menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
I et undervisningslokale på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense lytter to folkeskolelærere interesseret til Thomas Fallemann, der forklarer dem, hvordan Littlebits, der er små elektroniske modulære byggeklodser, fungerer.
Han er læringskonsulent for projektet ‘Verdens bedste robotby i børnehøjde’, der skal sikre, at Odenses børn bliver rustet med digitale og teknologiske kompetencer.
Men før børnene kan få de kompetencer, skal deres lærere have styr på, hvordan de kan inddrage teknologi i undervisningen, hvad enten faget er geografi, dansk eller matematik. Derfor havde Thomas Fallemann før sommerferien inviteret til en frivillig workshop for lærere i kommunen, så de kunne få inspiration til forberedelsen af det nye skoleår.
»Vi skal finde ud af, hvordan vi får teknologierne meningsfuldt ind i folkeskolerne, så vi kan give eleverne redskaberne til at tænke kritisk,« siger han.
Odense Kommune har gang i en større omvæltning, der skal promovere den fynske hovedstad som en robotby i international kaliber. Projektet ‘Verdens bedste robotby i børnehøjde’ er på sit tredje år og går i begyndelsen af næste år ind i anden etape ud af tre.
Her skal bl.a. opbygges kompeten cer hos fagprofessionelle og anlægges faciliteter, som matcher undervisningen. Sammenlægningen af to folkeskoler til Odinskolen i Vollsmose, der skal have særligt fokus på teknologi, digitalisering og innovation, er et eksempel på sidstnævnte.
Ambitionen er, at antallet af robotarbejdspladser skal stige fra 3.600 til 5.799 i 2023, mens antal optagne på STEM-uddannelser ved UCL og Syddansk Universitet i Odense skal stige fra 1.974 til 2.171 i 2023.
Efter endt forklaring snurrer Thomas Fallemann om på hælen og er på få sekunder henne ved en gruppe lærere, der skal have hjælp til, hvordan man kan skrive simpel kode.
Det kan workshopdeltageren Jacob Degn Christensen godt forstå. Han har undervist i to år på Sct. Hans Skole i Odense og bekræfter, at flere lærere har svært ved at se elektronik og anden teknologi brugt i praksis.
»Mange er berøringsangste over for elektronikken, fordi de er bange for at miste kontrollen,« siger han.
»Men man bliver nødt til at smide en smule kontrol, så børnene kan finde på løsninger ved hjælp af teknologien.«
Han underviser selv i matematik og naturfag, men opfordrer sine kolleger inden for alle fag til at koble teknologiforståelse til forløb, de føler sig sikre på.
»Vi kan ikke komme uden om, at teknologien er fremtiden. Det ved børnene godt, og de er på mange måder foran lærerne. Derfor er det også vigtigt, at forståelsen for teknologi og elektronik højnes, så lærerne kan være med til at forme eleverne,« siger han.
Men hvordan skal man rent praktisk få folkeskoleelever til at interessere sig for elektronik og teknologi? Her kommer værktøjerne såvel som kreativiteten ind i billedet.
Eksempelvis er der de tidligere nævnte Littlebits, der kan samles til forskellige former for kredsløb.
Et eksempel kunne være at lave en temperaturmåler. Her tilkobles et batterimodul til et modul, der kan måle temperaturer, og så kan man for enden koble et display på. Eller hvis man vil lave en lommelygte, kan man bruge et modul med en knap på, der er tilkoblet et modul med et LED-lys. Det kredsløb kan man så putte i en papirrulle, og så har børnene lavet en fungerende lommelygte.
»Vi vil gerne vise eleverne elektronikken bag ting som deres mobiltelefon eller tablet, så de får en forståelse for, hvad der gemmer sig bag den flotte indpakning. Littlebits er godt til at gøre det håndgribeligt for eleverne,« siger Thomas Fallemann.
Et andet produkt er Micro:bit. Det er et lille stykke hardware, der fungerer som en computer, der kan udføre simple opgaver ved at bruge et stykke software, som brugeren selv har kodet. Der kodes primært i simpel blokbaseret kodning, men man har også mulighed for at gøre det i Python.
Men eleverne bliver også nødt til at bruge deres kreativitet, når de skal sætte elektronikken i spil.
På en skole i Odense ville en gruppe piger i 8. klasse for eksempel lave en løsning på, hvad de kunne foretage sig, når det regnede, og de ikke kunne komme ud og spille fodbold.
Løsningen blev at kreere et fodboldmål og dertilhørende fodbolde af flamingo, hvor der i hver krog var ophængt en Micro:bit, som man skulle ramme. Hver Micro:bit indeholder nemlig et accelerometer, så når en af dem bliver ramt af bolden, kan de registrere det som et point.
»Selve teknologien er jo simpel, og det er egentlig heller ikke dét, der er i fokus,« siger Thomas Fallemann.
»Det vigtige er at vise for eleverne, at det ikke er så svært at bruge teknologi og elektronik, og at det faktisk kan være sjovt.«
