Næsten halvdelen af landets CO2-udledning stammer fra landbrug og skovbrug, men først i denne uge kommer sektoren til klimapolitisk forhandling, der skal afgøre sektorens bidrag til 2030-målet om at skøre 70 pct. af landets CO2-udledninger.
Med en samlet reduktion på 7,1 mio ton CO2 inden 2030 lægger regeringen op til at skære udledningen fra sektoren betragteligt. Her spiller nye teknologier som pyrolyse og bioraffinering centrale roller og samlet set udgør nye eller videreudviklede teknologier 5 mio. ton CO2 i oplægget.
Læs også: Forskere: Grib til lommerne eller glem landbrugets klimamål
»For få år siden var pyrolyse og bioraffinering uvirkelige løsninger på landbrugets grønne omstilling. Nu er løsningerne tættere på end nogensinde. Med vores forhandlingsoplæg viser vi vejen til, hvordan Danmark kan gå forrest. Sådan en plan kalder på bred opbakning og et nationalt kompromis,« siger fødevareminister Rasmus Prehn ifølgeregeringens pressemeddelelse om forhandlingsoplægget.
Med ambitionerne om nye teknologier følger, hvis regeringen kommer igennem med forslaget, 700 mio. kr. til forskning og udvikling af teknologierne. Regeringens fokus på nye og relativt uprøvede teknologier er imidlertid ikke faldet i støttepartiernes smag.
»Regeringen baserer en alt for stor del af sine reduktioner på fugle på taget, og at der mangler konkrete reduktioner til at nå målet, siger Enhedslistens klimaordfører Peder Hvelplund eksempelvis til DR.
Blandt de mere kendte tiltag kan nævnes, at regeringen vil udtage 88.500 ha. lavbundsjorder, som er kendetegnet ved at være belastende for såvel klima som vandmiljø og som tilmed typisk giver dårligt udbytte for landbruget.
Læs også: Her er teknologierne, der kan gøre landbruget grønt
Hertil kommer blandt andet en ambition om at fordoble det økologiske landbrugsareal og udnytte EU’s landbrugsstøtte som et grønt redskab.
Endelig lægger regeringen op til, at aftalen skal genforhandles i 2023/2024 for at sikre, at udviklingen er på rette kurs.
Folketingets partier indkaldes til forhandlinger i morgen torsdag, oplyser regeringen.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Den sidste reaktionsligning skulle naturligvis have været:
3CO + 3H2 + H2O → 2CO + 4H2 + CO2 → 2CH3OH + CO2
Nå ja, forresten: Fra Ammongas/DTI's elektropyrolyse kommer der stort set ren CO + H2 i det forhold. Så er der selvsagt en smule CO2 og lidt tjære, men det skulle være meget små tjæremængder.
Træ+H2O -> CO+H2
Det er altså i princippet kun kulstof, som afgasses (så enkelt er det formentligt næppe i virkeligheden, om ikke andet må flygtig hydrogen afgasses). Kører man water-gas-shift reaction på det kan man opnå:
CO + H2O → CO2 + H2 (WGSR)
3CO + 3H2 + H2O → 2CO + 4H2 + CO2 → CH3OH + CO2
Så kan man leve med nogle methanolanlæg på land, kan man få CO2 til "skorstensrøgen" til energiøen. Vi har to naturgasrør fra Nordsøen, hvilket nok er et for meget i de kommende år. Så placerer man endnu en energiø længere "sydpå" ved gasledningen, kan vi få en masse råmateriale til at lave ammoniak og methanol ud på energiøen.
Ammoniakken kan sendes længere ud til naturgasfelterne, hvorfra man så kan bruge den til bunkring af store skibe med ammoniakmotor. På den måde kan vi spare en masse milliarder på rør, HVDC-kabler osv, for den beskedne merpris af en ekstra energiø.
Årsagen til, at jeg fortsat mener, at der bør tages udgangspunkt i effektiv el-produktion
Nu er alle vist enige i behovet for en effektiv elproduktion, men det kan jo altså opnås på mange måder. Politikerne er blevet enige om en energiø, som på mange måder ligner en gamechanger, når det gælder innovation. Al ære og respekt for ønskerne om at producere en masse flybrændstof, methanol og ammoniak på dansk jord, men det er jo altså raffinaderier vi taler om, og man skal lige huske at indregne, hvor mange 100 milliarder de komme til at trykke værdien af boligmarkedet - Jeg tror de fleste af de projekter "dør", fordi man har glemt at indtænke påvirkningen af boligpriserne i sin interessentanalyse. Det glemmer beboerne i de berørte områder næppe, når interessenterne faktisk begynder at etablere deres modstand. Til den tid begynder en eller flere energiøer at ligne en gave til produktionen af elektrofuels.
De største forskelle på ammongas' elektropyrolyse LT-CFB forgasseren er nok, at ammonfuels proces er en batchproces, hvor det tidligere batch bruges til gasrensning, ligesom pyrolysen her foregår i det ideelle iltfrie miljø.
Hvor LT-CFB forgasseren har brug for en ren O2-kilde for at kunne producere N2-fri gas, er det en indbygget egenskab ved elektropyrolyseforgassere. Og så tæller det selvsagt også en del i den økonomiske analyse, at man får 40-50% mere brændværdi ud i gassen pr tons halm: Hvis det er brændværdi, som er succeskriteriet, reducerer det selvsagt transportudgifterne til halm pr PJ brændværdi markant. Halm er notorisk dyrt at flytte rundt på, fordi vægtfylden er så lav, ligesom det skal beskyttes mod nedbrydning og vand. Omvendt skal man huske, at den ekstra brændværdi kommer i form af H2, så hvis kulstof er målet, er der næppe den store fordel ved elektrofuelprocessen.
Det er mit indtryk, at man får en del tjære i LT-CFB forgassere, hvor man får en næsten tjærefri gas med elektropyrolyse. Til gengæld er det kun interessant, at bruge elektropyrolyse når strømmen er billig, så man får en del overkapacitet i pyrolysekammeret. Omvendt kommer der jo flere PJ ud pr m³/s når det går løs, fordi den elektriske effekt giver H2. Helt grundlæggende kan man vel opfatte elektropyrolyse som pyrolyse plus verdens billigste metode til elektrolyse...
Når det gælder soec er der mange muligheder. Du nævner selv muligheden for at bruge en N2-fri gas til at lave methanol. N2 skal man derimod bruge masser af til NH3 produktion, så der er muligvis gode synergieffekter ved at interegrere de to processer. Men nogle interessante muligheder med soec-celler er:
Atmosfærisk luft + damp: 15 H2O + 4N2 + O2 -> (4N2 + 12 H2) + 3H2O + 7O2
Her har man ingredienserne til ammoniaksyntese (naturligvis plus ren ilt).
Der er også muligheden for at opgradere CO2:
CO2 -> CO + ½O2
Det følger, at har man strøm, vand, kvælstof og CO2 (læs: Strøm plus skorstensrøg) har man i princippet ingredienserne til at lave ammoniak, methanol og O2.
Får man lyst til at køre soec-cellerne "baglæns", fordi man mangler strøm, er den dannede ammoniak omtrent det ideelle brændsel, fordi spaltning af ammoniak er så endotermisk en proces. Så dels har man indbygget køling i brændslet, man får også næsten 20% mere energi ud, end det man ville med den tilsvarende H2. Det er naturligvis de elektriske jouletab i sofc-cellen, som leverer energien til dette tryllenummer: Man får en højere elvirkningsgrad med ammoniak som brændsel.
@ Stig Libori
Jeg er helt enig i, at en generel CO2-afgift er målet. Desværre siger økonomerne, at den endnu ikke kan indføres i landbruget, fordi den her vil virke for "tilfældigt", indtil vi får mere styr på beregningen af landbrugets udledninger. Så i landbruget er man nok nødt til at sikre indsatsen via en omlægning af landbrugsstøtten.
Også hvis klimaet i stedet skal søges tilgodeset ved en omlægning af landbrugsstøtten, vil der blive brug for nogle støttekriterier, som nok ikke kan gøres helt mm-retfærdige, men som alligevel flytter tingene i den tilsigtede retning. – Evt. baseret på en grov klima-klasseopdeling af bio-brændsler, jordtyper, ..?
Men der bør også være et incitament til at anvende bio-brændslerne effektivt og herunder ikke mindst til backup-ydende elproduktion. Garanterede mindstepriser og – desværre lignende – CfD-aftaler ses af nogen som en billig vej til at få politisk besluttede projekter realiseret, men vil – alt andet lige - gøre støtten til sådanne tidligere indgåede aftaler dyrere, ligesom støttebehovet for opnåelse af el-forsyningssikkerhed øges, når backup-ydende anlæg skal sælge el til et el-marked, hvor priserne er ”kunstigt” pressede en stor del af tiden.
Udover Pyroneeranlægget, som du henviser til, ser jeg også et stort potentiale i Ammongas forsøgsreaktor med elektrisk opvarmet pyrolyse af biomasse og damp. Processen er ike nær så veludviklet, men mulighederne er store: Renere gas (med meget få tjærestoffer, som i øvrigt kan udskilles katalytisk). Samtidigt er det en god måde at bruge gassen som et elektrisk "batteri", fordi gassens brændværdi kan blive omkring 30% højere end den biomasse man lagde ud med, via H2 fra dampen.
Uden i øvrigt at kommentere på ”Ammongas”, vil jeg nævne, at ”mine” forgasningsbaserede bio-KV-værker – også efter etableringen – vil kunne tilføjes procesudstyr til fleksibel produktion af VE-brændstoffer i tidsrum med rigelig el-produktion (og derfor lave elpriser), hvor produktgassen opgraderes og ”energi-boostes” ved tilførsel af brint til brændstofsyntesen. Hvis brinten fremstilles ved elektrolyse ”on-site” vil værket kunne køres enten el-forbrugende eller el-producerende døgnet rundt i de måneder, hvor restvarmen fra de to skiftende driftsmåder kan afsættes. Selve elektrolysen er dyr, men til gengæld behøves der ikke hverken nye brint-, ilt- eller CO2-net/lagre og ej heller en udvidelse/forstærkning af el-nettet.
Som det fremgår her: https://www.energy.dtu.dk/nyheder/2019/11/ny-teknologi-kan-levere-baeredygtigt-braendstof-til-transportsektoren??id=40f87739-6511-43c2-a445-a25a58d12464 , har vi allerede vist, at LT-CFB-forgasseren (af DONG Energy omdøbt til Pyroneer) kan køres på en blanding af ilt fra et samtidigt opereret SOEC anlæg og CO2, der kan opnås ved simpel kondensering af vanddampen fra den således næsten N2-frie afgangsgas fra syntesen, - for således at producere metanol. Og så skal jeg huske at nævne, at forsøget - som så ofte før - var på halm, som de færreste konkurrenter skal nyde noget af.
Årsagen til, at jeg fortsat mener, at der bør tages udgangspunkt i effektiv el-produktion, er ikke kun, at jeg ser behovet for backup-ydende elproduktion som ”robust”, når forudsat mere fornuftige rammebetingelser, men også at kun VE-brændstofproducerende værker i DK risikerer at gå fallit, hvis der opstår billigere udbud af mere eller mindre færdigt fremstillede VE-brændstoffer fra lande med store pasningskrævende skovområder og/eller baseret på ultra billig solcellestrøm fra ørkenagtige områder nærmere ækvator.
Der vil også kunne vise sig problemer med afsætning af biokoks, der ikke virker lige godt på alle jordtyper, og fordi en voksende del af landmændenes marker efterhånden vil være tilført tilstrækkeligt. For øvrigt er det min smertelige erfaring, at vi nu har udviklet på muligheden for deponering af kulstof i form af biokoks gennem mere end 15 år, uden at de dertil fornødne rammebetingelser er blevet etableret, og nu må man så forstå, at politikerne opfatter, at ideerne først lige er opstået, og at ny forskning og udvikling behøves afventet. Af alle tre årsager vil mange landbrug måske ikke betale nok for biokoksen og i stedet nøjes med at efterspørge næringsstofferne i en mere fuldstændig oxideret aske. Også her er LT-CFB forgasseren fleksibel, fordi den – blot ved ændring af nogle indstillinger i kontrolsystemet - kan levere begge dele.
Regeringen satser alt på, at der kommer en marsmand fra det ydre rum eller en teknikker, og redder os ud af alle de problemer, som vor tekniske naturbeherskelse bringer med sig. https://duckduckgo.com/?q=naturbeherskelse&t=chromentp&atb=v162-1&ia=web
Jeg ved ikke, hvordan man har det med at være troens genstand her på stedet, men I bliver de sidste, som der spares på.
Budskabet - om at dansk landbrug er på støtten, og at det koster kassen på en lang række af de parametre, som især regeringen ikke kan tage alvorligt, hav, grundvand, biodiversitet, multiresistente bakterier, stank af gylle på landet og netop global opvarmning grundet metan, lattergas og CO2 - fremføres kun sparsomt i de kommercielle og statsstøttede medier. Dette budskab udbydes ikke, for de gældsatte bønder har taget finanssektoren som gidsel med sin gæld og dermed hele den magtelite, som MF er forlængelsen af.
Her i landet har vi ikke korruption, vi kalder det at netværke. Om det er MF eller tredje generation levebrødspolitiker Jacob Ellemann Jensen, efter farmand Uffe og farfar Jens Peter fra midtfyn, der sidder, det kan være et fedt.
Magtelitens netværk står nemlig til rådighed for medlemmerne, født ind i det eller ej, hvor vi andre må stå til rådighed for markedet (undtagen bistandsklienterne ude på landet, det erhverv, som årligt modtager de højeste rater af hjælp fra det offentlige).
Bønderne prædiker over en kam for markedets lov, loven om de bedst egnedes overlevelse på markedets betingelser, men de er de største bistandsklienter af alle. Uden offentligtlige støttemidler kunne de ikke stå distancen.
Teknikeren er efterspurgt. Huan kan se frem til et liv i sus og dus ind til fortællingen om det ultimative fix, redningen ud af det morads, som troen på uanet kapitalintensiv kontrol med livets betingelser har ført med sig, er brudt definitivt sammen.
Det må ikke hedde sig andet end win win win win...... Men se, hvor det går hen!
Fiskeriet er en skygge af sig selv, grundet forurening med kvælstof og fosfor fra landbruget i de indre danske farvande. Det koster på liv og økonomi.
Grundvandet skal renses i fremtiden, fordi det er forurenet med kvælstof og sprøjterester. Det koster på liv og økonomi.
Fugle, fisk, insekter, pader og vilde planter er pressede, der er ikke plads på de store arealer med kemisk og mekanisk renholdte monokulturer af foder, 80 % af de 60% af det danske areal. Det koster på liv og økonomi.
Det siver op med metan, lattergas og CO2 fra de 62 % af landets areal, som det kapitalintensive landbrug forvalter. Det koster på liv og økonomi.
Lortet kan ikke køre unden tilskud.
Men det må ikke hedde andet end win win win..., uanset hvor lidt man tror på fortællingen. Og der bliver aldrig nogen sinde lavet noget, der bare ligner et forpligtende regnskab over sammenhængene. Det kan alle de fine cand. oeconer og cand. politter ikke finde ud af! Det er alt for negativt og komplekst sammensat, lige som naturen og samfundet selv. Og det kunne komme til at sætte alle de andre fine beregninger, hvor kun pengeøkonomien i snævre sammenhænge er med, bryder fuldstændigt sammen. Fortællingen om "markedsværdierne vs markedets værdi", dvs. fortællingen om at der er forskel på pengeværdi og realværdi, er tabu! https://www.google.dk/search?q=markedsv%C3%A6rdi%2C+diabolsk+vs+symbolsk&sxsrf=ALeKk03gma8PJbwckiD6fMyqu0M383TwBQ%3A1619681444265&ei=pGCKYNvTD8KGrwTT_YO4Cw&oq=markedsv%C3%A6rdi%2C+diabolsk+vs+symbolsk&gs_lcp=Cgdnd3Mtd2l6EAMyBQghEKABMgUIIRCgAToLCAAQsAMQCBAKEB46BAgjECc6BwgjEOoCECc6BQgAELEDOg4IABCxAxCDARDHARCjAjoLCAAQsQMQxwEQowI6CwgAELEDEMcBEK8BOgcIABCxAxAKOggIABCxAxCDAToECAAQQzoCCC46CggAEMcBEK8BEEM6DggAELEDEIMBEMcBEK8BOggILhCxAxCDAToFCC4QsQM6AggAOgYIABAWEB46BwghEAoQoAFQ-2FYjNoBYJLgAWgFcAB4A4ABjwOIAYhOkgEINC40Mi42LjeYAQCgAQGqAQdnd3Mtd2l6sAEKyAEBwAEB&sclient=gws-wiz&ved=0ahUKEwjbtYnJ96LwAhVCw4sKHdP-ALcQ4dUDCA4&uact=5
Det er jer her på stedet, der er de frelsende engle inden for den store fortælling.
Fortællingen om naturbeherskelsen er jeres, men det domæne, domænet for humant design, som er jeres gebet, indeholder både tilsigtede såvel som utilsigtede virkninger ved teknikkens udvirken.
Om alle de utilsigtede kan overvindes med mere teknik eller ej, det er det principielle trosspørgsmål.
Hvis svaret er negativt, så er fortællingen falsk.
Regeringen stiller ikke ind på trosspørgsmål. Den tror bare, eller påstår at den gør.
Jeg har før lagt links til "Gabe Brown"'s erfaringer med regenerative landbrugs-management -- jeg var meget betaget. Og åbenbart ikke den eneste. Han har været kaldt til Kongressen for en høring der synes at blive til grundlag for
Det er aktuelt for jer at kigge på det.
Jeg er helt enig i, at en generel CO2-afgift er målet. Desværre siger økonomerne, at den endnu ikke kan indføres i landbruget, fordi den her vil virke for "tilfældigt", indtil vi får mere styr på beregningen af landbrugets udledninger. Så i landbruget er man nok nødt til at sikre indsatsen via en omlægning af landbrugsstøtten.
