Teknologiguru: Ekstrem teknologiudvikling knuser store virksomheder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Teknologiguru: Ekstrem teknologiudvikling knuser store virksomheder

Historien har altid været rig på revolutioner, men en grundlæggende antagelse har været, at jo større og talstærk du var, desto bedre var du stillet.

Nu udfordrer eksponentielt accelererende teknologier inden for kunstig intelligens, biotek, neurovidenskab og informationsteknologi denne – og andre – basale antagelser og idéer.

Den teknologiske udvikling signalerer et skifte, der vil sende de fleste store virksomheder i graven sammen med strategiske femårsplaner. Det er et skifte, der vil betyde, at små omstillingsparate virksomheder og græsrodsorganisationer fremover vil være de primære drivkræfter for innovation og forandringer på globalt plan.

»Tidligere økonomier har alle været produkt- og videnbaserede, men vi er ved at skifte til ​​en informationsøkonomi. Til en vis grad var det arabiske forår et godt eksempel på, hvordan den frie spredning af information og brug af nye medier kan føre til ændringer og bogstavelig talt revolutioner, der var utænkelige for fem til ti år siden,« siger Salim Ismail, global ambassadør og stiftende direktør for Singularity University.

Universitetet er en tænketank, der blev grundlagt af blandt andet Googles øverste ingeniør, Ray Kurzweil. Singularity University ser på de store udfordringer, menneskeheden står over for, og hvordan teknologi kan hjælpe med at løse dem. Salim Ismail var med til at grundlægge Singularity University i 2008 efter lanceringen af sit seneste startup, Angstro (Google købte firmaet i 2010).

3D -printere viser skriften på væggen

Salim Ismail peger ofte på 3D-printere som et eksempel på, hvilke ændringer nye teknologier kan medføre. Printerne illustrerer både de umiddelbare samfundsmæssige virkninger og nogle af de mange følgevirkninger, der kan forplante sig som ringe i vandet.

»Prisen på 3D-print bliver ved med at falde, og på et tidspunkt vil det være mere omkostningseffektivt for både enkeltpersoner og virksomheder at stå for deres egen produktion ved hjælp af deres egen 3D-printer eller ved hjælp af en lokal 3D-printerforretning. Det truer i realiteten store dele af den kinesiske fremstillingsindustri, som dybest er optimeret til at producere billige plastikdele,« forklarer han og fortsætter:

»Det har en umiddelbar virkning på arbejderne på de kinesiske fabrikker, hvor mange millioner risikerer pludselig at stå uden arbejde, men det vil også have en massiv effekt på rederier som eksempelvis Mærsk, der vil have færre ting at transportere rundt i verden. Der er tale om forandringer, der vil påvirke eksistensgrundlaget for flere hundreder millioner mennesker - og vi taler ikke om den fjerne fremtid. Det er forandringer, vi vil begynde at se i løbet af de næste fem år.«

Død over femårsplanerne

Den accelererende udvikling af ny teknologi betyder, at virksomheder og organisationer vil have et stigende behov for at være i stand til at ændre retning og fokus ofte og hurtigt. Resultatet vil være en fundamental ændring af, hvordan de interagerer med verden omkring dem.

»Traditionelt har regeringer og store organisationer som eksempelvis multinationale selskaber specialiseret sig i at sidde på eller skjule oplysninger. Det er næsten umuligt i dag, men mange store organisationer og virksomheder er ikke villige til at indse det. For eksempel bruger mange store tech-virksomheder i dag flere penge på patentsager end på forskning og produktudvikling. De bruger med andre ord flere ressourcer på at sagsøge andre for at krænke deres idéer end at udvikle nye. På regeringsniveau har Edward Snowden illustreret, hvordan de er ved at miste kontrollen over viden og informationer, de forsøger at holde hemmelige,« siger Salim Ismail og fortsætter:

»Ændringerne vil betyde enden for mange store virksomheder, der ikke kan give slip på forældede idéer som eksempelvis strategiske femårsplaner. Vi befinder os i en overgangsperiode til en ny økonomi, hvor størrelse generelt vil være en hindring i stedet for en fordel. Det gælder både for virksomheder og lande, og i toppen af begge finder vi mennesker, der er dårligt rustet til at håndtere den slags ændringer.«

Han forudser, at store virksomheders evne til at overleve vil afhænge af deres evne til at spotte accelererende og banebrydende teknologier – de såkaldte ’disruptive technologies’.

