Teknisk konsulent: Gamle vindmøller er sikre nok

Undertegnede har tidligere haft DWP vindmølle og kender derfor konstruktionen.

Skivebremsen i en DWP vindmølle er hydraulisk påvirket til bremsning ved en statisk trykaccumulator der holdes tryksat op af en hydraulíkpumpe under normal drift. I tilfælde at spændingssvigt vil trykket i trykaccumulatoren kunne aktivere og holde bremserne. Vingebremserne er spoilere som fældes ud nogenlunde som det kendes fra en flyvinges flaps. De holdes inde af et statisk tryk i vingens egen hydraulikbeholder, og dette tryk udløses af en centrifugal aktiveret ventil ved overhastighed, og udløser derved holdetrykket i spoilerne. Problemet med spoilerkonstruktionen i modsætning til drejetip er, at spoilerne blæses ind hvis møllen står i bagvind og derved reduceres bremsevirkning , - men forsvinder dog ikke helt. Det kunne også observeres via billeder fra møllen på Mors idet den kørte længe med en moderat høj omløbshastighed i modsætning til det man har set når drejetip bremserne svigter. Møllen er med integreret gearkasse der er boltet direkte på krøjekransen med et stort antal Umbraco UNC stålbolte. Disse bolte var ved konstruktionen for korte hvilket gjorde at de ikke var elastiske nok og derfor knækkede. Dette er senere udlignet ved at sætte længere bolte i med en bøsning imellem. At møllehatten knækker af ved den lange løbskkørsel skyldes sikkert at boltene knækker, hvilket ikke er at betegne som unormalt i fald de er korrekt dimensioneret.

Nej, når først møllen er koblet fra nettet kan dette ikke bruges til nedbremsning ved en genindkobling af generatoren. Kunsten er at holde møllen indkoblet så længe det er tilrådeligt (når vi taler om STALL regulerede møller)

Medens vi havde møllene stillede vi nedbremsningsgrænsen til 32m/s i stedet for den default værdi på 28 m/s. I dette område bevirker STALL effekten i vingerne at effekten går ned, og dermed belastes møllen mindre end ved en nedbremsning. Det bevirkede at møllerne stort set aldrig nedbremsede med dertil hørende faremomenter for opslidning af bremsen før tid, og ligeledes undgik vi den kraftige påvirkning ved de voldsomme nedbremsninger midt i en storm.

At møllen på Mors kommer i bagvind er for denne type mølle en oplagt fejl, og det er da heller ikke styringens indstilling, idet den altid søger at holde møllen oppe i vinden, så længe der er spænding på nettet og dermed energi til krøjemotoren.

Det blive spændende at høre hvad havariundersøgelserne kommer frem til.

Tak til Niels Danielsen for henvisningen: https://www.forbes.com/sites/jamesconca/201...

Den viser at vindenergi ligger overordentlig lav i dødsstatistikken. Det er overraskende for mig at atomenergi ligger lavest. Min aversion mod atomenergi skyldes væsentlig, at den kan udvikle sig til store katastrofer (Tjernobyl,. Three Mile Island), den egenskab har vindenergi ikke.

• Nej, det er tab af menneskeliv.

Jeg gentager: Situationen udvikler sig normalt så langsomt at man kan afspærre en sikkerhedszone.

Ingen af de løbske og kollapsede vindmøller der har været refererede i Ingeniøren, er kollapsede uden et forvarsel, hvor man har kunnet etablere en afspærret sikkerhedszone.

Det eneste problem er hvornår man skal sende teknikkere op i en havareret mølle, men da må man betragt møller som døde ting der kan ofres, og anlægge en konservativ forsigtigheds politik. Det er i den forbindelse en fordel at møller trods alt er af en begænset størrelse, og antallet er så stort, at man kan tillade sig at ofre en enkelt mølle uden at ruinerer hverken ejer eller forsikringsselskab, endsige mørklægger en hel region.

Jeg tvivler paa, at vindenergi kommer først.

Vind energi er primært en fare for dem der arbejder på anlæggende, og det er bla. mit job at sikre at en vindmølle ikke er en farlig arbejdsplads.

Enhver Energiproduktion kræver menneskeliv.

Nej, det er tab af menneskeliv

Skal vi nu ikke kravle ned paa jorden fra mølletaarnet. Enhver energiproduktion kræver menneskeliv. Det maa være muligt at beregne forholdet menneskliv/kilowattime for de forskellige energiformer: Vind, kul, atom, bølge, sol, tidevand, ...

Jeg tvivler paa, at vindenergi kommer først.

Nu er den største konsekvens af et totalt bremsesvigt, tab af møllen.

Nu er den største konsekvens af et totalt bremsesvigt, tab af møllen. Situationen udvikler sig normalt så langsomt at man kan afspærre en sikkerhedszone. Så i realiteten en der ingen begrundelse for at monterer 3 eller fire bremser, når mindre end en promille af alle møller vil gå tabt i løbet af deres levetid. I dette tilfælde med 24 års drift, er det økonomiske tap begrænset. Miljøkonsekvenserne er heller ikke meget støre end ved en nedtagning, det eneste er risikoen for udslip af en mindre mængde gearolie, men det er ikke mere end at det rimeligt enkelt kan saneres.

Det virker amatør agtigt af enginørene, at man ikke har designet et andet bremse system som enten kan aktiveres med hydraulik eller manuelt...så man undgår denne slags situationer.

Hmm.. Møllen havde faktisk 4 uafhængige bremsesystemer, 3 forkants bremser, samt en skivebremse. Aktivering af en enkelt forkants bremse, eller skivebremse burde forhindre løbsk kørsel.

Jeg er ikke klar over hvorledes at forkants bremserne aktiveres, den pågældende mølle ligner ikke en der har noget som helst elektrisk eller hydraulisk inde i vinger eller nav. Jeg formoder derfor at forkants bremserne aktiveres rent mekanisk af centrifugal kræfternes påvirkning af en masse ophængt inde i vingerne. De kan fejle pga. manglende eller forkert vedligehold, eller at den ikke har kørt hurtigt nok rundt. Her er skivebremsen faktisk en ulempe, hvis den pga. manglende vedligehold ikke yder bremsemoment nok, vil den ikke stoppe møllen, men forhindre at centrifugal kræfterne aktivere de aerodynamiske bremser. I stedet kan man risikere at møllen bryder i brand når akslen med bremseskiven bliver så varm at tætningen ind til gearolien smelter.

Et andet problem et at møllen var kommet i bagvind. I bagvind er den aerodynamiske virknings grad af rotoren ikke så god, da vingeprofilets camber vender den forkerte vej. (Svare til at et fly med asymmetriske profiler flyver på hovedet) Forkants bremser aerodynamiske bremser virker vist heller ikke ikke ret godt når rotoren rotere baglæns. Helt galt går det for pitch regulerede møller som anvender selv-pitch, som backup i tilfælde af tab af aktiv nødkantstillings funktion. Her vil en baglæns roterende rotor trække vingen ind i vinden igen.

Den mekaniske bremse på denne type mølle vil normalt have bremsekalibre hvor nogle fjedre presser klodsen ind imod skiven. Hydraulisk tryk bruges til at holde bremsen fri af klodsen. Jeg har på Risager møllen der er opstillet på elmuset ved Bjerringbro, set et system hvor et stort lod i der hænger tårnet, via. en stålvire aktivere en tromlebremse. Lodet er så under normalt drift holdt oppe af en elektromagnet. Generelt er en mekaniske drifts bremse noget skidt.

Det virker amatør agtigt af enginørene, at man ikke har designet et andet bremse system som enten kan aktiveres med hydraulik eller manuelt...så man undgår denne slags situationer.

Er der nogen der er faldet over et videoklip af dette haveri? (Jeg ved godt, at der ligger videoklip af et andet mere kendt haveri på nettet).

Det får mig til at tænke på mangelfuld vedligehold, mere end egentlig konstruktions fejl.

Nu er møllen 25år gammel og det må formodes det tidligere har blæst ligeså meget, om ikke mere.

Det får mig til at tænke på mangelfuld vedligehold, mere end egentlig konstruktions fejl.

Løber løbsk - jo - det betyder at man ikke kan bremse den.
Jeg er ikke inde i teknikken - men formoder at man godt kan koble den til nettet....</p>
<p>Ville et STORT behov for energi ikke kunne bremse en sådan mølle via generatoren? Altså simpelthen slutte en landsdel til den som suger strøm?

I mange år har der været krav om to uafhængige bremsesystemer. Det er ikke praktisk muligt at lave således at generatoren kobles ind igen hvis de svigter.

Ny har jeg aldrig arbejdet med stall møller men jeg forventer at drift strategien for disse gamle møller er nogenlunde således: 1: Der detekteres en fejl som bevirker at man gerne vil stoppe møllen. F.eks. højvind, overproduktion, høj temperatur etc. 2: Generator udkobles, og aerodynamisk bremse aktiveres. 3: Hvis omdrejnings tallet overstiger synkron + 10 til 20% i 200ms, aktiveres Nødstop. Dette aktivere skivebremsen, samt stopper alle motorer.

Problemet med stall møller er, jo højere overspeed, jo bedre virknings grad på rotoren. Det betyder at hvis man ikke fanger den hurtigt, skal der bruges den 3-4 dobbelte effekt af nominelt til at stoppe mølle.

Et andet problem er at generatoren er en asynkron generator, det betyder hvis den indkobles ved 10 til 20 % overhastighed så kan strømmen komme op på 4-6 gange nominel. Det vil betyde at maximal afbryderen tripper.

Hvis man vil bruge generatoren til at bremse med , så skal hele den elektrisk del af overdimensioneres kraftigt. Nettilslutning, kontaktorer, brydere, kabler, generator, etc.

Et andet problem er at møllen ikke stopper når generatoren genindkobles, den fortsætter med at køre rundet med ca. nominel hastighed. (Men det forhindre selvfølgelig overspeed)

Det er vist Mors der menes.

Løber løbsk - jo - det betyder at man ikke kan bremse den. Jeg er ikke inde i teknikken - men formoder at man godt kan koble den til nettet....

Ville et STORT behov for energi ikke kunne bremse en sådan mølle via generatoren? Altså simpelthen slutte en landsdel til den som suger strøm?

Ville være glad for lidt oplysning på dette emne.... :-)

-Lorenz