Techtopia #31: Styr computerspil ved tankens kraft

Det lyder som science fiction, men du kan nu styre et computerspil og skrive på et tastatur udelukkende ved at tænke på det. Ingen mus – intet tastatur – »se mor ingen hænder«. Kun elektriske signaler fra din hjerne.

Udstyret kaldes et brain-computer-interface (BCI) og er i virkeligheden et sæt virtual reality briller og en EEG-scanner, der via syv elektroder på dit hoved opfanger de elektriske impulser fra neuroner i din hjerne.

Vi skal også prøve et sæt VR-briller inspireret af det menneskelige øje, der fokuserer og stiller skarpt på ét punkt og lader alt det i periferien være lidt uskarpt. I dag er en VR skærm som en tv-skærm, hvor alle punkter på skærmen har den samme opløsning. Og det giver overordnet set en ret sløret oplevelse.

Det finske firma Varjo har derfor valgt at lave en VR-brille, der stiller skarpt som det menneskelige øje.

Medvirkende:

  • Ramses Alcaide, CEO, Neurable

  • Urho Konttori, CEO, Varjo

Links:

Neurable

Varjo

Næste episode af Techtopia kommer mandag den 25. december.

Du kan finde alle episoder af Techtopia og Ingeniørens øvrige podcasts HER

Hør også: Techtopia #30: Teknologiske startups slår USA