»Nøglen vil være en analytisk skabelon, der giver dig et indblik i, hvad der sker, og gør dig i stand til at spotte de eksponentielle teknologier. Problemet med eksponentielle teknologier er dog, at de ser lineære ud meget længe, indtil de rammer kurven og for alvor sætter fart på.«

»Det, store virksomheder bør gøre, er at gennemsøge det ’disruptive’ landskab for innovative start-ups og så indgå samarbejdsaftaler med dem. Deloitte gennemførte for nylig en undersøgelse, der viste, at det kan lade sig gøre at identificere disse start-ups, hvis du er villig til at bruge analytikere på overvågningen af ​​udviklingen i disse industrier.«

At bukke under for accelererende succes

Det handler med andre ord om at kunne spotte de gæs, der lægger guldæg. Men det er kun en del af udfordringen. Den anden del er at vide, hvornår den accelererende udvikling betyder, at en tilsyneladende god og stærk forretningsidé med et tilhørende moderne produkt allerede kan være forældet.

»Den gamle grundidé for onlineindustrien var, at du gemte oplysninger og derefter delte dem. Det er mere eller mindre det, du gør med Facebook. Den nye trend-kommunikation synes at fokusere på deling og derefter hurtig sletning. Det er for eksempel det, SnapChat gør,« siger Salim Ismail.

Den gennemsnitlige tid, det tager en virksomhed at nå til milliard-dollar-mærket for omsætning, plejede at være 40 til 50 år. I dag er det 15 år. Det er en indikation af, hvordan teknologien udvikler sig hurtigere, og hvordan nye teknologier og forretningsidéer er i stand til at sprede sig globalt meget hurtigt.

»Ulempen for virksomheder og organisationer er, at teknologi og brugernes krav ændrer sig så hurtigt, at du, når du når milliard-dollar-mærket, allerede er i overhængende fare for at være forældet. Det er en del af grunden til, at en succesfuld virksomhed som Facebook pludselig er under pres. Det samme gælder modeller for reklame- og abonnementsaftaler inden for markering og pr-industrien, der først for nylig har omstillet sig til et fokus på den nuværende generation af onlinevirksomheder og nu er nødt til at forberede sig på en ny omstilling,« siger Salim Ismail og fortsætter:

»Hvis du som en større virksomhed ønsker at overleve omstillingen, skal en central del af din forretningsplan være en lancering af din egen platform for ’disruptive technologies’, hvor du danner fundamentet for en række mindre, stort set uafhængige selskaber. Det er noget, der gælder for stort set alle industrier.«

»At overhale forandringer og den skandinaviske fordel«
Mens de globale ændringer giver problemer for nogle, giver de nye muligheder for andre. For eksempel kan mange ulande gå direkte til en tele-infrastruktur, der bygger på brug af mobiltelefoner, i stedet for at spilde penge på at grave telefonkabler ned i jorden. På nogle områder har udviklingslandene allerede overhalet den vestlige verden. For eksempel var Kenya et af de første lande til at indføre mobil valuta. I dag foregår mere end 40 % af landets økonomiske transaktioner gennem den virtuelle, telefoniske M-Pesa valuta.

Salim Ismail mener, at de skandinaviske lande og selskaber har en klar fordel i forhold til deres større naboer, når det gælder den nye økonomi.

»Jeg har været i Skandinavien før, og en af ​​de ting, jeg har hørt, er, at det er svært at konkurrere med mastodonter som dem, der findes i for eksempel Tyskland. Hvis man ser på de sidste ti år, så har Skandinavien skabt Skype, torrent fildeling-sitet Pirate Bay og Spotify, der alle kan beskrives som ’disruptive technologies’. I den samme periode er der ikke sket meget på den front i Tyskland. En af fordelene, der findes her, er, at de mindre virksomheder og politiske systemer betyder, at omkostningerne ved at afprøve nye idéer og teknologier er mindre,« siger Salim Ismail.

En informationsbaseret økonomi har brug for ny infrastruktur til at tage sig af de øgede mængder af information. Ifølge Salim Ismail er der netop her flere gode eksempler på, hvordan de behov repræsenterer begyndelsen på en bevægelse fra en verden, hvor top-down-hierarkiske strukturer dominerer, til en bottom-up-internetdrevet open source-verden.

»Telekommunikation ville normalt blive betragtet som en industri domineret af store virksomheder, hvor udvikling og nytænkning er en langsom, besværlig og dyr proces. En tidligere elev hos Singularity University, kaldet Emiliano Kargieman, lancerede for nylig sin første nanosatellit. Den er omtrent på størrelse med en skotøjsæske og kan bruges til blandt andet at udføre videnskabelig forskning, at tage billeder af Jorden og kommunikation. Den aktuelle pris for en af hans satellitter er 40.000 dollars, mens omkostningerne forbundet med at få den ud i rummet er omtrent det dobbelte af det. Det betyder, at ikke blot mindre lande, men virksomheder eller videnskabelige organisationer har gode muligheder for at investere i deres egne satellitter. I betragtning af den teknologiske udvikling vil det blot vare et par år, før de vil være i stand til at lancere deres egne uafhængige kommunikationsnetværk,« siger han.

Salim Ismail kommer til København i forbindelse med IDAs konferencen 'Driving Technology', der finder sted i Ingeniørhuset 19. og 20. maj. Her vil fire internationale profiler ind fra Singularity University i Silicon Valley dele ud af deres viden og coache topledere og virksomhedsstrateger fra hele Norden. Læs mere her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når enhver kan 3-D printe sin egen Fehmern-bro? (ironi off!)

Der vil nok stadig være brug for større koordinerede indsatser, selvom en kæmpestor 3-D-betonprinter vel ikke vil være at foragte.

Stadigvæk er 3-D print, noget, der kræver ressurser- og nogen skal vel skaffe dem til veje? Og flytte rundt på dem?
Desværre har vi endnu ikke en scifi stoftransportør, men det kommer nok også.

Og buuh: Kina- pas på. Vi ender med at lave alting selv- igen. I hvertfald LEGO-klodserne. :-)

Hvem står bag det der Singularty University?
Og en *nano' sattellit, der fylder en skotøjsæske? Ja, Sputnik var på størrelse med en fodbold- og? Alting bliver mindre, kan mere- og er produceret i Fjernøsten. No news there.

Mvh
Tine

  • 4
  • 6

I förste omgang, cirka der hvor vi er I Dag, vil de store virksomheder udnytte både deres kapital til at opköbe eller sagsöge disruptive konkurrenter og deres politiske forbindelser til at indföre lovgivning som gör det vanskeligt og dyrt at komme ind på markedet.

Näste trin i "evolutionen" kommer når tilsträkkeligt mange teknologier er blevet så potente at enkelte personer kan väre "disruptive" af personlige grunde. Direkte på "Bittorrent", helt uden om "Markedet". Jeg vil gätte på at det punkt kommer ret hurtigt, omkring år 2030.

Jeg vil også gätte på at inden da kommer der en international "Save The Children"-traktat som forbyder "transhumane" teknologier og en tilhörende "War On Transhumanism"-lovpakke, med endnu mere total overvågning af alt og alle "for en sikkerheds skyld" end vi har i dag. "Vi" har i forvejen maskiner som leder igennem alt digitalt efter "outliers", scopet udvides blot til noget bredere: For eksempel "Dumb-AI" til at korrelere studerendes läsning a papers med farlige emner og deres rapporter med farlige tanker. Visse typer forskning er naturligvis forbudt og myndighederne går hele vejen fra "the friendly chat" over "random drugs/terrorism bust" til "tragic overdose/disappearance" via hemmelig lovgivning og hemmelige domstole. Det hele glider ned med argumenter som: "Tänk hvis man kunne have taget Hitler eller Lenin i oplöbet (samt Martin Luther King og Nelson Mandela)"

Natuligvis vil "eliten" og statsmagter snyde på vägten med forbudte teknologier til eget brug - men - i det store hele vil "våbenhvilen" blive respekteret fordi alle alternativerne er uforudsigelige, det er lissom det som er pointen med "singularity"-conceptet.

PS:
Det ödelägger dog argumentationen lidt for mig med:

Den gennemsnitlige tid det tager en virksomhed at nå til milliard-dollar-mærket for omsætning plejede at være 40 til 50 år. I dag er det 15 år.

Det ville jeg snarere fortolke i retning af at pengemängden er vokset 4-5 gange siden "plejer" var ung, men at inflationen skjules blandt andet ved at en kombination af teknologisk udvikling og outsourcing presser priserne ned så man ikke ser den i nögletallende.

  • 2
  • 1

......femårsplaner og tidsalderen, hvor ’bigger is better’...l ...

Tjahh. Det er vel historien om dinosaurerne om igen. De var blevet for store da der indtraf en pludselig ændring i livsbetingelserne. Her overlevede de små pattedyr.

Jeg trøster mig med, at vi i Danmark stadigvæk lever af en "underskov" af mindre virksomheder, der kan omstille sig hurtigt til ændrede "livsbetingelser".
Jeg er rimelig fortrøstningsfuld mht fremtiden.

  • 4
  • 2

"En tidligere elev hos Singularity University, kaldet Emiliano Kargieman, lancerede for nylig sin første nano-satellit. Den er omtrent på størrelse med en skotøjsæske, og kan bruges til blandt andet at udføre videnskabelig forskning, at tage billeder af jorden og kommunikation."

Er det ikke bare en "Cube" satellit ? Eller er der reel nanoteknologi indeni !?

Perspektiv: Laver AaU ikke Cube-sat's for omkring kr. 100.000 /stk. ? Men prisen afhænger vel af indholdet.

  • 1
  • 0

Det er næppe et nyt internet eller andet totalt revolutionerende vi vil se de kommende 30-40 år.

Til gengæld vil diverse nyere materialer og teknologier blive udbredt i mange sammenhænge og muliggøre realisering.

Vi vil nok se mange flere skærme, meget mere fibernet, meget mere letvægtsmaterialer i køretøjer og skibe, energilagring de facto, sensorer og endnu højere grad af automatisering overalt.

Det vil fortsat være pengene der styrer udviklingen i bredden/hos masserne.

  • 0
  • 1

Der er ingen tvivl om at det økonomiske styrer slagets gang.

Men jeg er nu alligevel ret glad for hans begreb "disruptive technologies", omend definitionen af det måske godt kunne stå skarpere. Kunne man måske tale om, at disruptive technologies måske netop er de teknologier som går imod den retning, som generelt udstikkes af den økonomiske verden? En slags teknologisk Robin Hood og kæp i hjulet på det etablerede markede?

(Skrevet i en god influenza-koger, så tag mig med et gran salt.)

  • 1
  • 1

Vi kan kun håbe han får ret. Kapitalen er efterhånden blevet så magtfuld at den kan styre lovgivningen, og dermed reelt sende flertallet ned i fattigdom.

Den grundlæggende antagelse om at mastodonter er sløve er dog ikke nødvendigvis rigtig.
Google f.eks. satser på mange ting, i det håb at ramme en ny jackpot.
http://www.wired.com/2014/04/desperation-i...

Det er dog kun et spørgsmål om tid før man udvikler en finansiel kunstig intelligens som kan overtage det hele, og som del heraf lukke for udvikling af truende teknologier.

Vi må håbe vi får vores cornucopia først.

  • 3
  • 1

Tja, ens syn på verdenen er vel mere eller mindre dikteret af ens eget udgangspunkt.

I en verden der består af apps, software og trylleri på internettet kan det godt være at den gode Mr Ismail har ret.
Indenfor Mr. Ismails verden, så ser jeg Google og Apple som to firmaer der skal passe grueligt på ikke bare at blive paranteser.
Google der skal passe på at de ikke får nørderne på nakken. Googles produkt er immatrielt og den dag menigmand ikke stoler på at deres produkter er upartiske og uden indblanding fra NSA, så ryger hele deres forretningsmodel.
Apple har jo ingen reel produktion. Dukker der en dag et firma op med bedre designs, så er der ingen produktion dette firma skal bygge op for at konkurrere - de ringer bare til Foxconn.

Jeg ville dog gerne se hvorledes en disruptiv teknologi ville ændre magtfordelingen i f.eks. bilindustrien eller indenfor fødevarebranchen.

I øvrigt uden relation til ovenstående - hold kæft hvor er jeg snart træt af den 3D printer hype!!!
3D printerens største aktiv er ikke hvad den kan, men at den er så simpel at alle kan forstå den. Murermestre har i øvrigt "3D printet" bygninger i århundreder.........

  • 8
  • 0

"3D printerens største aktiv er ikke hvad den kan, men at den er så simpel at alle kan forstå den. Murermestre har i øvrigt "3D printet" bygninger i århundreder........."

Jeg vil nu mene at potentialet til at kunne fremstille hvad som helst i en maskine der kan være i en rygsæk er det største aktiv.

Mht til biler, huse og Femern broen, så kan de også printes. Det kræver blot at maskinen kan kravle rundt istedet for at have et lille printvolument. Som f.eks. Spiderfab http://www.nasa.gov/directorates/spacetech...

  • 0
  • 0

@ Erik

"Jeg vil nu mene at potentialet til at kunne fremstille hvad som helst i en maskine der kan være i en rygsæk er det største aktiv."

Men det kan den heller ikke. Hvis Femern broen indeholder 100000 m^3 materiale, så 3D printer + "printerpatroner" altid fylde >100000 m^3

Desuden er kvaliteten af det materiale 3D printere leverer så ynkelig, så du vil aldrig kunne bygge en bro med 3D print det ligegyldigt hvad. Jeg vil tro man kan 3D printe en (jord)dæmning, men en bro - ikke i 100 år.

Hvornår har du sidst set en ufattelig simpel, men hårdt belastet komponent 3D printet? Selv med state of the art laser sintring tror jeg ikke det vil være muligt at 3D printe noget så simpelt som en (velfungerende) skruetrækker, endsige et stemmejern der holder æggen bare halvt så godt som mine 40 år gamle Bahco stemmejern.
Det ligger i selve processens natur, at materialerne er underlødige. Hvis du klatter ting sammen en dråbe af gangen, så bliver det bare aldrig rigtig godt.

Jeg taler af erfaring. Som professionel nørd får jeg ofte 3D printet ting, da det er en genial teknik til at visualisere og forstå komplicerede 3D strukturer. Selv den bedste 3D printede plast jeg har haft med at gøre har dårligere mekaniske egenskaber end et hvilken som helst "Made in R.O.C." plastikemne nede fra tigerbutikken i centeret.

  • 0
  • 0

Imens I sidder og tuder over, at 3D print hverken kan bygge broer eller lave kvalitetsprodukter, og imens I går og snorksover sammen med de andre hos B&O, Danfoss og Maersk som er fyldt med bogholdere der har en fantasi på størrrelse med en sukkerknald, så er der nogle Zuckerbergere, Elon Musk'ere og Gale Thorsen'er der render med jeres eksistensgrundlag.

Hvis der skulle være et marked for at 3D printe broer, så skal der nok være endnu en galning der udvikler teknologien.

  • 1
  • 0

“Heavier-than-air flying machines are impossible.”
--Lord Kelvin, 1895.

“A rocket will never be able to leave the Earth’s atmosphere.”
--New York Times, 1936.

“I think there is a world market for maybe five computers.”
--Thomas Watson, chairman of IBM, 1943.

du vil aldrig kunne bygge en bro med 3D print det ligegyldigt hvad


Kristian Glejbøl, 2014

Teknologien stormer frem, og vil sammen med bio, nano og computerteknologi konvergere til noget ufatteligt.

  • 2
  • 0

Det ligger i selve processens natur, at materialerne er underlødige. Hvis du klatter ting sammen en dråbe af gangen, så bliver det bare aldrig rigtig godt.

http://ing.dk/artikel/jamen-vi-3d-printer-...

Citat fra linket:
"For at bevise sin påstand har Benny Lund Verndal printet en M16-bolt og møtrik i kulfiber og hængt 1.500 kg dødvægt i. Bolt og møtrik holdt.
Derefter udsatte såvel en stålbolt som kulfiber-bolten for stræktest i en bænk, og stålbolten gav først efter."

At forudsige at et eller andet aldrig vil kunne lade sig gøre er risikabel grund at bevæge sig ind på.

At forudsige at noget aldrig vil kunne lade sig gøre i solid/stor/hurtig målestok på trods af at det i dag virker i Usolid/lille/langsom målestok er direkte d... - øh - 'uigennemtænkt' for nu ikke at sige det mildt...

  • 2
  • 0

:) :) så gammel er jeg heller ikke, jeg er bare tynget af viden - og så bliver jeg fejlciteret.

ikke i 100 år betyder ikke "aldrig", men "ikke i 100 år"

Glejbøls 1. lov om hypet teknologi
Et kendetegn ved hypet teknologi er, at folk tror at den skal bruges overalt.

Glejbøls 2. lov om hypet teknologi
Et kendetegn ved hypet teknologi er, revolutionen altid er 5 år ude i fremtiden

En ting er at lave prototyper, noget andet er at lave masseproducerede produkter.

Med mindre menneskeheden udsletter sig selv, så får vi sikkert også både hooverboards og flyvende biler der drives af en "Mr Fusion" før eller siden.
- Men det bliver ikke i min levetid..........

  • 0
  • 0

Med den 3D printer NASA har sendt op til rum stationen, kan du reelt bygge turbineblade med bedre specifikationer end tubineblade groet ud af et krystal.

Den bygger komponenter i titanium med ion stråle.

  • 1
  • 0

Grunden til man bruger turbineblade ud groet ud af et krystal, er fordi det er den eneste måde du kan undgå såkaldt krybning af stål ved høje temperaturer omkring legeringens smelte punkt. Det forhindre krystal strukturen når du kun har et krystal. Det er kritisk i en jetmotor med lave tolerancer.

Det er iøvrigt også en velkendt egenskab ved titanium og flere titanium legeringer selv ved høje temperaturer og det er en af grundene til at man ikke bruger titanium da denne egenskab gør det pænt dyrt at forarbejde. Hvor det er væsentligt billigere at gro et turbineblad som et enkelt krystal i en form.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten