Danmarks første teknologineutrale udbud af vedvarende energi-kapacitet kom ud med en gennemsnitspris på de vindende bud på bare 2,28 øre pr. kWh. De 2,28 øre er et tillæg til den gældende elmarkedspris.
Den lave pris betyder, at politikerne får fem gange så meget VE-kapacitet for pengene som forventet, da regeringen og Dansk Folkeparti i 2017 aftalte udbuddet, der skulle tage over efter en udløbet støttemodel.
Læs også: Her er tallene: Ny aftale mere end halverer udbygningen af sol og vind på land
Dengang regnede man med at få cirka 40 MW (landvind-ækvivalenter) for 2018-puljen på 254 mio. kroner, men har altså nu fået 200 MW.
Heraf står tre solcelleparker for 35 MW (omregnet) og tre vindmølleparker for 165 MW. Den præcise fordeling kan ses her.
Mest for pengene
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) er derfor rigtig tilfreds med udbuddet:
»Det har været min mission som minister at give danskerne mest mulig grøn omstilling for deres penge. Udbuddet understreger, hvor hurtigt teknologiudviklingen går, og hvor meget det gavner, når støtten konkurrenceudsættes,» siger han i en pressemeddelelse.
Læs også: Første teknologineutrale udbud: Nu starter dysten mellem sol og vind
Der har være stor interesse for udbuddet, idet Energistyrelsen modtog i alt 17 tilbud med projekter på i alt ca. 260 MW landvindmøller og ca. 280 MW solcelleanlæg.
Heraf bliver der nu indgået seks kontrakter, hvoraf de tre lyder på samlet set 165 MW landvindmøller, og tre kontrakter omhandler i alt 104 MW solcelleanlæg.
Kineserne dumper priserne
Som nævnt svarer det til ca. 200 MW landvindækvivalenter, der samlet set vil kunne producere strøm til 160.000 husstandes elforbrug.
I European Energy, der har vundet to af de tre solcelleudbud med to parker på tilsammen 90 MW, er kommunikationschef Joachim Steenstrup ikke overrasket over det lave pris-niveau, eller at solcellerne har kunnet konkurrere med landvindmøllerne:
Læs også: EU fjerner straftold på kinesiske solcellepaneler
»Afskaffelse af told på kinesiske solceller og overproduktion af paneler i Kina har givet rigtig lave priser på solcellepaneler; faktisk er prisen på solcelleteknologi i indkøb faldet 92 pct. siden 2008. Samtidig regner vi med en let opadgående elpris,« siger han..
Han tilføjer, at solceller også opnår en højere elmarkedspris, fordi de producerer på andre tidspunkter end vindmøllerne.
Solcellestrøm er mere værd
Et princip, der selvfølgelig kun gælder, indtil vi får rigtig mange solceller i Danmark:
»Solcellestrøm er cirka 5 øre mere værd i dag end vindmøllestrøm, så der har solcellerne en stor fordel,« forklarer han.
Læs også: Sol og vind kan nu køre elsystemet alene – i hvert fald om sommeren
At prisen var langt højere på det rene solcelleudbud for nylig - nemlig 12,97 øre - forklarer kommunikationschefen med, at det var mindre anlæg og et andet udbudsdesign.
Anlæg omfattet af de vindende tilbud skal nettilsluttes inden for to år fra kontraktunderskrivelsen, og støtteperioden løber i 20 år.
Læs også: Solcelleudbud gav lave priser – men kun halvt så mange solceller som forventet
Pristillægget gives som 'pay-as-bid', hvilket betyder, at hver vindende tilbudsgiver vil modtage den tilbudte støttesats, og at de derfor får forskellige støttesatser.
Man omregner solcellekapacitet til landvind-ækvivalenter, for at man kan sammenligne de to teknologier.
Solceller producerer mindre strøm pr. installeret MW, end vindmøllerne gør.
- Denne artikel
- Solcelleudbud gav lave priser – men kun halvt så mange solceller som forventet
- Første teknologineutrale udbud: Nu starter dysten mellem sol og vind
- EU fjerner straftold på kinesiske solcellepaneler
- Her er tallene: Ny aftale mere end halverer udbygningen af sol og vind på land
- Sol og vind kan nu køre elsystemet alene – i hvert fald om sommeren
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Se for eks. <a href="https://www.bestgreen.dk/priser">https://www.bestgreen.dk/priser</a>
Samtidgt eer effektiviteten noget lavere ved parcelhusanlæg. (COP 2,5 - 3, mod 3,5 - 4 for storskala)
Flemming - og andre steder i landet går man modsatte vej af individuelle varmepumper:
Danmark fungerer med papkasse økonomi hvor hver enkelt papkasse suboptimerer inden for egne rammer.
@Michael Kan forstå, at du aldrig nogensinde har lavet et projektforslag på energiområdet.https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/samfundsoekonomiske-analysemetoder
@Magnus Danmark fungerer med papkasse økonomi hvor hver enkelt papkasse suboptimerer inden for egne rammer.Tænk hvis der i DK blev beregnet, hvor meget bedre pengene kom til gavn, ved at sætte vindmøller op, der yder mest om vinteren hvor der er behov for opvarming, end solfangere der kun yder hvor behovet er mindst og i mange tilfælde ikke yder mere end der tabes i rør.
Det er ikke altid optimalt, men det er vilkårene når man ikke må blande æbler og pærer. Som du ved er der kræfter der vil lave andres papkasser så små som overhovedet muligt, bare for at sikre større omsætning i deres egne papkasser.
Jeg er lige stolt af mine evner i beregning, som det fåtal økonomer der forudså finanskrisens komme og råbte varsko, en krise som millioner af økonomer verdenen rundt overså trods advarsler. ;-)</p>
<p>Tænk hvis der i DK blev beregnet, hvor meget bedre pengene kom til gavn, ved at sætte vindmøller op, der yder mest om vinteren hvor der er behov for opvarming, end solfangere der kun yder hvor behovet er mindst og i mange tilfælde ikke yder mere end der tabes i rør.
@Magnus Jamen tænk sig hvilke indholdsrige debatter vi kunne få, hvis du viste at i Danmark skal der faktisk beregnes i et projektforslag - hver gang. Og referencen i beregningen ofte vil være individuelle varmepumper.
Tænk hvis der i DK blev beregnet, hvor meget bedre pengene kom til gavn, ved at sætte vindmøller op,
Det ene udelukker altså ikke det andet. Vel ?
Storskala solvarme leverer varmen til en omkostning af ikke over 15 øre/kWh. Vindmølle/varmepumpekombinationen ligger på over det dobbelte, når vi taler storskala anlæg. I parcelhusstørrelsen er vi endnu højere oppe. Nok over en faktor 4. Se for eks. https://www.bestgreen.dk/priserSamtidgt eer effektiviteten noget lavere ved parcelhusanlæg. (COP 2,5 - 3, mod 3,5 - 4 for storskala)
Der er over 110 storskala solfangeranlæg i Danmark med over 1,3 mio m2 solfangerareal.
Se nogen af dem her.
<a href="https://www.solvarmedata.dk">https://www.solvarmedata.dk</a>
De har nok ikke regnet lige så galt som dig allesammen.
Jeg er lige stolt af mine evner i beregning, som det fåtal økonomer der forudså finanskrisens komme og råbte varsko, en krise som millioner af økonomer verdenen rundt overså trods advarsler. ;-)
Tænk hvis der i DK blev beregnet, hvor meget bedre pengene kom til gavn, ved at sætte vindmøller op, der yder mest om vinteren hvor der er behov for opvarming, end solfangere der kun yder hvor behovet er mindst og i mange tilfælde ikke yder mere end der tabes i rør.
Det giver ingen mening at etablere solfangere for at sende energi retur, da energien hovedsagligt går til opvarming af fortove.
@Magnus Der er over 110 storskala solfangeranlæg i Danmark med over 1,3 mio m2 solfangerareal. Se nogen af dem her.https://www.solvarmedata.dkDe har nok ikke regnet lige så galt som dig allesammen.
Det kan godt være, at solfangere ikke alle steder er økonomisk rentable at etablere, men er man tilsluttet fjernvarme, burde det være muligt at levere overskudsvarme fra solfangere retur til fjernvarmenettet
Finn.
Det giver ingen mening at etablere solfangere for at sende energi retur, da energien hovedsagligt går til opvarming af fortove.
Monter i stedet solceller, derved sikres at energien energieffektivt kan bruges overalt.
Det kan godt være, at solfangere ikke alle steder er økonomisk rentable at etablere, men er man tilsluttet fjernvarme, burde det være muligt at levere overskudsvarme fra solfangere retur til fjernvarmenettet - og yderst i nettene kunne man skifte varmevekslerne ud med varmepumper, så man kunne udnytte lavtemperaturvarme og dermed give plads for mere solenergi.
@Finn Som du selv er inde på, så er det ikke rentabelt. Det er ved flere projekter prøvet at regne på ultralavtemperatur fjernvarme og individuelle varmepumper til at booste temperaturen til brugsvand.
Det virker også underligt,at vi skal bruge så meget landbrugsjord på solcelleparker, når der er så mange tage, der kunne anvendes. Det er både boliger, institutioner, skoler, haller, industribygninger, landbrugsbygninger mv. Alt i alt enorme arealer, som lige nu er uudnyttede på grund af begrænsende regler.
Det er ikke så underligt, når det er billigere end at sætte solcellerne på jorden end at hænge dem op på tage.
Det væsentlige er vel at få nedbragt vores forbrug af energi produceret ved afbrænding - uanset hvad der brændes! Og vi undgår jo ikke at have sådanne anlæg i reserve til de perioder, hvor solen ikke skinner og vinden ikke blæser (nok). Det kan godt være, at solfangere ikke alle steder er økonomisk rentable at etablere, men er man tilsluttet fjernvarme, burde det være muligt at levere overskudsvarme fra solfangere retur til fjernvarmenettet - og yderst i nettene kunne man skifte varmevekslerne ud med varmepumper, så man kunne udnytte lavtemperaturvarme og dermed give plads for mere solenergi. Det virker også underligt,at vi skal bruge så meget landbrugsjord på solcelleparker, når der er så mange tage, der kunne anvendes. Det er både boliger, institutioner, skoler, haller, industribygninger, landbrugsbygninger mv. Alt i alt enorme arealer, som lige nu er uudnyttede på grund af begrænsende regler. Hvis det ikke kan gøres på anden måde, så giv mulighed for at leje tagarealerne ud til elproducenterne, der så kan etablere tusindvis af anlæg, som producerer til det fælles net. Så kan ejendommenes ejere få en lejeindtægt, etablering og vedligeholdele betales via elregningen (det er vel næppe dyrere end de eksisterende anlæg). Så slipper vi også for de tilskudsordninger til private, hvor lovede vilkår fra statens side ikke holdes. Og tåbelige ordninger, som forhindrer kommunerne i at udnytte deres tagarealer fornuftigt. Vi tænker og taler om klimaet, men alt for mange ting tyder på, at man overhovedet ikke tager problemet alvorligt. Hvem tager for alvor fat og for redegjort for, hvordan vi optimerer / maksimerer produktion og udnyttelse af alternativ energi? Det er på tide at få set på alle sider af denne sag og ikke kun behandle emnet sporadisk og uden helhedssyn!
Jeg er faktisk slet ikke i tvivl om at du synes det er synd for vindmøllerne, at de ikke får ret mange penge for at producere strøm om natten, som vi ikke har brug. Det skal der hverken vilje eller evner til at gennemskue.Tror det er viljen, mere end evnen til at se forskellen, der præger din tilgang.
Det giver derfor ikke mening at fortsætte.
Jeg tror du mangler både evne og vilje, til at indrømme; At der ind i mellem ryger en finke af panden, og du får lukket en omgang lort ud.
el fra solceller jo stadigt ca. 5 øre dyrere pr kWh end el fra landvind
Solcelle anlæg får aldrig mere i markedspris end vindmøller, ALDRIG !
Michael. Tror det er viljen, mere end evnen til at se forskellen, der præger din tilgang. Det giver derfor ikke mening at fortsætte.
Solcelle anlæg får aldrig mere i markedspris end vindmøller, ALDRIG !dertil får de markedsprisen, som du jo er bekendt med er 5 øre højere. I gennemsnit.
Med andre ord, et solcelleanlæg modtager en betaling der er snit er 5 øre højere end vind. Hvis vi endeligt skal på i så små sko.
Samme støtte, men en højere markedspris.
Er prisen høj midt på dagen, får sol, vind, hydro, biomasse, kulkraft, motionscykelkraft alle den samme markedspris for den strøm de producerer. Er prisen lav midt på dagen, får sol, vind, hydro, biomasse, kulkraft, motionscykelkraft alle den samme markedspris for den strøm de producerer. Er prisen høj midt om natten, får sol, vind, hydro, biomasse, kulkraft, motionscykelkraft alle den samme markedspris for den strøm de producerer. ... Således er det altid.
Hvis du synes 'det er synd' for vindmøllerne at de ikke får penge, hvis vinden ikke blæser i dagtimerne, må du ud og puste lidt på vingerne!
Nej, det er altid Nordpool, som funktion af udbud og efterspørgsel. Hvis sol+vind ikke laver strøm, er det stadigt Nordpool der sætter prisen!Det er fossil elproduktion, som normalt sætter prisen.
Billigste pris for at levere strømmen, får orden! Om det så er fossil, biomasse, batteri eller motionscykelkraft er inderligt ligegyldigt.
At sidste kanin i hatten, til at fylde hullet mellem efterspørgsel og produktion plejer at være fossil/biomasse, gør at de dyreste priser på markedet ender op med at afspejle fossil/biomasse baseret elproduktion.
Jo mere sol og vind! Jo færre timer med den dyre fossil/biomasse ! Som så bliver lidt dyrere grundet færre produktionstimer på de store kedler, hvilket så gør at 'anden sidste kanin' så kan byde ind og reducere afbrænding yderligere.
Den nedad gående spiral for afbrænings kedler blev sat igang med tvindmøllerne og kender kun en vej.... Der lukkes og slukkes for afbrædning!
Kunne vi ikke få tal for totalomkostninger, fraregnet støtte og afgifter? Sammenlign derefter disse omkostninger med en ren fossil løsning.
Det tal findes desværre ikke tilgængeligt.
Først skal du jo definere støtte og her afklare om du betragter eksternaliserede omkostninger som støtte. Min fornemmelse er at du som oftest ser KK som en klima løsning, men indimellem forvirrer ved også at være kritisk overfor global opvarmning.
Du skal nu tænke dig om og ignorere CO2 aspektet eller anerkende global opvarmning.
Hvor er andelen af Fossil energi der udbydes på Nordpool ?
Ligegyldigt. Det er fossil elproduktion, som normalt sætter prisen.
Dette er hvad du skrev !
Men, hvis vi skal drysse en anelse salt i, så er el fra solceller jo stadigt ca. 5 øre dyrere pr kWh end el fra landvind.Fakta er at solceller kun skal have mellem 0,34 & 0,85 øre/Kwh mere i støtte end landvind.
dertil får de markedsprisen, som du jo er bekendt med er 5 øre højere. I gennemsnit. Med andre ord, et solcelleanlæg modtager en betaling der er snit er 5 øre højere end vind. Hvis vi endeligt skal på i så små sko. Samme støtte, men en højere markedspris.
@Jan, en ren solcelle løsning er bedst, det andet er ret komplekst og besværligt at servicere og VVS Jensen vil have en ny Audi på din regning hver gang der er noget som ikke lige spiller.P.S.: Iøvrigt tror jeg vi skal forvente kombi-anlæg på tagene med solfangere og solceller - sikkert den bedste teknologiske kombination.
Hvor er andelen af Fossil energi der udbydes på Nordpool ?Da markedsprisen ofte er styret af prisen for fossil elproduktion, er det netop markedsprisen for el fra fossil el, som sol nu er prismæssigt på linje med.
fra mig:
Kan vi være enig om at det IKKE er fordi solen skinner og solceller dermed laver strøm, at prisen i dagtimerne ofte er højere?
@Flemming:
Det har jeg da heller ikke påstået.
Dette er hvad du skrev !
Men, hvis vi skal drysse en anelse salt i, så er el fra solceller jo stadigt ca. 5 øre dyrere pr kWh end el fra landvind.
Fakta er at solceller kun skal have mellem 0,34 & 0,85 øre/Kwh mere i støtte end landvind.
Ja, alle vil gerne have billigst mulig elpris. Men det bliver jo en fiktion at sammenligne med ikke-eksisterende traditionelle kraftværker, eller kraft-varmeværker, som måske (sikkrt) bliver udfaset.
DERFOR skal vi istedet glæde os over, at den teknologiske udvikring, presset af markedspriser, har nået det skitserede niveau.
Nu mangler vi bare at nedbryde "monopolet" på husstandsanlæg, så de mange millióner m^2 uudnyttede tagflader kan komme i spil til rimelige priser.
Og så vil vi gerne, 40 år efter første energikrise, have lagringskapacitet.
P.S.: Iøvrigt tror jeg vi skal forvente kombi-anlæg på tagene med solfangere og solceller - sikkert den bedste teknologiske kombination.
Kunne vi ikke få tal for totalomkostninger, fraregnet støtte og afgifter? Sammenlign derefter disse omkostninger med en ren fossil løsning.
Niels.
Ligetil. Det er markedsprisen for el, plus et par øre/kWh i tillæg. Da markedsprisen ofte er styret af prisen for fossil elproduktion, er det netop markedsprisen for el fra fossil el, som sol nu er prismæssigt på linje med.
@Flemming
Kan vi være enig om at det IKKE er fordi solen skinner og solceller dermed laver strøm, at prisen i dagtimerne ofte er højere?
Det har jeg da heller ikke påstået. Det er blot en simpel konstatering, som det også fremgår af artiklen.
Kunne vi ikke få tal for totalomkostninger, fraregnet støtte og afgifter? Sammenlign derefter disse omkostninger med en ren fossil løsning.
Men, hvis vi skal drysse en anelse salt i, så er el fra solceller jo stadigt ca. 5 øre dyrere pr kWh end el fra landvind.
@Flemming Kan vi være enig om at det IKKE er fordi solen skinner og solceller dermed laver strøm, at prisen i dagtimerne ofte er højere?Elprisen er bare de 5 øre højere når solen skinner, end når det blæser.
Faktisk ville prisen på strøm i dagtimerne være endnu højere såfremt vi ikke havde solceller! Solcellerne presser prisen på strøm ned !
Ikke altid, langt fra! Nogle gange er elprisen lavere når solen skinner, end når vinden blæser og nogle gange er den højere.Elprisen er bare de 5 øre højere når solen skinner, end når det blæser.
Min konklusion er at såvel sol som landvind, ville kunne klare sig uden støtte!Derfor min konklusion.
Havde sol kunne sælges til samme pris som landvind, havde sol taget hele puljen.
Men når der nu var et udbud så kunne man jo ligeså godt gå efter et par øre ekstra i profit. IMHO er de vindende bud er dem der godt vidste at tilskuddet skulle ned i ganske få øre for at vinde.
når solen skinner er at el fra solceller modtager en lidt højere markedspris,
Forkert!Alle elproducenter i Nordpool får samme markedspris.
og det er korrekt. Elprisen er bare de 5 øre højere når solen skinner, end når det blæser.
Forkert!når solen skinner er at el fra solceller modtager en lidt højere markedspris,
Alle elproducenter i Nordpool får samme markedspris.
@Flemming Ulbjerg
Har du læst artiklen og tilhørende links ?Han siger:
»Solcellestrøm er cirka 5 øre mere værd i dag end vindmøllestrøm, så der har solcellerne en stor fordel,«I udbuds afgørrelsen fremgår det at billigste solcelle udbud får 0,85 øre mere end billigste vindmøller, og kun 0,34 øre mere end dyreste vindmølle.Solceller er IKKE dyre, og har ikke været det længe!
Yes.
