I 2019 fejlede første testflyving til Den Internationale Rumstation. I efteråret blev andet forsøg udsat.
Men natten til lørdag lykkedes det så - med missionen Orbital Flight Test-2 (OFT2).
Boeings Starliner-kapsel, der i fremtiden skal fragte astronauter på mission, er nu vel tøjret til ISS.
The @BoeingSpace #Starliner that just arrived at the @Space_Station on a test flight is carrying over 500 lbs (227 kg) of cargo & crew supplies.Watch live on Sat., May 21 starting at 11:30am ET (15:30 UTC) as astronauts open the spacecraft's hatch: https://t.co/a6c1WZaQAJ pic.twitter.com/cJFeCAnwvo— NASA (@NASA) May 21, 2022
Men det foregik ikke helt uden sved på panden for det team af kontrollører, som skulle guide den ubemandede kapsel fra kontrolrummet på Jorden. Det skriver blandt andre Spaceflightnow.com.
Efter at være kommet i kredsløb og have nærmet sig ISS med en planlagt docking til kl. 01:10 natten til lørdag, dansk tid, blev Starliners opkobling til rumstationen udskudt ad flere omgange, inden der kl. 02:28 dansk tid kunne meldes mission completed.
Det skyldtes blandt andet tekniske fejl med dockingsystemet, som resulterede i, at rumkapslen måtte vente cirka 10 meter fra ISS i over en time:
»Det var virkeligt negle-bidende at se fartøjet hænge derude i noget tid, inden tiden var inde til at komme på. Så der var mange glade mennesker i Boeing-programmet i dag, efter vi havde overværet det syn,« som Mark Nappi, programleder for Starliner, ifølge Spaceflightnow.com udtalte efter den længe ventede docking.
Fejlene blev ifølge Spaceflightnow.com opdaget i et backupsystem til den Nasa-designede dockingmekanisme, som Starliner-kapslen er udstyret med i næsen af fartøjet. Mediet beskriver, hvordan kontrollørerne på Jorden først måtte trække docking-ringen tilbage for så at forlænge den igen og resette dockingsystemet, inden Staliner kunne få lov at fortøjre.
Udover denne systemfejl opdagede kontrollørerne også flere andre fejl på Starliners første succesfulde tur til ISS.
Efter launch fra Cape Canaveral, omkring 22 timer inden ankomsten til rumstationen, registrerede ground control forhøjet tryk i rumkapslens kølesystem, som styrer temperaturen på rumfartøjet. Hvorfor trykket pludselig steg i det freon-lignende kølemiddel kan Nasa ikke svare på endnu, men Nasas projektansvarlige Steve Stich har udtalt, at det kan skyldes fugt.
Ifølge ham blev fejlen afværget ved at sende kølemidlet uden om en række radiatorer i kølesystemets kredsløb, så trykket ikke steg yderligere.
Til fejlene med henholdsvis docking- og kølesystemet skal også lægges fejl på fire raketmotorer på Starliners servicemodul, som dog ikke umiddelbart har påvirket missionen. De fejl undersøges nu nærmere.
I skrivende stund er de nuværende astronauter på ISS ved at omlaste Starliner, som har fragtet omkring et kvart ton mad, elektronik og andre forsyninger til rumstationen sammen med mannequindukken Rosie, der indtog commander-sædet på testturen.
Når rumkapslen efter planen skal sendes retur til Jorden senere på denne uge, bliver det også med fragt ombord. Med på Starliner sender astronauterne på ISS nemlig en last med blandt andet genopfyldelige tanke til luftsystemet med nitrogen og ilt, der sikrer, at astronauterne kan trække vejret ombord på rumstationen. Det skriver Nasa.
Vel tilbage på Jorden skal Starliner gennemgå adskillige kontroller og undersøgelser, inden det endelige mål om at fragte passagerer kan nåes.
Se her, hvordan astronaut på ISS Bob Hines viser rundt i Staliner-kapslen:
"Welcome to #Starliner for the very first time ever, in space." @Astro_FarmerBob takes us on a tour inside the @BoeingSpace spacecraft that arrived on Friday, May 20, on a demonstration flight to the International @Space_Station: pic.twitter.com/uaezcvaWGw— NASA (@NASA) May 21, 2022
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard