Techtopia #60: Elbiler leverer strøm til Roskilde Festival, mens AI spiller beer pong med gæster
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Techtopia #60: Elbiler leverer strøm til Roskilde Festival, mens AI spiller beer pong med gæster

Roskilde Festival har i år besluttet af fjerne en dieselgenerator, som førhen har forsynet madboderne på Food Court med elektricitet. De ingeniørstuderendes projekt vil medvirke til at holde det maksimale elforbrug af Food Court under det niveau, som det er muligt at levere efter generatoren er fjernet. Såkaldt peak-shaving er nøglen til at udjævne forbruget og derved nedbringe det maksimale forbrug af el i Food Court.

Læs mere om projektet: Vehicle-to-grid på Roskilde: Elbiler balancerer elnettet i Food Court

El-bilernes batterier oplades, når der er lavt forbrug. Når der er højt forbrug kan de aflades og derved levere strøm og på den måde "flytte" dele af forbruget til et tidspunkt, hvorpå der er lavt forbrug.

Ølspil træner neuralt netværk. Det er et bord med mikrofoner, massevis af LED-pærer og en computer. Når en bordtennisbold rammer bordet, kan computeren høre, hvor bolden lander og visualisere positionen af nedslaget i realtid. Bordet indgår i en workshop, hvor man kan prøve at træne et neuralt netværk og efterfølgende bruge det til et alternativ spil beer pong.

Deltagerne genererer data til bordet, så det kan lære at lokalisere nedslaget af en bordtennisbold.

Fremtidige udgaver af bordet kan måske bruges som et billigt og fleksibelt smartboard. Man vil kunne sætte en mikrofon i hvert hjørne af et skrivebord, montere en lille projektor og bruge bordet som en stor touch skærm. Det giver stor fleksibilitet og vil være langt billigere end touch skærme.

Medvirkende:

  • Andreas Gamborg, studerende DTU
  • Albert Seligmann, studerende DTU
  • Tobias Mouritzen, studerende DTU

Links:

Næste episode af Techtopia kommer mandag den 16. juli.

Du kan finde alle episoder af Techtopia og Ingeniørens øvrige podcasts HER.

Hør også: Techtopia #59: Big data og AI svigtede Tyskland i VM

Der er 2 hovedtavler med hver 250A - det er så 500A eller 345.000W.
Bilerne har 40kWh batteri (reelt har man adgang til ca. 50%, da bilen ikke tillader at batteriet bliver helt op-/afladet med den DC-ladestander der bliver brugt (30-80% SoC)
Der måles på 7 "udgange" til foodcourt - hver udgang er på 63A og tilsammen giver de det totale forbrug. Der måles også andre ting som frekvensen og reaktiv effekt.
Formålet er at slippe for at have en dyr diesel generator stående (den koster ca. 30.000,- i festivalperioden) Denne generator vil normalt udlede ca. 1 ton Co2, så det slipper man også for med elbilerne.

  • 1
  • 0

Hej Søren,
Sjove betragtninger, men lidt misvisende i denne sammenhæng.

Bilerne har man normalt i forvejen (Roskilde festivallen bruger f.eks en del).
At de er “låst” er mest et praktisk spørgsmål - det er ikke så populært med kørende biler inde på festpladsen. Næste step kunne være at bruge biler der også kører rundt (det gøres på Frederiksberg forsyning og Bornholms kommune)
Det koster heller ikke (meget) mere at lade elbilerne, end det man sparer, når de aflades - forskellen er det egetforbrug der er på ladestanderne og tabet i elbilerne.
Endeligt vil jeg lige sige, at det er en fin lille generator du har fundet, men den Roskilde festival brugte sidste år var altså noget større (container størrelse)

  • 1
  • 0