Teknisk direktør i Albertslund: "Vi har ansvar for at sikre velfærdsstaten"
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Teknisk direktør i Albertslund: "Vi har ansvar for at sikre velfærdsstaten"

Der hviler et tungt ansvar på Niels Carsten Bluhmes skuldre. Intet mindre end velfærdsstatens fortsatte trivsel afhænger, som han forklarer i dette interview med Teknologisk Indsigt, af, hvad kommunale topembedsmænd som ham selv formår at skabe af lokal og regional vækst.

Men den tekniske direktør i Albertslund Kommune har ikke altid haft en så entreprenant indstilling til arbejdet.

"De første år som teknisk direktør påtog jeg mig meget en viceværtsrolle i den forstand, at arbejdet gik ud på at bevare og sikre det bestående snarere end at udvikle og skabe nye resultater," forklarer han.

Men så kom den økonomiske krise og den i samfundet sig bredende erkendelse af, at dansk velfærd og velstand ikke er givet som ved en naturlov, men derimod privilegier, som er optjent via flid og innovation, og som det derfor kræver en tilsvarende indsats at bevare.

Albertslund Kommune har med en fortid som blandt andet opfinder af de såkaldt grønne regnskaber altid haft fokus på natur- og miljøindsatsen. Det var derfor naturligt at gå i den retning, da den økonomiske stagnation ramte kommunen og der var behov for udvikling.

"Albertslund trængte til en modernisering. Det var tydeligt, at byen over en bred kam stagnerede. Halvdelen af den almene boligmasse stod over for at skulle udskiftes, så vi besluttede, at vi ville lave en klimaplan, som skulle være omdrejningspunkt for udviklingen. Vi gjorde en aktiv klimaplan til driver for hele den fysiske byfornyelse," fortæller Niels Carsten Bluhme.

Forstadskommunen på den Københavnske Vestegn huser i dag cirka 28.000 indbyggere. Tre fjerdedele af boligerne blev opført i tresserne, hvilket gør, at byen i dag står over for en omfattende modernisering. Men frem for selv at stå i spidsen for arbejdet, valgte Albertslund via Gate 21-samarbejdet at inddrage en række boligselskaber, forskningsinstitutioner og virksomheder.

Arbejdet lyder i dag under betegnelsen "Albertslund-konceptet" og går ud på, at en række prøvehuse renoveres efter seks forskellige energiklasser, hvorefter erfaringer overføres på i første omgang i alt 500 rækkehuse.

"Det at gå sammen med private partnere har givet os en bedre løsning, end vi ellers ville have råd til. Det betyder, at vi får opført passivhuse til samme pris, som det koster at bygge almindelige huse," siger han.

Gate 21 er en partnerorganisation, der i 2009 begyndte arbejdet for at skabe grøn vækst i Danmark. Projekterne udvikles og realiseres i et samarbejde mellem offentlige aktører, det private erhvervsliv og forskningsinstitutioner. Albertslund er sammen med en række øvrige Vestegnskommuner repræsenteret i partnerskabet.

"Gate 21 startede som et lokalt initiativ, men vi erkendte hurtigt, at stagnationen i væksten ikke bare var et lokalt, men et regionalt problem problem. Faktisk kan du sige, at det på et mere generelt plan er et forstadsproblem."

Niels Carsten Bluhmes opfattelse af udfordringen som en, der bør løftes af forstæderne i samlet flok, understøttes ved, at Miljøministeriet i samarbejde med Realdania tidligere på året etablerede en særlig tænketank for forstæderne. Til marts 2012 forventes tænketanken på vegne af fire forsøgsprojekter - herunder i nabokommunen Brøndby - at fremlægge et katalog over diverse tiltag, der kan løfte forstadskommunerne.

Albertslund-direktøren mener, at der i arbejdet går paraleller direkte tilbage til etableringen af forstæderne i tresserne.