Udover Pyroneeranlægget, som du henviser til, ser jeg også et stort potentiale i Ammongas forsøgsreaktor med elektrisk opvarmet pyrolyse af biomasse og damp. Processen er ike nær så veludviklet, men mulighederne er store: Renere gas (med meget få tjærestoffer, som i øvrigt kan udskilles katalytisk). Samtidigt er det en god måde at bruge gassen som et elektrisk "batteri", fordi gassens brændværdi kan blive omkring 30% højere end den biomasse man lagde ud med, via H2 fra dampen.
Den vildeste win - win - win ...-betonede pyrolysebaserede løsning til fortrinsvis ellers klima- og på andre måder miljøbelastende lokale organiske restprodukter var allerede opskaleret til 6 MW indfyret og et godt 10 gange større anlæg detaljeret forberedt, da udviklingen blev afbrudt i 2014. Se evt.: https://www.forgasning.dk/sites/default/files/pdf/Pyroneer_lukker_FiB14_50.pdf . Ellers kunne teknologien allerede nu have været under storstilet implementering på både ombyggede og nye centrale bio-kraftvarmeværker og ”hockeystavs-problemet” og de dertil knyttede usikkerheder kraftigt reduceret.
Desværre har nogen haft held til at binde vore landspolitikere på ærmet, at især bio-kraftvarme nærmest er ”af det onde”, og at salgspotentialet for vindmøller endelig ikke må reduceres ved anvendelse af biomasse til sådan backup-ydende produktion af el og varme: https://ing.dk/artikel/vindmoellefolk-kaempe-fejl-at-fyre-med-graagroen-biomasse-paa-esbjergvaerket-228202 .
Så politikerne vælger fortsat - med skævvridende garanterede mindstepriser og desværre meget lignende CfD-aftaler – at nøjes med at fremme den elproduktion, som de meget varierende el-markedspriser tydeligt fortæller, at der i forvejen hyppigt er rigelig af, frem for det stik modsatte. Derfor vil der nu komme unødigt store ekstraregninger til: a) alternativ fornøden backup-ydende el-til-el-lagring/PtX, b) ny og forstærket ”infrastruktur” (som bio-KV på de hidtidige KV-pladser kan undvære), c) ekstra fluktuerende kapacitet til kompensering for store konverteringstab, d) mere nødtvungen og derfor mindre fordelagtig el-udveksling med udlandet, e) særskilte anlæg til oprensende og vandmiljøbeskyttende regional omfordeling af lokalt overskydende næringsstoffer, og f) deponering af kulstof. Og såvel kommercielle som kommunale aktører i bl.a. økonomiske yderområder vil formentlig fortsat få udgifter i stedet for indtægter på miljørigtig disponering af deres organiske restprodukter.
Politikerne bør nu stoppe den specifikt teknologiselekterende gavebodspolitik for i stedet at beslutte nogle logiske og således kost-effektivt målopfyldende TEKNOLOGINEUTRALE rammebetingelser. - Herunder f.eks. en CO2e-afgift med fortegn (så dokumenteret CO2e-negativitet kan belønnes), og et forsyningssikkerhedsbefordrende KWt-tillæg, når el-markedsprisen er i den høje (kapacitets-behovs-indikerende) "ende".
Når bjergbestigeren mon toppen hurtigere og med et minimalt omfang af dyrt klatreudstyr, hvis hyn skal starte med at fire sig ned i en kløft (læs den pt største VE-kilde udfases) for derfra at starte opstigningen med den ene ”VE-arm” bundet på ryggen?
Hvordan får du en tidobling af kreavet til reduktion af CO2 udslippet for at landbruget slipper? Det synes jeg er en meget interessant, og nok en smule kreativ, betragtning.Nok en gang slipper landbruget for at skulle bidrage.
Jeg synes da godt om en udviklingsstrategi, som modstning til en afviklingsstrategi. Men jeg så gerne et skarpere ambitionsniveau.
Hvad med de lavtliggende jorde, som åbenbart ikke kan udtages? Kan de vådlægges delvist? Kan der laves paludikultur på dem?
Og hvad med omlægning til dyr med lavere klimaudledninger end de kendte (eksempelvis kaniner)? Skal vi ikke se at få gang i den udvikling?
Tillykke til landbrugets lobbyister. Nok en gang slipper landbruget for at skulle bidrage. Og vi andre? Ja, vi får en væsentlig større regning ved, at reduktionerne så skal findes i andre sektorer.