Teknologi-guruer til danske topfolk: Forbered jer, før teknologien river tæppet væk under jer!

24. maj 2014 kl. 12:0020
Teknologi-guruer til danske topfolk: Forbered jer, før teknologien river tæppet væk under jer!
Over 100 topfolk fra erhvervs- og forskningsverdenen fulgte oplæggene på IDA-konferencen Driving Technology mandag og tirsdag. Salim Ismail, der er såkaldt ambassadør for Singularity University, gav især større virksomheder det råd at hyre et hold til at udvikle teknologier, der kan rive tæppet væk under virksomheden. »Betal dem for at starte en virksomhed, der 'disrupter' dig. Det er bedre, hvis du ejer dem, der gør det. Illustration: Johs Krarup/IDA.
Robotteknologi, bioengineering og kunstig intelligens var blandt temaerne på IDA-konferencen Driving Technology i denne uge.
Artiklen er ældre end 30 dage

Den teknologiske udvikling går som bekendt stærkt, men hvad vil det egentlig sige? Konkrete svar på det spørgsmål fik flere end 100 topfolk fra blandt andet dansk erhvervs- og forskningsliv nærmest skudt i smasken med maskingeværsalver ved denne uges IDA-konfe­rence Driving Technology.

Aftrækkeren blev primært betjent af forskellige personligheder inden for områder som bioengi­neering, robotteknologi og kunstig intelligens med tilknytning til det amerikanske Singularity University. Ikke alle oplægsholdere havde dog direkte tilknytning til kursusinstitutionen, eksempelvis åbningstaleren, IDAs formand Frida Frost – og så alligevel.

Som omkring et dusin andre deltagere, der blev bedt om at rejse sig og præsentere sig selv, har hun nemlig gennemgået et kursusforløb hos Singularity University. Og det samme har IDAs adm. dir., Carl Aage Dahl, der også var blandt deltagerne ved Driving Technology.

Læs også: Drømmer androider virkelig om elektriske får?

Undgå Kodak-øjeblikket

»Vores mål for i dag er at undgå Kodak-øjeblikke,« lød det fra Frida Frost under åbningsindlægget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Singularity University

Hjemsted i Silicon Valley, hvor folk fra over 85 lande er blevet uddannet.
Afholder alt fra 10-ugers sommerkurser for studerende til syv-dages programmer for virksomhedsledere samt konferencer over hele verden.
Grundlagt som nonprofitorganisation i 2008; blev for-profit i 2012.
Sponsoreret af blandt andre Google, Nokia, LinkedIn og X Prize Foundation.

Et Kodak-øjeblik, eller ‘Kodak moment’, bliver som bekendt brugt om mindeværdige øjebliksbilleder, men det var hverken øjeblikket lige inden, en vandballon rammer en kind, eller ansigtsudtrykket på passagererne i en rutsjebane, der suser nedad, IDA-formanden havde i tankerne.

Nej, det var det øjeblik, da udbredelsen af digital fototeknologi overhalede det verdensdominerende Eastman Kodak Company, grundlagt 1888, indenom og i januar 2012 sendte virksomheden i betalingsstandsning.

Fortællingen om en mastodont, der sover i timen eller hviler på laurbærrene, kan overføres til flere andre foretagender, eksempelvis video­udlejningskæden Blockbuster, der er gået konkurs i USA og døjer med forretningen flere andre steder i verden. Alt imens stortrives den digitale videostreamingtjeneste Netflix.

Disruptive teknologier

Kodak og Blockbuster blev på konferencen brugt som eksempler på, hvor galt det kan gå, når de såkaldte distruptive teknologier ankommer. Det vil sige teknologi, der kommer ind fra sidelinjen og vender op og ned på det marked, virksomhederne opererer i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi vil ikke drives af teknologi, vi vil drive teknologien,« sluttede Frida Frost med henvisning til konferencens titel.

Og det var netop det overordnede mål med konferencen: at klæde deltagerne på, så de ikke går til grunde som følge af distruptive teknologiers ankomst, men i stedet kan vende dem til deres fordel.

Det blev startskuddet til næste oplægsholder, Salim Ismail. Han er såkaldt ambassadør for Singularity University og har en fortid som blandt andet leder af internetvirksomheden Yahoos incubator-division – der, hvor nye ideer bliver født.

