Teknikkens grænseland: På smuttur til en fjern galakse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Teknikkens grænseland: På smuttur til en fjern galakse

Ormehuller er genveje i universet. Hvis de altså findes. For ingen har endnu fundet disse mærkelige huller i tid og rum, selvom Ludwig Flamm allerede i 1916 fandt, at Einsteins ligninger tillod forskellige dele af universet at være direkte
forbundet af flere forskellige veje. Den normale vej og via en genvej eller et ormehul.
Næsten lidt på samme måde som to steder på Jorden kan forbindes over land og vand og gennem et tyndt hul gennem jordens indre.
Store ormehuller vil være ren guf for udforskningen af rummet.
Tænk om der fandtes en hurtig genvej til en fjern galakse.

Problemet er blot, at de fleste fysikere mener, at ormehullerne enten er så små, at de kun tillader noget, der er mindre end den såkaldte Planck længde på 10-33 centimeter at passere, eller at de er så ustabile, at de hurtigt lukker sig igen. Og
det må være et kvantemekanisk gravitationsmareridt at blive fanget i et ormehul, der lukker sig igen.
Sergei Krasnikov fra Skt. Petersborg er af en anden opfattelse.
Han mener, at store, stabile ormehuller kan være opstået umiddelbart efter Big Bang, og de stadig findes rundt omkring.
For at et ormehul skal være stabilt, skal det dannes af og være fyldt med såkaldt eksotisk stof. Det er stof, der i modsætning til sædvanligt stof ikke opfylder betingelsen om, at stoffets energifordeling er positiv i ethvert referencesystem. Med
kvanteeffekter kan enhver klassisk energibetingelse brydes lokalt, så eksotisk stof er i virkeligheden slet ikke så besynderligt, som navnet antyder. Krasnikov har endvidere påvist, at det er muligt for nogle ormehuller selv at skabe eksotisk stof i så
store mængder, at de kan blive store nok til at lade et rumskib passere. Problemet er nu blot, hvor og hvordan man skal lede efter dem. (New Scientist 15/4-00). ram

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først