"Det man gjorde i tresserne var at blive verdensmester i håndtering af affald og udnytte det til fjernvarme i husene. Forstædernes fornyelse ligger i at gentænke grebet fra tresserne. Men i dag skal det bare ske med grøn teknologi og udviklingen af nye hospitaler. Vi skal koble det store behov for fysisk forandring i forstæderne sammen med udfordringerne for velfærdssamfundet. Ligeledes skal driften af sundhedssystemet og plejen af ældre gøres til en forretning, som både skaber bedre løsninger og arbejdspladser. Her tror jeg, at vi i Danmark ved at udnytte markedet rigtigt sammen med Norge og Sverige kan blive markedsførende på verdensplan," siger han.

Hvorfor mener du, at det er så vigtigt for kommunerne at inddrage erhverslivet?

"Der er behov for at holde op med at betragte os som traditionelle modsætninger. Vi skal helt ind på livet af hinanden. Det er simpelthen mere konkurrencedygtigt. Den grønne fokus har gjort det lettere for os at tiltrække private virksomheder, fordi der med mange virksomheders øjne er stor interesse i at udvikle grønne produkter, som efterfølgende kan sælges til ind- og udland."

Hvad kræver det at opbygge et samarbejde i lighed med Gate 21?

"Det helt afgørende er, at lokalpolitikerne er dygtige til at netværke. De skal være meget dygtige til at finde fælles drivere, så vi alle sammen får mere ud af kagen. Netværkssamfundet har den finesse i sig, at det fungerer på digitale platforme. Man kan derfor ved hjælp af it-udstyr skabe en nærhed, som svarer til, at parterne sidder i samme rum, selv om de er adskilt af flere kommunegrænser. Men først og fremmest kræver det, at man som politiker og administration beslutter sig for at ville det, og så fører det ud i livet uden at være bange for de diskussioner, som det åbner op. Der er dog en række problemer af blandt andet juridisk karakter, som skal ryddes af vejen først."

"Lovgivningen omkring offentlige indkøb er ikke gearet til den type samarbejde. Her må virksomhederne ikke byde ind på udførelse af projekter, som de selv har været med til at udvikle. Det er et problem, som jeg mener, at man bør løse, for det betyder, at virksomhederne holder sig tilbage for at gå ind i innovationspartnerskaberne. Det er samtidig en forældet tankegang, som tager udgangspunkt i, at al udvikling er styret af markedet. Men sådan fungerer virkeligheden ikke, hvor det offentlige ofte spændes foran projekterne som vækstmotor."

Hvilket ansvar har man som teknisk chef for at få samfundshjulene til at rulle?

"Jeg mener, at vi har et ansvar for at påtage os en proaktiv rolle som vækstskaber i samfundet. I lokalsamfundene er det nødvendigt med en kommune, der sætter initiativer i gang og trækker virksomhederne med. Her mener jeg, at vi har en fælles interesse i at understøtte hinanden, idet vi alle sammen gerne vil sikre velfærden."

Er det dit indtryk, at dine kolleger i kommunerne er gode nok til at varetage dette ansvar?

"Jeg modtager en del henvendelser fra kolleger, som er nysgerrige efter at høre mere om vores arbejde. Det er af afgørende betydning, at kommunalpolitikerne begynder at tænke i den retning. Det er et fælles problem, som vi skal have løst, og hvis der ikke er politisk opbakning til arbejdet, så er der ingen opbakning."

Fakta:

Niels Carsten Bluhme har siden 2003 været ansat som teknisk direktør i Albertslund Kommune. Tidligere direktør i Carl Bro International, partner i Blucon Baltic UAB, direktør for Blukon Miljø Aps samt partner og direktør i Rådgivende Ingeniørfirma Knudsen & Sørensen K/S.

Albertslund er i øvrigt med udgangspunkt i Albertslund Konceptet blandt de tre danske kommuner, der af klima- og energiminister Lykke Friis er indstillet til at blive Nordisk Energikommune i 2011. Udpegningen finder sted i Finland i august.

Dokumentation

Læs mere på Gate 21's hjemmeside