Teknologier til målrettet gyllespredning får massiv støtte
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Teknologier til målrettet gyllespredning får massiv støtte

Med et budget på 100 millioner kroner skal det danske projekt Future Cropping sørge for, at landmanden målretter og minimerer sit forbrug af gødning. Det skal ske ved at koble miljøteknologier med vejr- og arealdata, og projektet har netop modtaget 50 millioner kroner i støtte fra Innovationsfonden.

Projektet matcher fuldstændig landbrugets ønsker og regeringens tanker om at ændre gødningsreglerne. I dag er udbringningen af gødning nemlig kun afgjort af afgrøden og jordtypen. Men myndighederne undersøger i øjeblikket mulighederne for at lade reglerne afhænge af bl.a. nedsivning og afstrømning fra hver enkelt mark. Der er nemlig en klar forskel på, om landmanden smider kvælstof på en mark, der skråner ned til en lukket del af Limfjorden, eller om den samme mængde kvælstof bliver bragt ud på en flad mark langt fra kyster, vandløb eller søer.

Future Cropping vil kigge på de forskellige muligheder for at målrette gødningen, herunder også dyrkningsteknikker.

»En af landbrugets allerstørste udfordringer er at øge produktionen pr. hektar, samtidig med at man har en forsvarlig miljøprofil. Løsningen er at gøre produktionen mere intelligent, bæredygtig og effektiv, og det vil vi med Future Cropping,« siger Jan Mousing, administrerende direktør i Videncentret for Landbrug og formand for partnerskabet bag Future Cropping.

Det består af ti såkaldte kernepartnere:
Kongskilde Industries, AGCO, Orbicon, Ejlskov, Novozymes, Yara Danmark Gødning, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, AgroTech og Videncentret for Landbrug.

Maskinerne skal tale sammen

Maskinfabrikanten AGCO, der blandt andet står bag mærker som Massey Ferguson, Fendt og Valtra, er repræsenteret i Future Cropping gennem sin danske udviklingsafdeling. Her vurderer forskningsleder Morten Bilde, at der er et stort potentiale for landbruget i at blive bedre til at indsamle og bruge data fra produktionen.

»I Future Cropping skal vi for eksempel etablere systemer, der sikrer, at de forskellige redskaber indsamler nyttige data gennem hele planteproduktionen, og at maskinerne kan kommunikere, så landmanden får den optimale information og dermed kan træffe de rigtige beslutninger i sin produktion,« siger Morten Bilde i en pressemeddelelse.

Ud over kerneparter indgår Agro Business Park, Foss, Claas-Agrosystems, Rambøl og Geus i arbejdet med Future Cropping.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

tjow .. det må da være det bedste vores tid har at give landbruget

Jeg har set afløbet fra 'Lille Blåkilde'. Der er ingen landbrug i nærheden, men afløbet er mistænkeligt fuld af lange trådalger. Det hænger vel pænt sammen med, at nitraterne ikke forsvinder over tid eller distance, men kun i kraft af mikrobiel mineralisering i de miljøer der kan dét. Garbeage in -> garbeage out

  • 0
  • 1

Der er nemlig en klar forskel på om landmanden smider kvælstof på en mark, der skråner ned til en lukket del af Limfjorden, eller om den samme mængde kvælstof bliver bragt ud på en flad mark langt fra kyster, vandløb eller søer.

Det skal jo nok passe men, jeg fatter ikke det stadig er lovligt, at sprede gylle ovenpå jorden.
Det enorme tab til luften/atmosfæren altså tale for, at gyllen skal nedfældes.
- Alle steder!

  • 2
  • 1

Det hænger vel pænt sammen med, at nitraterne ikke forsvinder over tid eller distance, men kun i kraft af mikrobiel mineralisering i de miljøer der kan dét. Garbeage in -> garbeage out

Nu er nitrat-niveauerne et pænt stykke under hvad det er i nabolandenes vandløb, så måske var det på sin plads med en vandmåling for indeholdet fra kilden? Kalk, jern, fosfor samt Nitrat måling før ansvaret placeres for vækst af alger(eller bakterier).

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten