Teknologinævnet taber to år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Teknologinævnet taber to år

Formandskabet kritiserer folketingsudvalg for nøl. Nøglepolitikere vil derimod have tid til en gennemtænkt lovrevision Af Claus Djørup Det får alvorlige følger for Teknologinævnets arbejde, at politikerne i det såkaldte nimandsudvalg har lagt
lovrevisionen på hylden. Nævnets bestyrelse tigger og beder politikerne om at genoptage forhandlingerne uanset resultatet.

Loven om Teknologinævnet udløber medio 1995, men en udskydelse af lovrevisionen til sidste øjeblik i foråret 1995 (der er folketingsvalg senest i december 1994) vil gøre det umuligt at tilrettelægge arbejdet for både 1995 og 1996 ordentligt, siger
Jan Magnussen og Lillian Reesen, der er henholdsvis formand og næstformand for den teknologivurderende institution.

Formandsparret tegner et billede af det kommende forfald i organisationen på grund af politikernes nølen. Det siges med traditionelle akademiske vendinger, som kan oversættes til: De dygtige sekretariatsmedarbejdere rejser, ansættelsespolitikken
slingrer og nævnsmedlemmernes motivering ryger helt i bund.

Ved den sidste lovrevision skete også et afbræk, der betød ressourcespild i op til et år, oplyser Jan Magnussen og Lillian Reesen.

Tidligt i december erklærede forhenværende forsknings- og teknologiminister Svend Bergstein (CD), at lovforslaget ville komme inden to uger. Det ignorerede nimandsudvalget. Der kommer intet lovforslag foreløbig, og det var ellers hans eneste
lovforslag.

Uenigheden - eller usikkerheden - er for stor om, hvad man vil med Teknologinævnet.

SF, Socialdemokratiet og de radikale står bag lovgivningen om Teknologinævnet, og det er blandt de to regeringspartier, man forsøger at finde ud af, hvad man vil med nævnet andet end blot at lade det køre videre.

AKADEMISK HYSTERI

Teknologinævnet overreagerer, siger Ole Vagn Christensen (S).

  • Politikerne vurderer Teknologinævnet. Kan formandskabet ikke fungere, må det meddele det til Folketinget. Ingen har givet anledning til at tro, at teknologivurdering vil blive nedlagt eller indskrænket. Man diskuterer struktur og den fremtidige
    arbejdsform, som ikke har været tilfredsstillende. Vi får ikke nok for kronerne, siger Ole Vagn Christensen.

Nævnet burde koncentrere sig om, hvordan man får det gjort mere folkeligt. Man tænker for akademisk og for lidt på, hvad vi skal leve af i fremtiden. Der sker ikke et løft, lyder bebrejdelsen. Han ønsker, at nævnet bliver et lokomotiv i den
teknologiske udvikling.

Ole Vagn Christensen tror ikke på en lovrevision før sommer. Det er ikke en sag, som skal bæres igennem med et snævert flertal. I Socialdemokratiet diskuterer man, om den nuværende struktur skal videreføres uændret eller om nævnet skal ind under
Forsknings- og Teknologiminiseriet. De er også en diskussion om at styrke de folkelige kræfter, mens andre ønsker en mere effektiv organisation.

MANGLENDE TID Lone Dybkjær (R) kan godt forstå formandskabet, men det er et spørgsmål om at få det ordentligt gennemarbejdet. Det er mere et spørgsmål om manglende tid end om uenighed i udvalget. Hun har ikke et fast bud på Teknologinævnets fremtid.
Lone Dybkjær (R) kan godt forstå formandskabet, men det er et spørgsmål om at få det ordentligt gennemarbejdet. Det er mere et spørgsmål om manglende tid end om uenighed i udvalget. Hun har ikke et fast bud på Teknologinævnets fremtid.

Det passer ikke rigtigt ind i Folketingets struktur, siger hun og medgiver, at nimandsudvalget ikke er tilfredsstillende. Da diskussionen begyndte i efteråret om lovrevisionen, erklærede Lone Dybkjær, at 'Folketinget har brug for uafhængige analyser og
det ændres ikke af, at regerinen tilfældigvis har skiftet farve'.

Dermed være sagt, at nævnet ikke skal underlægges Forsknings- og Teknologiministeriet som ministerens redskab.

BERGSTEIN SAGESLØS

Teknologinævnet er Folketingets, og Bergstein er sagesløs i, at lovrevisionen er udskudt, erklærede Kjeld Rahbæk Møller (SF) samme dag, ministeren blev udskiftet.

Han giver formandskabet ret i, at det er ulykkeligt med en periode med usikkerhed, især fordi det danske teknologinævn i øjeblikket arbejder bedre end nogensinde og er det bedste i Europa.

Kjeld Rahbæk Møller har ikke opgivet håbet om, at lovrevisionen kan finde sted inden sommerferien. Han foreslår selv kun mindre justeringer, bl.a. at nedskære antallet af nævnsmedlemmer fra 15 til omkring 9.

SF's forskningsordfører beklager også, at nævnet undlader at vurdere politisk kontroversielle sager såsom broprojekterne. Generelt tager nævnet for mange sager op. Det skal også have tid til at fungere som 'brobygger' mellem eksperter, befolkning og
politikere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten