Teknisk fejl lukker Metro Cityringen på ubestemt tid

3. juli 2020 kl. 15:211
Teknisk fejl lukker Metro Cityringen på ubestemt tid
Illustration: Lasse Gorm Jensen.
Der er konstateret en teknisk fejl på et strømkabel på et af Cityringens tog, og alle tog bliver i øjeblikket gennemgået for tilsvarende fejl.
Artiklen er ældre end 30 dage

Metrotogene på Københavns Metro Cityringens M3/M4 holder i øjeblikket stille, efter der er konstateret en teknisk fejl på et strømkabel på et af M3 Cityringens tog, oplyser Metroselskabet i en pressemeddelelse.

Alle tog bliver i øjeblikket gennemgået for tilsvarende fejl, men Metroselskabet kan ikke oplyse, hvornår togene på Cityringen igen kører.

»Vi beklager de gener, det medfører, og genoptager driften hurtigst muligt. Vi opfordrer passagererne til at tjekke Rejseplanen for alternative rejseveje,« oplyser Metroselskabet.

Rejsegarantien er trådt i kraft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opdatering kl. 16.55: Metro Service oplyser i en mail til Ingeniøren, at der igen kører metrotoge på strækningen M4 mellem Københavns Hovedbanegård via Østerport til Orientkaj, men at der indtil videre kører færre tog end normalt.

M3 er fortsat lukket, men Metro Service forventer at kunne genåbne M3 senere i aften.

Opdatering: 6. juli 10.24: Metro Service oplyste i en mail 3. juli kl. 20.19, at der kørte tog igen på hele strækningen.

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
4. juli 2020 kl. 09:47

Er M3 begyndt at køre igen?