Teknologihistorie: Motorvejsnettet blev projekteret i 1936

Broen over Storebælt var projekteret med to jernbanespor, to vejbaner og en cykelsti, placeret uden på konstruktionen – måske en idé til en mindre udvidelse af den nuværende bro? Illustration: Ingeniørernes Danmarkshistorie

Selv om vores første motorvej, begyndelsen til ‘Hørsholmvejen’, først blev indviet i 1956, begynder historien om det danske net af motorveje på en måde allerede 9. marts 1936. Her fremkom tre store entreprenørfirmaer med et detaljeret forslag om et landsdækkende, firesporet motorvejsnet på i alt ca. 685 km og tilhørende broer over både Storebælt og Øresund.

Sådan tegnede entreprenørfirmaerne motorvejsnettet i 1936. Transporten til udlandet var vigtig, derfor skulle Hirtshals, Padborg, Esbjerg, Rødby og Malmø forbindes med resten af landet. I et supplement til forslaget fra 1937 indgik i øvrigt også en afgrening til Frederikshavn. Illustration: Ingeniørernes Danmarkshistorie

Forslaget viser ret præcist det motorvejsnet, vi senere har realiseret. Det var dog ikke tænkt på en motorvej til hverken Hørsholm eller Helsingør, men til gengæld er strækningen helt op til Hirtshals allerede med i projektet fra 1936, selvom det sidste stykke først blev indviet i 2004.

Det var firmaerne Christiani & Nielsen, Højgaard & Schultz og Kampsax, som udarbejdede og bekostede den særdeles gennemarbejdede rapport – naturligvis med den bagtanke at få del i realiseringen af forslaget. På det tidspunkt var Christiani & Nielsens afdeling i Hamborg i øvrigt i gang med at bygge motorveje i Hitler-Tyskland, så firmaet havde erfaring på området. Projektet til Øresundsbroen var udarbejdet i samarbejde med tre svenske entreprenørfirmaer.

Selve vejnettet kalkuleres omhyggeligt til at koste 219,15 mio. kr., mens broerne over Storebælt og Øresund ville koste hhv. 257 mio. og 152 mio. kr. Vejbanerne på broerne er i øvrigt kun tosporede ligesom Lillebæltsbroen fra 1935, og på Storebælt er der dobbeltsporet jernbane, mens der kun er ét spor over Øresund. Begge broer har i øvrigt cykelsti ligesom Lillebæltsbroen.

Det fremsynede forslag skal også ses som en bestræbelse for at få igangsat store offentlige anlægsarbejder i en tid, hvor der var behov for at øge beskæftigelsen i sektoren. Det var dog andre end de tre firmaer, som mange år efter Anden Verdenskrig fik opgaverne med bygning af vore motorveje og broer, og i dag eksisterer ingen af de tre firmaer længere i den form og med den betydning, som de havde dengang. For projektets gennemførelse kom først den tyske besættelse i vejen og siden efterkrigstidens smalhals.

Projektet vakte i øvrigt ret stor opsigt i samtiden og blev meget omtalt i dagspressen. F.eks. var planerne til det store vej- og broprojekt udstillet hen over sommeren 1936 i Den Permanentes lokaler ved Vesterport i København.

I Ingeniøren 14. marts 1936 skriver bladet, at planerne er blevet vel modtaget af myndighederne, både i Sverige og Danmark, men »lidt kritik er der også fremkommet, det er ligesom det hele er lidt for stort til at kunne være sandt«. Læs artiklen HER.

Det er især det samlede beløb på 565 mio. kr. i en forventet tiårig byggeperiode, der sættes spørgsmålstegn ved.

I den supplerende rapport fra 1937 fremhæves motorvejenes færdselssikkerhed. Teksten til dette billede lyder: ‘Sammenstød mellem Automobil og Jernbanetog ved Niveauskæring. Ved Motorvejen findes ingen Niveauskæringer, hverken med andre Veje eller Jernbanelinier’. Illustration: Ingeniørernes Danmarkshistorie

I en større artikel i Ingeniøren 4. april 1936 gennemgås projektet i mange detaljer, og i samme nummer bringes et referat af direktør Knud Højgaards foredrag ved et velbesøgt møde om rapporten i Ingeniørforeningen. Her redegør han bl.a. for økonomien i projektet og ironiserer over, at økonomer åbenbart ikke tror, at ingeniører kan regne. Læs begge artikler HER.

Planen var, at en del af udgifterne skulle afholdes af Statsbanerne, mens resten fordeltes med hhv. lån, motorafgifter og almindelige bevillinger på finansloven, »der ved Igangsættelsen af disse Arbejder kunde regnes aflastet for betydelige Beløb til Arbejdsløshedsunderstøttelse«.

