Selv om vores første motorvej, begyndelsen til ‘Hørsholmvejen’, først blev indviet i 1956, begynder historien om det danske net af motorveje på en måde allerede 9. marts 1936. Her fremkom tre store entreprenørfirmaer med et detaljeret forslag om et landsdækkende, firesporet motorvejsnet på i alt ca. 685 km og tilhørende broer over både Storebælt og Øresund.
Forslaget viser ret præcist det motorvejsnet, vi senere har realiseret. Det var dog ikke tænkt på en motorvej til hverken Hørsholm eller Helsingør, men til gengæld er strækningen helt op til Hirtshals allerede med i projektet fra 1936, selvom det sidste stykke først blev indviet i 2004.
Det var firmaerne Christiani & Nielsen, Højgaard & Schultz og Kampsax, som udarbejdede og bekostede den særdeles gennemarbejdede rapport – naturligvis med den bagtanke at få del i realiseringen af forslaget. På det tidspunkt var Christiani & Nielsens afdeling i Hamborg i øvrigt i gang med at bygge motorveje i Hitler-Tyskland, så firmaet havde erfaring på området. Projektet til Øresundsbroen var udarbejdet i samarbejde med tre svenske entreprenørfirmaer.
Selve vejnettet kalkuleres omhyggeligt til at koste 219,15 mio. kr., mens broerne over Storebælt og Øresund ville koste hhv. 257 mio. og 152 mio. kr. Vejbanerne på broerne er i øvrigt kun tosporede ligesom Lillebæltsbroen fra 1935, og på Storebælt er der dobbeltsporet jernbane, mens der kun er ét spor over Øresund. Begge broer har i øvrigt cykelsti ligesom Lillebæltsbroen.
Det fremsynede forslag skal også ses som en bestræbelse for at få igangsat store offentlige anlægsarbejder i en tid, hvor der var behov for at øge beskæftigelsen i sektoren. Det var dog andre end de tre firmaer, som mange år efter Anden Verdenskrig fik opgaverne med bygning af vore motorveje og broer, og i dag eksisterer ingen af de tre firmaer længere i den form og med den betydning, som de havde dengang. For projektets gennemførelse kom først den tyske besættelse i vejen og siden efterkrigstidens smalhals.
Projektet vakte i øvrigt ret stor opsigt i samtiden og blev meget omtalt i dagspressen. F.eks. var planerne til det store vej- og broprojekt udstillet hen over sommeren 1936 i Den Permanentes lokaler ved Vesterport i København.
I Ingeniøren 14. marts 1936 skriver bladet, at planerne er blevet vel modtaget af myndighederne, både i Sverige og Danmark, men »lidt kritik er der også fremkommet, det er ligesom det hele er lidt for stort til at kunne være sandt«. Læs artiklen HER.
Det er især det samlede beløb på 565 mio. kr. i en forventet tiårig byggeperiode, der sættes spørgsmålstegn ved.
I en større artikel i Ingeniøren 4. april 1936 gennemgås projektet i mange detaljer, og i samme nummer bringes et referat af direktør Knud Højgaards foredrag ved et velbesøgt møde om rapporten i Ingeniørforeningen. Her redegør han bl.a. for økonomien i projektet og ironiserer over, at økonomer åbenbart ikke tror, at ingeniører kan regne. Læs begge artikler HER.
Planen var, at en del af udgifterne skulle afholdes af Statsbanerne, mens resten fordeltes med hhv. lån, motorafgifter og almindelige bevillinger på finansloven, »der ved Igangsættelsen af disse Arbejder kunde regnes aflastet for betydelige Beløb til Arbejdsløshedsunderstøttelse«.
Året efter udsendte de tre firmaer en rapport på 51 sider med ‘supplerende bemærkninger’. Her er motorvejskortet tegnet lidt om, så den nuværende motorvejstrekant ved Kolding, Vejle og Fredericia er vist tillige med de to nuværende motorveje nord for Limfjorden til Hirtshals og Frederikshavn.
Begge rapporterne er nu digitaliseret og kan læses samlet i Ingeniørenes Danmarkshistorie: Markér feltet ‘Ingeniørbøger’ og tryk søg, så dukker de op i selskab med arkivets øvrige teknologi- og ingeniørhistoriske bøger og registre.
