Techtopia #35: Forstå euforien omkring bitcoin
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Techtopia #35: Forstå euforien omkring bitcoin

I starten af 2017 var værdien af én bitcoin ca. 800 dollars. I december toppede den med næsten 20.000 dollars.

Det har trukket avisoverskrifter over hele verden og fået mennesker, som aldrig havde hørt om kryptovaluta, til at investere i den hypede, digitale møntfod.

Bitcoin er nemlig ikke alene. Væksten i bitcoins værdi blev i 2017 slået af den for de fleste ukendte kryptovaluta ripple, der i 2017 øgede sin værdi med intet mindre end 36.018 pct. I januar 2017 kostede den blot 0,006 dollars. Ved udgangen af året kostede den 2,9 dollars. Og ripple er kun én af flere kryptovalutaer, som steg hurtigere i værdi end bitcoin.

Techtopia spørger bitcoinpioner og senior vice president i Smart Payments – et datterselskab til Nets – Hans Henrik Hoffmeyer, hvad det her går ud på.

Han tegner en hypekurve for kryptovaluta, der går fra nysgerrighed over eufori til skuffelse og slutter i en reel forståelse af et nyt paradigme for penge, værdier, investeringer og transaktioner. Og hvad det kommer til at betyde for samfund og arbejdsmarked.

Medvirkende:

  • Senior vice president i Smart Payments – et datterselskab til Nets – Hans Henrik Hoffmeyer

Links:

Næste episode af Techtopia kommer mandag den 22. januar.

Du kan finde alle episoder af Techtopia og Ingeniørens øvrige podcasts HER.

Hør også: Techtopia #34: Hvordan får vi flere kvinder i it-branchen?

Som jeg forstår det, blev bitcoins (og anden 'kryptovaluta') introduceret som en reaktion på den evigt stigende overvågning, hvor ingen kan købe eller sælge så meget som et stykke tyggegummi uden at banker og stater kan følge med i hvem der gør hvad.
Kryptovalutaen skulle søge for, at ingen kunne vide hvor en betaling var kommet fra - eller hvor den endte.
Ideen var egentlig udmærket, bortset fra at den i sagens natur fortrinsvis appellerer til kriminelle elementer.
Men den vanvittige kursstigning der er set inden for det sidste års tid, gør bitcoins fuldstændig uegnet som betalingsmiddel. Møntfoden har undergået enhver nations største skrækscenarie: Ukontrollabel, negativ inflation.
Jeg ville ikke drømme om at købe to pizzaer for mine hundrede kroner i dag, hvis jeg om en uge kan købe en iPhone for det samme beløb, og om en måned en bil, og om et år et palads.
Risikoen for at bitcoins pludselig rasler ned i kurs forbedrer heller ikke sagen. Ingen vil sælge noget for en valuta som måske ingenting er værd om en uge.
For ikke-kriminelle fungerer kryptovalutaer kun som et investeringsobjekt, hvor de kan se et indskud på 500 eller 1.000 kr. blive mere og mere værd - mens risikoen ved et kollaps er til at holde ud.

  • 0
  • 0