Slut resultatet af den lidt højere elpris, når solen skinner er at el fra solceller modtager en lidt højere markedspris, Tillagt det ret beskedne tillæg. Et tillæg som er af samme størrelsesorden som landvind. Derfor min konklusion. Havde sol kunne sælges til samme pris som landvind, havde sol taget hele puljen.
Så de vil primært begynde at presse prisen på de mest urentable fossile værker, som så vil skulle køre med underskud eller lukke.
Det er jo lige meget, betaler borgerne jo også for, fordi vi ville jo ikke kunne undvære dem når det ikke blæser og solen ikke skinner og solen skinner og det blæser for det meste i hele landet på samme tid, så vi kam se udspillet som at vi betaler for mere overproduktion vi alligevel ikke kan bruge.
Regn med at de 6,5% af BNP vores energisystem koster om året kun vokser tilsvarende jo flere af disse tiltag vi laver i demagogmark.
Det er ikke sådanne et marked virker. De vil presse prisen nedaf - ikke acceptere en pris der er lavere end gældende markedspris.Det er lige før man tror, at hvis den udvikling fortsætter, at vi ligefrem vil ende med at se, at nogen vil acceptere en pris, der er lavere end den gældende elmarkedspris...
Så de vil primært begynde at presse prisen på de mest urentable fossile værker, som så vil skulle køre med underskud eller lukke.
@Flemming Ulbjerg Har du læst artiklen og tilhørende links ?Men, hvis vi skal drysse en anelse salt i, så er el fra solceller jo stadigt ca. 5 øre dyrere pr kWh end el fra landvind. Jævnfør European Energys analyse.
Han siger: »Solcellestrøm er cirka 5 øre mere værd i dag end vindmøllestrøm, så der har solcellerne en stor fordel,«
I udbuds afgørrelsen fremgår det at billigste solcelle udbud får 0,85 øre mere end billigste vindmøller, og kun 0,34 øre mere end dyreste vindmølle.
Solceller er IKKE dyre, og har ikke været det længe!
Men, hvis vi skal drysse en anelse salt i, så er el fra solceller jo stadigt ca. 5 øre dyrere pr kWh end el fra landvind. Jævnfør European Energys analyse.
Det er måske en forkert konklusion. Solcellerne leverer strøm på et tidspunkt, hvor strømmen er mere værd. Hvis du i stedet bygger vindmøller, så bliver der mere strøm på det tidspunkt hvor strømmen i forvejen er mindre værd. Forskellen bliver endnu større og der mangler stadig strøm på det tidspunkt, hvor solcellerne leverer.
Jeg mener i stedet at konklusionen er at der endnu er for få solceller i energimixet. Når der er nok vil prisforskellen forsvinde. Dette er dog set kun ud fra værdien af strømmen. Hvis man også tager hensyn til prisen for at opføre solceller vs vindmøller, så synes det lige netop at være i balance.
Men, hvis vi skal drysse en anelse salt i, så er el fra solceller jo stadigt ca. 5 øre dyrere pr kWh end el fra landvind. Jævnfør European Energys analyse.
Den pris betaler forbrugerene alligevel. Det større udbud af strøm (med en marginal produktionspris på nul) på det tidspunkt med uændret efterspørgsel på samme tidspunkt vil lægge nedadgående pres på prisen.
Det er lige før man tror, at hvis den udvikling fortsætter, at vi ligefrem vil ende med at se, at nogen vil acceptere en pris, der er lavere end den gældende elmarkedspris...
Måske. Men, hvis vi skal drysse en anelse salt i, så er el fra solceller jo stadigt ca. 5 øre dyrere pr kWh end el fra landvind. Jævnfør European Energys analyse.
Det er lige før man tror, at hvis den udvikling fortsætter, at vi ligefrem vil ende med at se, at nogen vil acceptere en pris, der er lavere end den gældende elmarkedspris...
Jeg synes man skal følge det første link i artiklen og se hvordan kritikerne var ved at falde over i hinanden i deres iver for at undsige regeringen og DF's forlig. Derfor fortjener ministeren og ordførerne bag dette udbud et forsinket skulderklap.