Teknisk IT forener form og funktion i biler

Hvert år sender bilproducenten Volvo mindst én ny model på markedet - og hver model er kulminationen på omkring fire års intensivt samarbejde mellem flere tusinde udviklingsingeniører.

Det er et udviklingsarbejde, som er stærkt bundet op på anvendelsen af tekniske IT-systemer til modellering, simulering, analyse og design, og den visuelle styringsparameter i det forløb er designteamets føling med, hvordan kunderne helst vil have teknologien og komforten pakket ind.

»Målet er at skabe symbiose mellem form og funktion,« siger Volvo Personbilers nye chefdesigner, svenskeren Henrik Otto, der efter 13 år som menig medarbejder i designafdelingen, overtog chefstolen for sine 180 kolleger i oktober sidste år.

Henrik Otto er i dag en nøgleperson for samarbejdet mellem Volvos hardcore teknikudviklere og de mere visuelt orienterede designere i hovedkvarteret i Gøteborg.

Hans afdeling tæller fortrinsvis medarbejdere med en masteruddannelse i industriel design, men derudover er der ansat en række ingeniører, der fungerer som katalysatorer i designafdelingens tætte samarbejde med udviklings- og konstruktionsafdelingens 4.000 ansatte.

»Set med konstruktionsingeniørernes øjne er disse ingeniører vel nærmest forrædere, der er hoppet over på fjendens side, men de er en vigtig brik for at skabe den fornødne synergi og forståelse mellem faggrupperne,« siger Henrik Otto.

Designafdelingen er med hele vejen

Når Volvo udvikler en ny personbil, er designafdelingen med hele vejen. Fra de første spæde ideer kommer på tegnebordet over prototypeudvikling til modellen sættes i produktion.

Udviklingsprocessen bliver typisk initieret af nye input fra forbrugerne, nye miljøkrav og andre eksterne forhold, der gør udvikling og designændringer nødvendige for at være med helt i front .

Ifølge Henrik Otto er der ikke nogen fast procedure for, om det er udviklingsingeniørerne eller designerne, der tager det første spadestik til det nye design - processen foregår som en parallel og kontinuerlig dialog mellem afdelingerne.

»Der bliver ganske enkelt etableret et diskussionsforum mellem designere og konstruktører, hvor man taler om krav, målgruppe og hvilke biler, vi skal udvikle,« forklarer Henrik Otto og påpeger, at udvikling og design af biler er en omkostningskrævende proces, hvor evnen til at generere og afprøve ideer er vejen til succes.

Volvo skanner markedet konstant

Han ønsker ikke at oplyse, hvor mange ressourcer Volvo bruger på udvikling af nye modeller, men understreger, at hjælpeværktøjer i form af tekniske IT-systemer er en afgørende konkurrenceparameter, der kan bruges til at afprøve flere ideer og speede processen op.

»Derfor skanner vi konstant markedet for tekniske edb-systemer for at sikre os, at vi satser på de bedst mulige værktøjer,« siger han.

Trods Volvos systematiske afdækning af markedet for tekniske IT-systemer, har selskabet holdt sig til de samme hovedleverandører af konstruktions- og designprogrammer de sidste 15 år. I designafdelingen har hovedværktøjet således i hele den årrække været modelleringssystemet Alias, som i dag findes hos de fleste bilproducenter.

»Vi er til gengæld den bilproducent, der har anvendt Alias i længst tid,« siger Henrik Otto for at understrege, at Volvo tidligt har fået øjnene op for den amerikanske softwareproducent, der i dag også sætter standard for animeringssoftware til filmindustrien.

Henrik Ottos argument for at holde fast i systemet er, at Alias den dag i dag er det bedste værktøj til at lave hurtige modeller og fotorealistiske animationer af nye design. I øvrigt anvender designafdelingen programmet Icem Surf til modellering af overflader. I konstruktionsafdelingen er hovedværktøjet det franske softwarehus Dassault Systemes 3D cad-system Catia, der i dag ligeledes er industristandard for udvikling af komplicerede tekniske maskiner som biler og fly.