Techtopia #4: Maskinlæring og kunstigt kød skal gøre os til vegetarer

12. juni 2017 kl. 12:003
Podcast: Oksekød udgør en væsentlig miljømæssig belastning af kloden. Hvordan løser vi problemet med ny teknologi - skal det være kunstigt kød, eller skal vi være vegetarer? Vært: Henrik Føhns.
Artiklen er ældre end 30 dage

Remote video URL

Den hollandske forsker Mark Post udvikler en kunstig hakkebøf i sit laboratorium for at begrænse mængden af kødkvæg i verden. Han demonstrerede en meget dyr prototype for fire år siden. Nu er han tilbage med en plan, der kan give os kunstige hakkebøffer inden år 2020.

Der er andre måder at løse problemet på. Vi kan blive vegetarer, men det falder mange mennesker svært. Det problem prøver den danske startup Plantjammer at løse ved hjælp af maskinlæring, som gør dig bedre til at lave vegetarmad.

Illustration: Teknologiens Mediehus.

Abonnér på Techtopia

Klik her for at abonnere på podcasten.

  • Du kan også søge på ‘Techtopia’ i din foretrukne podcast-app. Der er flere apps at vælge imellem. Et eksempel er Podcast Republic, der er et gratis program, som kan downloades via Google Play.

Podcasten er lavet i samarbejde mellem IDA og Ingeniøren.

Den er sponsoreret af en række partnere: IBM, KMD, DI Digital, MCH Messecenter Herning og IDA Forsikring.

Varighed: 34:03

Artiklen fortsætter efter annoncen

Medvirkende:

  • Mark Post, professor, universitetet i Maastrict

  • Michael Haase, direktør og stifter, Plantjammer

Links:

Fik du hørt:

Læs også: Techtopia #3: iPhone fylder 10 år – sluk den nu!

Næste episode af Techtopia kommer mandag den 19. juni. Kom gerne med dine bud på, hvilke emner vi skal tage op.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
15. juni 2017 kl. 16:46

Synes det er lidt fake news at sige det er oksekødet der er miljøbelastende. Det er jo køerne og ikke kødet der udleder metan. Så vores enorme mælkeproduktion, må da være en kæmpe miljøbelastning også. Desuden er det vel også værd at kigge på foderet. En naturlig ko lever hovedsagelig af græs, ikke majs, korn og soyaskrå. Hvis vi kun spiste rå hvidkål og piratos, vill vores fordøjelse nok ikke ha det så godt.

2
14. juni 2017 kl. 21:38

Jeg har fornøjelsen af 1/4 kvie, og et lam, der går på en strandeng, de spiser kun de lokale planter, drikker af den lille sø, simpelthen ingen sprøjtning, ingen gødning, dyr der har det godt!

De kommer og "tigger" godbidder når vi tilser dem, der er kun glæde, dejligt kød, og ret god klimasamvittighed, når de bliver slagtet.

Jeg ved godt ikke alle kan have det sådan, køber også økogris, fersk fisk, gode kyllinger mv., men nyder især at spise mine håndklappede/fodrede dyr:-)

Jeg sparer ikke en klink i forhold til at købe i supermarkedet, men får, udover fornøjelsen af at tilse dyrene ca en gang pr måned, nogle udskæringer der ikke "findes" i kølemontren, så får vi noget ny mad, sidste år var det røget lammekølle.

1
12. juni 2017 kl. 13:30

Lad os i stedet betale den reelle pris, inklusiv en retvisende miljøafgift, og lad være med rundhåndet at smide gode skattekroner ud på bistand til produktionen.