stor del af den klimasikring, der er eneste alternativ til en samlet løsning for fjorden.

Staten er hovedansvarlig for at sikre Limfjordstangerne, en opgave der ifølge en rapport fra Kystdirektoratet vil koste 2,2 mia. kr. Hertil kommer ekstraudgifter til kommunal klimasikring inde i den vestlige del af Limfjorden, hvor vandstanden i 2060 forventes at være 60 cm højere under stormfloder end i dag.

Til sammenligning koster en løsning, der samtidig indsnævrer indløbet fra Vesterhavet til Limfjorden, 1,7 mia. kr., som skal finansieres af staten. Desuden mindskes den forhøjede vandstand inde i fjorden, fordi en mindre mængde vand kan nå ind i fjorden under et uvejr.

Læs også: Private bruger millioner på kystsikring, der flytter problemet til naboen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først