Teknologipagt viser agt – men følger magten med?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Teknologipagt viser agt – men følger magten med?

Som teknologimedie kan vi ikke andet end glæde os over, at erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, organisationer og regering i denne uge blandede blod på at styrke arbejdsstyrkens teknologiske og digitale kompetencer i den såkaldte teknologipagt. Det konkrete mål er, at der om ti år skal være uddannet 20 pct. eller 10.000 flere med uddannelser inden for STEM-området (Science, Technology, Engineering, Math).

I dag ligger Danmark under EU-gennemsnittet, når man ser på andelen af befolkningen med en uddannelse inden for STEM-områderne, og det går selvfølgelig slet ikke i en verden, der bliver stadigt mere teknologitung. Danske virksomheder bliver tvunget til at flytte opgaver og dermed knowhow ud af landet, hvis Danmark ikke selv kan levere nok uddannede med forstand på teknologi.

Pagten ligger i fin forlængelse af en række private initiativer fra erhvervsliv og organisationer, vi har set i de seneste år. Her kan bl.a. nævnes Engineer the future, som IDA står bag sammen med både uddannelsesinsitutioner og private virksomheder, Novo Nordisk Fondens Life-projekt, der skal hjælpe skoler og gymnasier til en problembaseret undervisning inden for teknologi og naturvidenskab og KATA-fondens indretning af inspirerende naturfagslokaler på folkeskoler landet over.

Den slags kan vi næppe få for meget af, som landet ligger nu, og derfor er det glædeligt, at flere organisationer og virksomheder med pagten bedyrer, at de er klar til at tage et medansvar. Og med den meget debatterende Netcompany-direktør André Rogaczewski som formand for det såkaldte Teknologipagtråd er der god chance for, at pagten ikke glider ud i glemslen.

Det er også glædeligt at hele fire ministre med erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i front, stillede op, da teknologipagten blev skudt i gang i Eksperimentariet tirsdag. Og meget fint, at regeringen fra starten har afsat 75 mio. kr. til initiativet. Men de 75 mio. kr. gør ingen forskel, hvis ikke ministrene bruger magt som de (siger de har) agt og skaber de rigtige rammer.

Man kan desværre nævne en række politiske beslutninger, som arbejder imod teknologipagtens mål. Uddannelsesloftet er en af de slemme, idet den betyder, at folk, der faktisk gerne vil uddanne sig inden for STEM-området, ikke kan få lov, hvis de allerede har en videregående uddannelse i et andet fag. Her har forsknings- og uddannelsesminister Søren Pind (V), der også blandede blod i Experimentariet, tidligere afvist at undtage en række ingeniøruddannelser. Måske pagten kan få ham til at skifte mening. Med teknologiens stadigt større indflydelse i alle dele af vores liv vil det kun være fornuftigt med folk, der har kombineret teknologiuddannelsen med fag inden for f.eks. humaniora eller samfundsvidenskaben.

En anden modsatrettet tendens er vores behandling af udenlandske topforskere, der formaster sig til at berige os med deres talenter ud over det, som deres kontrakt med Danmark tilsiger. Vores stramme udlændingepolitik spiller dårligt sammen med et teknologisk uddannelsesløft, der næppe kan klares alene inden for landets grænser. Teknologien kender ikke landegrænser, og derfor er vi også nødt til både at hente vidende folk ind fra udlandet og sende de unge til udlandet for at få viden med hjem. Sidstnævnte bliver også modarbejdet af regeringens nye skatteaftale, der i sine optjeningsprincipper til dagpengesystemet mere eller mindre opfordrer folk til at blive hjemme. Har man været udenlands i mere end ét ud af de seneste otte år, mister man sin ret.

VI kan også nævne den nye bevillingsreform, der har skåret så meget ned på de udskældte taxametertakster, at de 10.000 ekstra studerende, Teknologipagten vil have ind på uddannelserne, kommer til at dræne kasserne – og det kommer i øvrigt oven i den årlige to procents besparelse, universiteter og flere andre uddannelsesinstitutioner er underlagt. Her mangler vi også at se, at politikerne bruger deres magt efter teknologipagtens agt.

Man kan heldigvis også spore gode takter især på uddannelsesminister Merete Riisagers (LA) område. Regeringens nye nationale naturvidenskabsstrategi vil løfter skolelærernes STEM-kompetencer, og gymnasiereformen fra 2016 gjorde op med ti års naturvidenskabsdyk i det almene gymnasium. Lad os håbe, at Teknologipagten vil få resten af regeringens ministre med på STEM-vognen.