Teknologer på Folkemødet: Vi networker midt i elitens fest
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Teknologer på Folkemødet: Vi networker midt i elitens fest

Folkemødet handler om at give og tage visitkort fra de rette, lyder det fra teknologer og forskere. Illustration: Thomas Djursing.

Imens brancheforeninger, ngo’er og mediefolk kribler omkring på de våde plæner i Allinge-Sandvig for at stille op til årets folkemøde, landede Danfoss-toppen nærmest symbolsk med deres private jetfly på øen.

Folkemødet 2016 er nemlig et sted, hvor især forskere og teknologer er yderst bevidste om, at potentielle samarbejdspartnere med en tyk pengepung kan findes mellem strøgne jakkesæt, røgen fra madboder og dansende natteravne.

»Det handler om at drikke øl med de rette. Og lad os bare være ærlige og sige: Så meget 'folk' er der ikke over Folkemødet. Fly og færger til øen er pakket med kendisser og politikere. Det handler om lobbyisme. Det er elitens fest,« lyder det fra en af folkemødets deltagere, Henrik Gaunsbæk, der er innovationskonsulent og projektleder i Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, der arbejder med brug af minikameraer under operationer på Odense Universitetshospital.

Ligesom flere andre teknologer og forskere lægger han ikke skjul på, at Folkemødet handler om at networke, lave aftaler og blive set, så man bliver husket, når fonde og virksomheder skal dele penge ud.

»Man vil jo gerne højt op på erindringslisten hos de rigtige,« siger Henrik Gaunsbæk, der allerede har planlagt møder med topfolk i Innovationsfonden for at få ideer til, hvordan han kan vinkle nye fondsansøgninger.

»Vi investerer mellem 20.000 og 50.000 kroner i at være til stede herovre. Det er helt lavbudget, og vi bor på et simpelt vandrehjem. Men den udgift tjener sig hjem 100 gange. Det sker bare ikke i morgen. Men over lang tid giver det fondsmidler på millioner,« siger han.

Klokken 14.00 åbnede Folkemødet på Bornholm fyldt med politikere, lobbyister, mediefolk, kokke, biologer, kirke-menigheder, ateister, hjemløse, øko-flippere, komikere, landmænd, politi, brandmænd og pølse-pushere, veganere og alle de andre. (Foto: Thomas Djursing) Illustration: Thomas Djursing

Udstillingsvindue for forskerne

Forskere fra Københavns Universitet er også til stede på Folkemødet, hvor eksempelvis institutleder Bjarke Christensen på Institut for Fødevarevidenskab, FOOD, lørdag præsenterer forskeres bud på, hvordan mad til ældre kan forbedres.

Bjarke Christensen ser Folkemødet som et udstillingsvindue for forskerne og har inviteret en række aktører som Ældresagen og Kalundborg Kommune til at kigge forbi. Selv ønsker han at nå ud til alle og enhver, der er interesseret i instituttets forskning, men han ser også Folkemødet som en slags 'elitens magt-terning', og håber på en god dialog med især kommuner:

»Vi har ingen aftaler på forhånd, men det er da klart, at hvis en masse kommuner kom over til os, så ville det være super,« siger han.

Med lommen fuld af visitkort

GTS-institutterne er også repræsenteret på årets folkemøde med eget telt, hvor blandt andre specialist i tang Anne Dannesboe Nielsen kommer sammen med andre forskere fra Teknologisk Institut og fortæller om mulighederne for at lave fødevarer af alternativer som tang og insekter.

»Vi er her for at vise, hvad GTS-institutterne kan, og hvad instituttet har af egenskaber. Det er klart et udstillingsvindue for os,« siger hun.

For Anne Dannesboe Nielsen er målgruppen små og mellemstore virksomheder, og hun håber også på at networke de næste dage som en vej til flere økonomiske midler.

»Jeg har dog ikke planlagt så meget, men håber helt klart at komme hjem med lommen fuld af visitkort - og lige så vigtigt: at mine visitkort er endt i lommen på virksomheder og andre interessenter,« siger hun.

»Det er min offentlige pligt at deltage«

Én forsker, Ingeniøren har talt med, har dog slet ikke gjort sig nogle tanker om at networke eller jagte penge. Det er Thomas Bolander, der er lektor i kunstig intelligens på DTU.

Thomas Bolander skal deltage i flere debatter om kunstig intelligens, hvor debatterne udforsker betydningen af kunstig intelligens i fremtiden og frygten for, at maskinerne overtager.

»Jeg har nok rollen som ham nørden, der arbejder med kunstig intelligens i hverdagen, og det, synes jeg, giver mig en offentlig pligt til at være med i debatterne,« siger han.

Ifølge Thomas Bolander er kunstig intelligens nemlig et emne, der i stigende grad optager folk og begynder at snige sig ind på den politiske kampplads, især med forudsigelser om at kunstig intelligens vil overtage fremtidens job.

»Jeg rejser ikke rundt med et eller andet budskab, men jeg kan bringe en faglighed til diskussionerne, når folk begynder at udtale sig om dystopiske fremtidsscenarier, som at robotterne overtager verden, eller optimistiske scenarier om en verden, hvor robotterne arbejder, og vi bare slapper af,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten