Teknisk briefing: Det ved vi om de kunstige øer ved Avedøre
Trods knapheden på detaljer om projektet har de ni industriøer, der skal opføres ud for den nuværende Avedøre Holme, faktisk en business case:
Selve anlæggelsen og udfyldningen af de ni øer regner Hvidovre Kommune med vil koste 2,7 milliarder. Denne udgift vil ifølge business casen blive dækket med såkaldte gate-fees for at aftage jord til opfyldning af øerne – og derfor vil selve opfyldningen af øerne ikke koste hvidovreborgerne en krone, lover kommunen.
Derudover regner kommunen med udgifter på 475 millioner til fiber, broer, veje og kloakføring, men den regner omvendt med at få omkring 1,4 milliarder ind for salg af erhvervsgrundene.
»Det vil sige, at der ikke er nogle udgifter for vores borgere, og at der er en milliard i overskud, inden vi går i gang, så der er plads til at slå en skævert,« siger direktør i Hvidovre Kommune Gert Nelth og tilføjer, at man endda har regnet med, hvad han kalder ‘forsigtige priser’ for grundsalgene.
Når det kommer som en overraskelse, at der er et budget, så er det fordi, andre medier har skrevet, at der ikke er styr på finansieringen. Da pressemødet, hvor det storstilede ø-projekt blev offentliggjort, var slut, vidste ingen af de adskillige fremmødte medier nemlig, hvad sådan ni industriøer koster.
Det kom først frem på den efterfølgende, tekniske briefing, hvor kun Politiken og Ingeniøren repræsenterede pressen.
Trafikproblemer løst når øerne åbner
Blandt de ubesvarede spørgsmål fra offentliggørelsen af projektet stod det åbenlyse: Hvordan skal de op mod 42.000 nye medarbejdere komme til og fra job i en allerede presset hovedstad?
»Vi er allerede udfordret på infrastrukturen i dag, og vi er fuldstændig klar over, at flere arbejdspladser ikke vil gøre det bedre, hvis vi ikke samtidig forbedrer infrastrukturen. Derfor ser vi både på, hvordan vi kan forbedre infrastrukturen for de bløde og de hårde trafikanter,« siger Gert Nelth. Han fortæller, at man med cykelstier langs øgruppens kanter vil gøre det nemt at komme derud på cykel.
»Vi ved godt, Amagermotorvejen er den tredje mest belastede strækning i Danmark, men man arbejder på at udvide begge retninger med et spor. Derudover skal der opføres en ny sluse ved Skrædderholmen, og den er vi ved sammen med Vejdirektoratet at undersøge, om vi kan bygge en ny vej oven på,« siger direktøren.
»Vi har desuden lige fået vedtaget, at der skal være en ny busforbindelse til området og på sigt måske en letbane. Det vil også forbedre transporten til området,« fortsætter han og fortæller, at han derfor er fortrøstningsfuld.
»Når vi åbner den første ø i løbet i 2020-2030'erne, forventer vi, at de trafikale problemer er løst.«
Gode forundersøgelser
Projektet bliver ikke til noget uden en VVM-redegørelse, der entydigt kan vise, at de tre millioner m2 kunstige øer og deres kommende industrielle beboere ikke skader miljøet.
Men også i denne henseende er Hvidovre Kommune optimistisk.
»Når vi er så rolige, selvom vi ikke har en VVM endnu, er det, fordi vi i forbindelse med vores forundersøgelser lavede de undersøgelser, man skal lave i forbindelse med en VVM. Vi har sågar været i dialog med nogle af de omkringliggende kommuner for at høre, hvad de har af indsigelser og kommentarer. Så vi har lavet et ret stort forarbejde,« siger Gert Nelth.
Planen bryder heller ikke med fingerplanens regel om stationsnære arbejdspladser – selvom Holmene ligger relativt langt fra Friheden Station. For kravene gælder kun for arbejdspladser, der kan integreres i byerne, og det er ikke sådan nogle arbejdspladser, Hvidovre Kommune tænker at lave,« fastslår Gert Nelth.
Forundersøgelsene viser desuden, at den gennemsnitlige havdybde i området er 3,9 meter og at området er geologisk stabilt og kan understøtte Holmene.
Sikret mod havet
Øerne skal være runde, hvilket er atypisk, når man bygger ud i havet. Men Cowi forsikrer ved briefingen, at det kan lade sig gøre og er slidsikkert.
Samtidig understreger Ulf Kjellerup, der er chief market manager hos Cowi, at vandstrømsanalyser foretaget af Cowi selv og DHI viser, at man ikke bør frygte, at øerne ædes op.
Han fortæller, at digerne omkring øerne vil være 5,5 meter høje og på den måde vil kunne klare de kraftigere storme og højere vandstande, man forventer som følge af klimaforandringerne.
Ingen færdig plan for organisering
Gert Nelth fortæller, at kommunen ikke har lagt sig fast på en organisering endnu, men at den overvejer en konsortium-model, hvor Hvidovre Kommune ejer en andel.
Selvom der endnu ikke er nogen fast plan for, hvordan projektet skal struktureres og finansieres, er der sandsynligvis penge bag drømmene. For ud over dundertalende politikere deltog direktøren for Pension Danmark, Torben Möger Pedersen i offentliggørelsen af visionen.
Og han virkede særdeles overbevist om, at Holmene var en investering for Pension Danmark.
»Pension Danmark er i forvejen en stor investor i byggeri i hovedstadsområdet, men indtil nu kun i boliger. Derfor glæder vi os til at indgå i det her projekt.«
Idéen om at udvide Avedøre Holme i form af øer er hul i hovedet. Der er gået selvsving i de høje herrer og damer, når de stiller op til den slags fjolleri. Det kan ikke vare længe, før de opdager det og begynder at bakke ud af pinligheden. Det er fint nok at udvide Avedøre Holme. Det gør man selvfølgelig billigst og bedst ved at gøre det, som man plejer.
De arbejdspladser skal da ligge et helt andet sted.
Det er rigelig svært at finde kvalificeret arbejdskraft i KBH som det er!
Hvis de endelig skulle ligge i KBH området skulle de da ud og ligge 30-50km sydvest for københavn. Et eller andet sted nord for Ringsted/Sorø.
Så kunne de mange syd og vestfra der i dag arbejder i KBH få kortere på arbejde, alle øst for Odense ville kunne pendle på under en time, og de inde fra kBH som gerne ville arbejde i en af de nye virksomheder ville have fordelen af at bevæge sig modsat myldre trækket.
kan man forestille sig vandtransport til holmene? Vandbusser fra indre havneterminaler osv.? Hvis S-tog, metro og busser tænkes sammen med vandtransport, kan en billig og effektiv og miljø- (og klima-)venlig transport lade sig gøre. Det kræver dog en havn eller to på hver holm...
Da renseanlægget og kraftværket begge lukker varmt vand ud, bør overisning ikke være et uløseligt problem.
Ærgerligt at illustrationerne ikke viser de nuværende 3 store 3,6MW møller, som står 500m syd for nærmeste virksomhed og dermed sjældent kaster skygger på opholdsområder. De passer ind i ø-projektet da de jo ikke kan kaste skygger sydpå.
Derimod er de kystmøller der er vist i andre artikler, ret tæt på syd for øerne. Kunsteren (og såmænd også planlæggerne) har haft frit slag.
Letbanen til Avedøre har været i tankerne i mere end 10 år, se kort side 4 www.trafikdage.dk/papers_2008/kristoffer_k...
De 6-7 km hen til Sydhavnen gør en Metro-forlængelse ret dyr, og øvrige trafikhensigter virker vage.
Deloitte's 54mia får ben at gå på.
Hej Thomas. De nuværende møller vil være udtjent i 2025, hvor byggeriet ved deres nuværende placering går i gang. Der skal da opsættes nye, fortæller Hvidovre Kommune.
De 3 3,6 MW møller er opstillet i 2009, og er aldeles ikke udtjente i 2025. Det er en ganske useriøs oplysning fra Hvidovre kommune!
Et rigtigt godt spørgsmål!
3 mill m3 x 4 meter = 12.000.000 m3. Så ca 400.000 lastbiler med 30 m3 på og så er vi ved vandoverfladen og hvor meget skal vi over? Diger på 5 meter og så kan vi starte med at køre byggematerialer til. Samtidig vil man køre til det nye nordhavn's opfyldning. Så jeg spørger bare:
1: Hvor skal alt det opfyld komme fra?
2: Kunne man forestille sig at man først skal lave vejene til al den trafik?
3: Har vi snart grus nok på sjælland til alt det byggeri?
16 år er kort tid, men det er forsøgsmøller, vistnok prototyper, og de kører ikke stabilt. I årevis har de tit stået stille enkeltvis i flere timer mens de øvrige kører lystigt - det er noget under den operationsdygtighed standardmøller har. Er det fordi man kører forsøg, eller fordi de har tekniske problemer?
Men hvor skal de nye møller stilles op - samme placering, eller længere ude som vist i tegningerne? Og bliver de også til at investere i for borgerne?
Ikke udsædvanligt at se møller stå stille. Der står 3 ved hillerødmotorvejen hvor man ofte ser 1 der er drejet ud af vinden. Mon ikke det har noget med hvor meget strøm man kan levere på hvilke strenge i grit'et?
»Når vi åbner den første ø i løbet i 2020-2030'erne, forventer vi, at de trafikale problemer er løst.«
Jeg er stadig overrasket over, at der er så lidt vision i de grønne holme, at man ikke engang har tænk transporten ind.
En cykelsti, en ny (diesel) busrute og så ellers asfalt. Som Niels nævner, så kunne man have haft en vision om vandtransport og ellers have tegnet ind, hvor letbanen eller Metro kunne forlænges til og køre rundt på holmene. Men man har tegnet noget, der ligner en motorvej ind.
Jeg har svært ved at se det grønne i projektet, når man ikke samtidig gør det nemmere og mere attraktivt for folk at komme dertil med mere klimavenlig transport end bilen. Eller i det mindste har en vision om det.
Højst usandsynligt - små mølleparker er vel mindre end det lokale net, og Sjællands forbrug er større end elproduktionen. De 3 møller ved Hillerød er måske 1 MW hver, og Hillerød bruger noget mere end det, især i dagtimerne hvor man kan se møllerne. Ved Avedøre er nettet jo meget kraftigere.
Men for nu at få det specificeret ; hvilke regler findes der for nettilslutning af små kraftværker som møller? Skal nettet have mindst samme kapacitet som møllerne?
Politikerne og journalisterne har endnu ikke forstået meget af "visionen".
Lynetten skal flyttes. Det koster vel mellem 10 og 20 mia. kr., men det er jo ikke noget problem at skaffe de penge. Vandafledningsafgifterne skal jo bare forhøjes lidt, så det behøver journalisterne ikke at skrive om - borgerne betaler - brugerbetaling.
Man vil udvide Amagermotorvejen med et spor. Det ved vi jo godt er utilstrækkeligt, og at trafikpropperne bare vil flytte til en anden flaskehals i systemet. Men løsningen er indlysende, selvom vore kære politikere ikke siger det. Vi indfører jo bare den længe forkætrede road-pricing og gør det f.eks. 2 kr. dyrere pr. kørt km. Så garanterer jeg for, at der igen bliver plads på motorvejen. Og km-prisen kan der jo løbende skrues på. Det er det jeg kalder anvendt liberalisme. Alle må gerne køre ubegrænset på mortervejen, blot de betaler, det det koster - dvs. igen brugerbetaling.
Når ”visionen” er gennemført, vil de ekstra arbejdspladser betyde en ekstra skatteindtægt i de implicerede kommuner på skønsmæssigt mindst 5. mia. kr. pr. år. Det har politikerne sikkert gennemskuet, men for os ingeniører bliver der også mange muligheder for at hive penge ud af ”visionen” – spændende.
problemet er at de skal sejle gennem kalvebodløbet der er en del af et stort natura2000 område hvor der er restriktioner på hvad der må være af trafik. Specielt i fuglenes yngletid.
Derudover vil det også være et problem at man skal igennem slusen for at komme ind i havnen ad vandvejen. Dette tager typisk ca. 20 minutter da slusen er gammel og langsom. Det vil selvfølgelig være muligt at sætte folk af syd for slusen, og have endnu en færge klar nord for slusen, men det er der også en masse bøvl og logistik med.
Og som enhver der har sejlet med havnebusserne ved, så er det ikke ligefrem en hurtig transportform. Hyggelig, men ikke hurtig.
Måske kunne man grave et aflangt hul, startende fra vest Amager med retning mod Nordhavn. Når så Avedøre Holmene er fyldt op kan man begynde at grave fra den anden ende og fylde i dér hvor man alligevel har tænkt sig at udvide Refshale øen med adskillige kvadratmeter. Jorden kan køres ud af hullet på vogne direkte over på pramme som kan dumpe det ved Avedøre. Således fremkommer en tunnel som så med fordel kan indrettes til biltrafik og dermed aflaste bykernen når de 12.000 nye arbejdspladser bliver en realitet ;)
Det er begrænset hvor meget tung akademisk arbejdskraft der gider at arbejde der. Læren om udflytningerne fra København var at det meste viden sagde op, hvorefter det hele sejlede. Ikke fordi det er rimeligt, men det er fakta. Samme årsag til at man lagde Region Sjællands supersygehus lige op af RegionH. Ellers fik man ikke dygtige læger. Der er mangel på tunge akademikere
DONG/Ørsted har benyttet den ene mølle som forsøgsmølle. De to andre er ikke prototyper, idet et større antal af samme type blev opstillet offshore i 2007. Den forventede levetid for disse møller er 25 år.