Med ambassadørens entré på scenen begyndte et præsentations­forløb, der i hastighed, men også slagkraftighed lignede skudsalver fra et maskingevær ladt med eksempler på teknologiske fremskridt.

17-årig kræftforsker

Der var historien om Jack Thomas Andraka, der i en alder af 17 kan kalde sig kræftforsker og i en alder af 15 kom på en metode, der tester for særlige biomarkører, der potentielt kan afsløre kræft i bugspytkirtlen langt mere effektivt end andre test. Og dermed dramatisk øge overlevelseschancerne for en kræfttype, der ofte er fatal.

Fortællingen om Jack Thomas Andraka blev brugt som eksempel på, hvordan det at anskue tingene på en ny måde kan vende op og ned på alt.

Også Googles forsøg med selvkørende biler fyldte en del på konferencen. Særligt Brad Templeton fra den digitale rettighedsorganisation Electronic Frontier Foundation beskæftigede sig med emnet.

»De kan redde liv, fordi de kører mere sikkert end et menneske,« sagde han og fortsatte:

»Folk er rimeligt dårlige bilister.«

Når politiet overtager bilen

Men hvad har selvkørende biler med digitale rettigheder og dermed Brad Templeton, at gøre?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jo, når bilerne er autonome, så kan eksempelvis politiet i princippet bruge bilen til at anholde føreren – simpelthen ved at overtage kontrollen med køretøjet. Og den slags problemstillinger skal vi forholde os til, påpegede Brad Templeton.

En anden oplægsholder var Neil Jacobstein, formand for linjerne for kunstig intelligens og robotteknologi ved Singularity University. Robotteknologi var eksemplificeret ved en stribe videoer af alt fra robotter, der kan rejse sig, når de falder, til droner, der på imponerende vis kaster en stav mellem sig, alt imens de holder sig svævende i luften.

To indlæg blev præsenteret som ‘Engineering Life I+II: Biotechnology’, og de fik flere konferencedeltagere til at løfte øjenbrynene. Indlæggene havde formand for biotek-linjen ved Singularity University Raymond McCauley som afsender, og det overordnede mål var at give tilhørerne en idé om, hvor langt bioteknologi faktisk er kommet.

Viden med mening

Til at illustrere den pointe hev McCauley dna-sekventering frem. I 2001 tog det 13 år og kostede omkring 2,7 mia. dollars eller 14,7 mia. kroner at sekventere det menneskelige genom, fortalte han. I januar 2014 tager det mindre end tre dage og koster under 1.000 dollars svarende til under 5.400 kroner. Det er ifølge McCauley en forbedring på 4.270.500.000 gange siden 2001.

»Det kommer til at koste mindre, end det koster at trække ud i toilettet. Faktisk tror jeg, toilettet bliver den mest opkoblede enhed i dit hjem,« sagde han med henvisning til, at det, der havner i toilettet, konstant vil blive analyseret for at afsløre vores sundhedstilstand.

I forhold til helbred er et andet perspektiv, som Raymond McCauley ser det, muligheden for at kunne foregribe ellers uundgåelige, arvelige sygdomme. For dna-sekventering kan netop bruges til at vise, om en person risikerer at få eksempelvis en bestemt form for kræft. Og selvom sygdommen ikke kan behandles, kan den måske forebygges, mens tid er, mener Raymond McCauley.

Men tilbage til målet om at undgå Kodak-øjeblikket. Her havde Salim Ismail medbragt et tip til større virksomheder, som han mener er i særlig fare for at falde i fælden: Hyr et hold til at komme på teknologier, der kan rive tæppet væk under din virksomhed:

»Betal dem for at starte en virksomhed, der ‘disrupter’ dig. Det er bedre, hvis du ejer dem, der gør det.«

20 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
23
26. maj 2014 kl. 12:17

Raymond Kurzwell fortæller bedre om det.

Ikke rigtigt ;-)

Kurtzveil håber på at eksponenten på "det som får AI til at fungere" er höjere end eksponenterne på "tabsfunktionerne" så at der vil foregå en slags selvantändelse og en fungerende (og rationel!) AI vil "emerge" fra kaoset når bare man får CPU-kraft nok. Kunstig intelligens er i dag noget klytvärk, et garnnögle af särtilfälde og delvist fungerende teorier, nogenlunde som atomet blev beskrevet för man opfandt kvantemekanik. Jeg tror ikke på "brute force & magick", jeg tror ikke at det förer til så meget bare at simulere hjerner uden en dybere forståelse af processerne (Videnskaben forstår stadigväk dårligt hvordan "simple ting" som synapser fungerer).

Jeg selv mener at man ikke kan bygge en "menneskelig" AI uden at involvere kvantemekanik.

Neuroner justerer deres aktiveringsniveau så de opererer meget tät på stöjen i systemet, det mener jeg indikerer at stöj er vigtig for funktionen - ellers ville evolutionen vel tendere hen imod veldefinerede logiske niveauer. Stöjen kommer fra kvantemekaniske processer, så der findes en kopling, som jeg mener vil vise sig at väre vigtig.

Det er under alle omständigheder spändende at se hvad der sker.

22
26. maj 2014 kl. 11:49

Det er en fejlagtig prämis at antage at den eneste mulige anvendelse for en ingeniöruddannelse er som lönmodtager.

Det er desvärre korrekt at staten, arbejdsgiverne og til en vis grad fagforeningerne, aktivt modarbejder lönmodtagernes interesser. Men for det förste behöver dette ikke at väre en permanent tilstand, det er en politik som givetvis ändrer sig når ingen har råd til at betale skat eller köbe erhvervslivets produkter.

For det andet behöver man ikke passivt at vente på at tiden og omständighederne tvinger "eliten" til at lade lidt mere champagne dryppe ned igennem tårnet; det kan godt tage rigtigt lang tid. Man må selv göre noget. Jeg mener at en ingeniöruddannelse er en god platform til at skabe nye omständigheder (produkter, forretning, service, e.t.c.) som man selv er interesseret i at arbejde med.

Tilgängeligheden af teknologier, applikationer, forskning og ny viden vokser eksponentiel også - dette betyder at uopdyrkede nicher og muligheder altid vil opstå meget hurtigere end lobbyister, lovgivere og patentadvokater kan lukke hullerne. For en person med en naturvidenskabelig uddannelse og en god portion "street smarts" oveni er en ingeniöruddanelse stadig väk besväret värd.

Man skal bare fra starten indse at flosklerne / "de gode råd" fra politikere, foräldre og erhvervsliv ikke er noget man får et särligt godt liv af at fölge. "Gamet" er et helt andet, i dag, men det er stadigväk absolut növendigt at väre rigtigt god til noget som er nyttigt for andre - ellers kommer man slet ingen vegne!

21
26. maj 2014 kl. 11:47

erstat ordet bil med havefræser, stiksave, gaskomfur, sejlbåd, dragefly, elektrisk køkkenkniv osv.

Livet er farligt. Det ender ofte med at man dør på et eller andet tidspunkt...

god mandag - solen skinner

20
26. maj 2014 kl. 09:36

Prøv at forstil jer et senarie: En helt ny ide: Vi laver asfalterede veje - og så skal alle mennesker have en blikæske på hjul (lad os kalde det en "bil") hvor føren selv har fuld kontrol over bilen - at man skal selv køre bilen fra et sted til et andet.

Det ville da ALDRIG blive vedtaget - det er da alt for farligt! I stedet vil man opfinde selvkørende biler.

17
25. maj 2014 kl. 22:35

Det er naturligvis sværere at lave en selvkørende bil end selvkørende tog. Men selve argumentet med at vi mennesker skulle være bange for at køre med computerstyrede køretøjer holder ikke. Så snart vi kan se at det er sikkert, så har vi ikke noget problem med det.

Metroens kontroltårn har ikke nogen sikkerhedsfunktion. Toget skal selv være i stand til at stoppe for rødt, herunder at beregne korrekt standselængde, ellers så dør passagerne. Så simpelt er det.

Det er iøvrigt ikke spor utænkeligt at man kunne have fjernstyring af en bilflåde. Selve kørslen må styres lokalt af bilens computere, præcis ligesom med Metroen. Men ordre om at køre andre ruter eller om at stoppe kan sagtens fjernstyres. Politiet vil sandsynligvis kunne anholde dig ved simpelthen bede bilen om at køre til nærmeste politistation.

16
25. maj 2014 kl. 22:25

:-) ... Nej Det er muligt at jeg tager fejl, men skinner og ikke skinner er en stor forskel i forhold til antallet af variabler der skal tages hensyn til. Plus (tror jeg) sidder der ikke nogen der holder overblik over hele metroen (drifttilstand, fejl, lign.) ... et sådan kontroltår vil være svært at se for sig med 2 mill biler (bare i DK)

14
25. maj 2014 kl. 22:09
13
25. maj 2014 kl. 21:39

Googles selvkørende bil har allerede kørt en million km uden uheld og uden menneskelig indblanding.

Ja, MEN hvad sker der når vi har et par milliarder selvkørende biler (eller kun selvkørende biler) ... på et eller andet tidspunkt må en af dem køre galt, sandsynligheden taler for det, og når det sker hvis skyld er det så ? "Pilot error" er hermed udelukket, hello law suit (i stor stil).

Tænk på hvordan vi som mennesker har det med at overlade styringen til andre, det er slemt nok i en flyver (her er det også oftest piloten der laver fejlen ... siger de ;-) hvordan vil vi ikke have det i en bil vi ikke selv kontrollerer, specielt efter der er sket nogle uheld.

Ps det er ikke logisk, for der vil sikkert ske færre uheld, det er bare menneskeligt

12
25. maj 2014 kl. 20:39

Der er da ingen tvivl om at selvkørende biler ikke kommer kørende lige rundt om hjørnet, da netop teknologien med kunstig intelligens er den sværeste forhindring at komme over.

Vi har dem allerede. En BMW i3 har en knap, som får bilen til at parallelparkere helt af sig selv. Bilen finder selv ud af hvor kantstenen er, hvor de andre biler er og den kører frem og tilbage indtil at parkeringen er perfekt. Bedre end de fleste kan gøre det selv.

Selvkørende biler er bare en stak programmer i samme stil. Det er ikke kunstig intelligens i den forstand at bilen tænker. Den følger bare de regler den er programmeret med.

Googles selvkørende bil har allerede kørt en million km uden uheld og uden menneskelig indblanding.

11
25. maj 2014 kl. 19:12

As a stockholder you place your money in kodak and blockbuster because they are good at film and dvd's. why should i as a stockholder have these companies spend money diversifying into digital cameras and streaming? Their structures and knowhow is probably limited in these areas and its probably only the brand they can truly take with them. No, as a stockholder I want them to do what their good at because I believe in film and dvd's or instead I should invest in netflix etc. Anything else would not make economic sense. Its about aligning strategies to core competencies and structures...

10
25. maj 2014 kl. 15:44

Tiderne skifter, det er helt naturligt.

Det der er "slemt" er ikke at de må lukke, men det er en gammel hæderkronet virksomhed der måtte dreje nøglen om, altså mere vemodigt og intet andet.

Men det er et godt eksempel på at man skal følge med tiden, man skal se mulighederne i det nye og ikke tro at det hele nok skal gp, vi skal bare lige forbi denne trend. Ja er det indstillingen så går man ned med et brag.

8
25. maj 2014 kl. 14:38

Nissan har sagt at de kommer med deres første selvkørende model i 2020.

Hvis Nissan ikke har oplevet "the Kodak moment" inden 2020 ;) Biler har - ligesom som det var tilfældet med kameraer - været præget af stort set uændret grundteknologi i mere end 100 år. Så bilfabrikanterne er oplagte "Kodak" kandidater.

Problemet med selvkørende biler er derimod det samme som, når Kodak satte ting som selvudløser på sine kameraer. Det er en rent lineær og logisk udvikling som næppe nogen bilfabrikant kan være i tvivl om skal implementeres hurtigst muligt for at forblive konkurrencedygtig på det eksisterende marked.

Hele idéen med at drage lære af Kodak, som artiklen ovenfor opfordrer til, er jo derimod at tænke "out of the box", så andre ikke kommer overrumplende ind fra sidelinien. Problemet for Kodak var jo at ledelsen ville have rystet på hovedet hvis en af deres medarbejdere eller kunder havde sagt: "Hvad skal jeg med kamera og film i fremtiden. Jeg bruger da bare min telefon og oploader billederne til Facebook. Nul film, nul papir og nul dedikeret hardware".

Så truslen for bilfabrikker er at der pludselig af teknologiske eller politiske årsager opstår helt ny måder at lade sig transportere - eller som delvist fjerner behovet for at lade sig transportere. Så forhåbentlig lytter ledelserne hos bilfabrikkerne opmærksomt når rengøringsassistenten siger "Hvad skal jeg med en bil i fremtiden, jeg folder da bare min indkøbskurv ud og flyver hjem i den. Eller også styrer jeg rengøringsrobotterne hjemmefra og får mine indkøb leveret med Amazon helikoptere. Nul benzin, nul forsikringer og nul dedikeret blikæske".

7
25. maj 2014 kl. 14:20

Der er da ingen tvivl om at selvkørende biler ikke kommer kørende lige rundt om hjørnet, da netop teknologien med kunstig intelligens er den sværeste forhindring at komme over.

En intelligent computer vil altid tage beslutningerne ud fra de data den har modtaget, og i starten er det så det enkelte menneskes egene meninger om rigtigt og forkert.

Får en missil robot kunstig intelligens og denne intelligens som det første bliver fodret med hvad der er rigtigt og forkert.

Så er der en stor forskel på om det er Mahatma Gandhi eller Adolf Hitler der giver de første instrukser om dette.

Det er selvfølgelig meget primitivt skrevet, men jeg tror i har fanget ideen i det :-)

Men det med at man skal vågne op i Danmark og være vågen er ikke helt ved siden af, for her har man det med at sove i timen. Dette er personlige erfaringer blandt andet, jeg har ofte forudsagt at det og det vil komme og hvis ikke vi dit og dat så sker der hip som hap her og der ;-)

Og det har I helt sikkert også oplevet, og at I havde ret.

Hvem af jer har ikke selv for flere år siden spået at medieindustrien ville få store problemer hvis den ikke tilpasser sig den nye teknologi. Hvad gjorde de dat det endelig gik op for dem at de var kørt bag af dansen, de begyndte at bekæmpe de der kæmpede for frihed til at digitaliserer det medier de har købt i dyre domme.

Man forfulgte nogle med sindsyge krav osv. Et grelt eksempel hvor de fik så mange bank var da det Amerikanske (hvad ellers) selskab bag Harry Potter filmene sagsøgte(prøvede på at) en 14 årig Brittisk pige for millioner fordi hun havde lagt copyrighted materiale ud på sin lille Harry Potter fanside.

Hvad skete der, 65.000.000 Britiske borgere boykottede Harry Potter totalt, selskabet mistede utallige millioner på kort tid, med udsigt til tab i milliard klassen, og ikke kun fre GB men fra EU og fra USA. For at beskylde en 14 pige der bare er en lille fan for svindel og bedrag for at foretage de grimmeste forbrydelser et menneske kan begå, at kopierer et billede af en jævnaldrende dreng der optræder i en film.

Ja så er man meget langt bagefter udviklingen. Og disse selskaber har forsøgt at bekæmpe deres kunder, JA MAN ER GÅET DIREKTE EFTER SINE KUNDER, og pr. definition mistænkt enhver der købte en CD/DVD eller anden form for medie for at bille foretage ulovlige handlinger med dette, man var automatisk kriminel i deres øjne.

Og da de tndelig gik op for dem at de ikke kunne forhindre at det rent faktisk var muligt at sikkerheds kopierer ens medier så gik de endnu videre og pressede IT analfabetiske politikere til at lægge afgift på Flashram "for det kunne jo bruges til at lagre musik på" altså igen en automatisk mistænkeliggørelse af kunderne som potentielle kriminelle "han har jo købt Flashram, det kan godt bære han siger det er til hans digitalkamera, men det kan enhver sige."

Så der blev lagt afgifter på Flashram for den potentielle mulighed for en forbrydelse. (det svarer til at alle mænd blev dømt for voldtægt, for de har jo våbenet på sig)

Hvad vil jeg så sige med alt det, at medieindustrien har været mere end 10 år om at finde ud af at de ikke kan vinde en krig mod de teknologiske fremskridt, de har forsøgt på alle måder, men efterhånden som deres hærgen ramte flere og flere fandt flere og flere også ud af at der er et eller andet galt her, om mange valgte så at kopierer "ulovligt" det er så som man ser på det, for lægger en person en rippet CD på sin Flashram, har vedkommende så ikke allerede betalt for det, først ved at købe en CD og derefter betalt en multimedie afgift på sin Flashram.

Ja jeg har selv digitaliseret alle mine medier(mest analoge) da det nu engang fylder langt mindre på HDD end at have stående på meter lange hylder, og ja jeg har alle de originale medier, og har fulgt love og regler til punkt og prikke.

Men mu har mediebranchen fattet det, nu er der Netflix, HBO og andre streaming tjenester der er utallige audio streaming tjenester. Det er gået op for dem at de ikke kan bekæmpe fremskridtet.

Og det er hvad denne artikel handler om, lige pludseligt går det stærkt meget stærkt. Og Danmark sover som sædvanlig i timen.

5
25. maj 2014 kl. 10:28

Hvorfor er det absolut så slemt, at f.eks. Kodak måtte lukke? Om ny teknologi drives videre af ny kræfter, eller af gamle navne er ligegyldigt, sålænge der er fremdrift. Egentlig er det kun fremragende, at gamle virksomheder størkner, så de giver plads til vækst i nyeområder og ikke får sat sig kvælende på dem. Eller drives så mange mennesker af konservativ sentimentalitet, at det er vigtigt for dem, at firmanavne er varige ?

9
25. maj 2014 kl. 14:55

Hvorfor er det absolut så slemt, at f.eks. Kodak måtte lukke?

Det er slemt for aktionærerne, som mister deres opsparing. Og for konsulentbranchen, der lever af at holde seminarer, som det denne artikel handler om. Men jeg er enig i at det er helt ligegyldigt for alle andre - eller måske snarere gavnligt fordi ny små virksomheder oftest er mere omkostningseffektive end store og gamle, hvilket igen skaber mulighed for konkurrence på slutbrugerpriser og kvalitet.

4
25. maj 2014 kl. 08:39

Jeg tror en af de helt store farer producenter er udsat for, er mangel på direkte kunde- og markedskontakt.

Hvis man ud fa ökonomiske fordele dropper sin egen salgsorganisation og gör sig afhængig af en fremmed distributer, mister man feed back med egne produkter.

Reklamationer i forbindelse med kundekontakt er en guldgrube for nye ideer.

Noget helt andet er automatisering af krigsvåben, her har man ingen rigtige kunder og pengene kommer fra heroisk stemte skatteborgerne.

3
24. maj 2014 kl. 23:44

Det er efter min mening mere sansynligt at der ikke bliver éet stort teknologi ryk, men istedet mange små omvæltninger som vi har set udviklingen ind til nu.

Ideen med singulariteten er at disse små ryk kommer tættere og tættere. I middelalderen kunne der gå flere årtier mellem opfindelser, i dag taler vi om uger, i 2045 ca, vil det være flere i sekundet. Det lader sig gøre med kunstig intelligens, der kan skabe endnu bedre kunstig intelligens. Raymond Kurzwell fortæller bedre om det.

1
24. maj 2014 kl. 16:11

Jeg kunne godt forestille mig at det er denne singularity verden der kommer til at møde sit "kodak" øjeblik på samme måde som andre lettere exelterede guruer har det med at forsvinde når de et vist antal gange har forudsagt Jesus genkomst uden det er sket. Det er efter min mening mere sansynligt at der ikke bliver éet stort teknologi ryk, men istedet mange små omvæltninger som vi har set udviklingen ind til nu. Og det kommer til at tage lang tid og sikkert også flere økonomiske kollapser inden at der findes selvkørende biler, endnu er det ihvertfald fantasiteknologier. I stedetfor at kaste penge ud af vinduet efter mystiske drømmere og hælde mere benzin på teknologiboblen, så brug penge på at løfte kompetencer inden for IT i det hele taget, så kan man følge med og løse de problemer der er nu og her og udnytte den eksissterende teknologi til fulde.

Jeg kom til at tænke på om I vil kunne kræve pengene tilbage fra foredragsholdere og kurser taget på det universitet, når det viser sig at det er mere hype end egentlige klæder. Eller vil det være for pinligt.