Året efter udsendte de tre firmaer en rapport på 51 sider med ‘supplerende bemærkninger’. Her er motorvejskortet tegnet lidt om, så den nuværende motorvejstrekant ved Kolding, Vejle og Fredericia er vist tillige med de to nuværende motorveje nord for Limfjorden til Hirtshals og Frederikshavn.

Begge rapporterne er nu digitaliseret og kan læses samlet i Ingeniørenes Danmarkshistorie: Markér feltet ‘Ingeniørbøger’ og tryk søg, så dukker de op i selskab med arkivets øvrige teknologi- og ingeniørhistoriske bøger og registre.

Forslagets linjeføring over Storebælt via Sprogø svarer nøje til den nuværende bros – nemlig den kortest mulige forbindelse på ca. 18 km. Illustration: Ingeniørernes Danmarkshistorie
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og så går tingene helt i stå i dag. Hillerødmotorvejen går stadig kun helt til Allerød, selv om man byggede motorvejsbroen nord for Hillerød (ved Isterødvejen) for snart 50 år siden.

Folk i Nordsjælland må lægge ryg til rædselsfulde uheldsstatistikker, mend´s jyderne ser ud til at have bedre lokalpolitikere.

  • 13
  • 0

På den anden side, så har nordsjælland (og hele det gamle HT område) haft meget bedre offentlig trnsport hele tiden (noget så almindeliget som 5,10 eller 15-minutters drift af tog og bus har været stort set ukent uden for HT-området og centrum af de andre store byer, så derfor har offentlig transport aldrig på samme måde været et reelt altrnativ til bilen.

  • 13
  • 4

På den anden side, så har nordsjælland (og hele det gamle HT område) haft meget bedre offentlig trnsport hele tiden

Ja, og så kan jyderne undre sig over, at folk fra Nordsjælland orker at sidde i kø på motorvejen 2 gange dagligt, når nu bus og tog fungerer åh, så dejligt - og kører hele tiden... Men ved du hvad? På trods af kø, så er det stadig hurtigere at tage bilen for de 90 % af befolkningen, som ikke bor klods op ad en S-togsstation.

/R

  • 11
  • 5
  1. Det er 84 år siden. I dag består trafikplanlægningen af to elementer.
  2. Hvilken landsby skal have en omfartsvej
  3. Skal der etableres en ladestander på parkeringspladsen ved Nørregade i Nykøbing.

Det siger meget om den tid vi lever i. Der træffes ingen væsentlige beslutninger som rækker ud i fremtiden. Det gælder ikke kun trafik, men tæt på generelt.

  • 6
  • 0

Hver gang der indvies lidt motorvej går skinnekalven i gang på den almindelige vej som den aflaster, fordi NIMBY har alt for stor magt.

Hvorfor fanden skal det være så surt?

Seneste eksempel Slotsherrensvej/ Ballerup Boulevard, hvor den 4-sporede hovedfædselsåre skamferes med nybyggeri og indsnævring til 2 vejbaner.

Hvis der var nogen retfærdighed til ville FDM forsvare bestående veje mod ødelæggelser med samme juridiske ret og samme iver som Danmarks Naturfredningsforening beskytter kulturlandskabet.

  • 4
  • 4

Selv om man af flere gange i folketinget har vedtaget at få bygget motorvej til Hemmingstrup syd for Græsted, har Nordsjælland kun fået en forholdsvis smal vej endda med rundkørsler og anvendelse af et par gamle landevejsstrækninger, eller den GEDESTI som man ikke ville nøjes med i Nordjylland.

  • 1
  • 1

Kommunen går forrest.

Gribskov Kommune er selv ude om det, for de er frontløbere for tesen om at billisternes tid er ligegyldig, og at 4 familier, der bor langs en af de få veje der fører nordpå til Gilleleje, har krav på at hastighedsgrænsen på landevejen nedsættes til latterlige 60. Hvorfor skulle staten så bruge penge på at føre bedre veje frem?

Er der ikke penge til en ny vej, så riv rønnerne langs vejen ned, så problemet med farlig trafik i beboelsesområder løses.

Det samme kunne Hillerød Kommune gøre ved Freerslev på rute 6, der kunne ryddes med bulldozer på en uge, til en tiendedel af prisen for en omfartsvej.

  • 0
  • 4

Gribskov Kommune er selv ude om det, for de er frontløbere for tesen om at billisternes tid er ligegyldig, og at 4 familier, der bor langs en af de få veje der fører nordpå til Gilleleje, har krav på at hastighedsgrænsen på landevejen nedsættes til latterlige 60.

Hvor er der på vejen fra Nødebo til Gilleleje 60 km/t udover ved jernbaneoverskæringen? Mig bekendt er der heller ikke 60 km/t mellem slutningen af forlængelsen og Græsted (bortset gennem Mårum). Oppe ved nordkysten er der 50 km/t, så der får du bare kommunen til at ekspropriere alle sommerhusene langs vejen.

/Bjørn

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten