To teknologier kan sikre gnidningsfri betalingsring omkring København
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

To teknologier kan sikre gnidningsfri betalingsring omkring København

En betalingsring omkring København kan sagtens indføres uden trafikkaos på indfaldsvejene, mener trafikekspert, der fremhæver to velkendte teknologier, der kan registrere bilerne.

Partierne S og SF har nu offentliggjort konkrete planer for en betalingsring om hovedstaden. Ringen skal løbe langs Ring 2 og vil få 33 kontrolpunkter. Men hvordan betalingen for at køre ind og ud af byen skal foregå, ved de to partier endnu ikke.

»Vi har ikke lagt os fast på om det skal være en brobizz-model som i Oslo, eller om det skal være et nummerplade-genkendelsessystem som i London. Men vi vil gerne have den nyeste teknologi med minimal administration,« siger Pia Olsen Dyhr, SF.

Ingen grund til frygt for kø

Formanden for Intelligente Transport Systemer (ITS), Jens Peder Kristensen, forklarer, at netop de to forskellige systemer fra Oslo og London, vil være velegnet til betalingsringen. Han beroliger med, at uanset hvilken type man vælger, bliver det en såkaldt free flow-løsning, til forskel fra den, vi kender ved eksempelvis Storebæltsbroen.

»Der bliver helt sikkert frit flow, hvor man sagtens kan skifte vognbane, uden at bilisterne fysisk lægger mærke til det - ingen kunne drømme om en egentlig bom. Du kan sagtens registrere bilerne, uden at det kommer til at danne køer,« siger Jens Peder Kristensen.

Selvom Pia Olsen Dyhr er bekendt med begge systemer, synes hun ikke, at de tekniske detaljer skal besluttes politisk. Derfor ser hun helst projektet bliver til som et offentligt-privat samarbejde, hvor man kan håbe, at de deltagende firmaer har mere erfaringer med lignende systemer end politikere. Det vigtigste er, at man får et velfungerende system med minimal administration, forklarer hun.

Kamera eller Brobizz

Det første af de to systemer, der er på tale, er et videosystem, der filmer bilernes nummerplader. Billedet af nummerpladen sammenholdes med motorregisteret, og der sendes en regning til ejeren af bilen. Det er dette system, man bruger i eksempelvis London.

Ulempen er, at det automatiske system ikke får læst alle nummerplader, enten fordi de simpelthen mangler eller er meget beskidte. Så det er stadig nødvendigt, at have medarbejdere til at behandle de knap tre-fire procent som computeren ikke genkender. Og det bliver til mange biler, hvis der passerer 200.000 biler på en dag, forklarer Jens Peder Kristensen.

Det andet system kender de fleste danskere som Brobizzen. Den er baseret på DSRC eller Dedicated short-range communications. Kort fortalt sender en lille boks et signal til et toldsystem, der registrerer bilen. Fordelen ved dette system er, at rigtig mange kender systemet, og at det er bygget på en fælles europæisk standard. Man skal dog stadig have kameraer opstillet til at fange dem, der ikke har brobizz eller forsøger at snyde. Sammenlignet med kamerasystemet skal der dog fysisk behandles langt færre billeder.

»Det er to gode teknologier, så jeg vil ikke sige, den ene er bedre en den anden. Det er jo en luksus, at skulle vælge mellem to så gode systemer,« forklarer Jens Peder Kristensen.

Han vurderer, at systemerne vil koste nogenlunde det samme. Den største udgift er at føre strøm og datakabler til kontrolposterne, der er nødvendig for begge systemer.

Kommentarer (100)

Det fremføres af modstandere af roadpricing at Købehavn vil blive til en soveby hvis systemet indføres og medføre omfattende butiksdød. Nu er spørgsmålet om hvor praktiskt det egentligt er; at have butikkerne koncentreret i byens centrum og således medføre tæt trafikemission.

Jeg har arbejdet i Singapore i mange år. Der var også, men kun i begyndelsen, modstand mod roadpricing. I dag kan man næppe forestille sig tidligere tiders jam inde i byen. Singapore blev på ingen måde en soveby og London virker stadigvæk også rimeligt levende. Hvad venter de dog på i Københavnstrup?

  • 0
  • 0

Udvid Oslos betalingsring til også at gælde fra Oslobåden til grænsen for den nye ring. Derved skal der ikke udvikles nye systemer, ja der skal ikke engang implementeres et kendt system. Der skal “bare” kobles 33 nye kontrolpunkter til et eksisterende system.

  • 0
  • 0