Teknologipagt forpligter, men er ikke et mirakelmiddel
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Teknologipagt forpligter, men er ikke et mirakelmiddel

Da den danske regering sammen med en række organisationer og uddannelsesinstitutioner indgik Teknologipagten i april, var det med tak for inspiration til Holland.

Læs også: Ministre skyder teknologipagt i gang: Skal skabe flere teknologi-studerende

Tilbage i 2013 indgik hollænderne nemlig en Techniekpact som led i kampen mod en velkendt udfordring: at få unge til at vælge STEM-uddannelser (science, tech­nology, engineering, mathematics).

I bestræbelserne på at give de unge smag for teknik og naturvidenskab er Techniekpact blot et skridt på vejen – omend et væsentligt et. Pagten skal nemlig fastholde og forbedre de fremskridt, Holland har opnået på området i de seneste 15 år, fortæller Beatrice Boots, direktør for Platform Beta Techniek, den nationale hollandske STEM-platform.

Allerede i 1970’erne og 1980’erne forsøgte Holland med storstilede rekrutteringskampagner for at få flere, især piger, til at vælge tekniske fag:

»Alle hollændere kender sloganerne fra de kampagner, så på den måde var de en succes. Desværre havde de ingen effekt,« griner Beatrice Boots, der for nylig talte i København.

Et skarpt øje på uddannelsesvalg

Det manglende resultat af de kampagner er en af årsagerne til, at der i dag bliver holdt skarpt øje med, hvilke uddannelser de unge vælger, og hvor mange der gennemfører.

Omkring årtusindskiftet indså den hollandske regering, at der måtte gøres noget for at sikre ingeniørfaglige kompetencer til erhvervslivet. På det tidspunkt lå Holland i bund, vad angik andelen af unge med en naturvidenskabelig gymnasieretning – under 30 procent – en markant tilbagegang fra 1960’erne, hvor tallet lå omkring de 60 procent.

Ifølge Beatrice Boots skyldtes det dels, at fagene blev ansat for mindre vigtige, dels at de fik ry for at være elitære:

»STEM-lærere og universiteter bar en del af skylden, fordi de skabte en idé om, at fagene kun var for de bedste af de bedste.«

Brug for handling og mentalitetsændring

Efterhånden udviklede det sig til, at fagene blev anset for uinteressante – en niche for nørder – ikke ulig det image danske ingeniører har kæmpet imod.

Der måtte handling og en mentalitetsændring til, så i 2004 bevilgede den hollandske regering 250 millioner euro til et projekt, Deltaplan, med det klare mål at øge antallet af studerende på STEM-uddannelser med 15 procent i 2010.

Pengene gik blandt andet til at modernisere skolernes faglokaler, som med Beatrice Boots ord »mange steder lignede noget fra 1950’erne«. Der blev desuden afsat penge til at udvikle undervisningen i de naturvidenskabelige fag særligt i de ældste klasser, som giver adgang til videregående uddannelser.

To nye fag

To nye fag kom til. De er begge tema- og projektbaserede, og matematik, fysik, kemi og biologi blev sat i spil som værktøjer til at forstå og løse konkrete problemer – frem for at være ren formelgymnastik.

Beatrice Boots talte i København for nylig på konferencen ‘Teknologipagt – på vej fra god idé til effektiv praksis’ arrangeret af uddannelsesprojektet ‘Engineering i skolen’. Illustration: Engineer the Future

Et af de nye fag er NTL, Nature, Life & Technology, hvor eleverne arbejder med et emne som f.eks. skøjteløb med afsæt i fysik og matematik.

Som en udløber af projektet har Holland i dag indført såkaldte tech­nasier med særligt fokus på STEM-fagene. Technasium er en pendant til det hollandske gymnasium, som er for de allerdygtigste, og hvor det er et krav, at man har enten græsk eller latin. Der er 100 technasier i Holland, som har fået statsstøtte til at komme i gang, men som nu er selvfinansierende.

Pagt frem for penge

I 2010, da Deltaplan-projekt udløb, viste tallene, at indsatsen var begyndt at bære frugt. Selvom væksten ikke var nået helt op på 15 procent, havde tallene rykket sig.

»Selvom vi ikke var helt i mål, besluttede regeringen, at vi skulle fortsætte, for 15 procents vækst er ikke nok, hvis vi skal være topspiller på innovation.«

Techniekpact opstod dermed som en nødvendighed tilbage i 2012, hvor finanskrisen stadig lagde en dæmper på udviklingen:

»Vi indså, at vi måtte gøre noget, inden der igen kom gang i økonomien, for ellers ville vi mangle folk med STEM-kompetencer. I stedet for at putte flere penge i projektet valgte vi at indgå en pagt, hvor interessenterne forpligter sig til at yde en indsats.«

Et ambitiøst mål

Samtidig blev der sat et ambitiøst mål om, at fire ud af ti ved valg af videregående uddannelse skal vælge teknisk-naturvidenskabeligt.

Det går langsomt, men sikkert, i den rigtige retning, og i dag står de tekniske og naturvidenskabelige universitetsstudier for tæt på 40 procent af optaget. På gymnasieniveau er målet sat til 55 procent af en årgang; det er nødvendigt for at være sikker på, at 40 procent vælger STEM på universitetsniveau, lyder rationalet.

Beatrice Boots lægger ikke skjul på, at det er det lange, seje træk, der skal til, hvis unge skal spores ind på STEM-fagene. Hvilken rolle, Techniekpact har spillet, er ikke entydigt:

»Det er et puslespil. For nogle er det den ene brik, der gør udslaget, for andre en anden. Det kan f.eks. være nye fag, nye måder at undervise på eller efteruddannelse af lærere.«

Techniekpact er netop blevet forlænget til 2021-2022. I den kommende periode kommer der særligt fokus på IT, omskoling af arbejdsløse og endnu flere lærere med STEM-kompetencer. Udviklingen betyder, at der er dukket andre problemer op:

»Efterhånden som flere og flere vælger STEM-uddannelser, kommer vi til at skulle bruge flere og flere lærere. På den måde giver succesen også udfordringer,« siger Beatrice Boots

Emner : Uddannelse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først