Techtopia #190: Politikere vælger Facebook frem for aviser

 

Siden sidste år har vi set langt flere kommentarer fra politikere på mediernes Facebook-opslag end i årene forinden. Det viser en ny opgørelse fra analysebureauet Analyse & Tal. Særligt nogle af de borgerlige politikere er meget aktive kommentatorer på mediernes nyhedshistorier og har responstider på under tre timer i gennemsnit.

Når en politiker har kommenteret på mediernes opslag, ryger opslaget ofte højt op på listen over kommentarer.

Men hvad betyder det, at den politiske debat ikke foregår i aviserne med en redaktør ved roret, men i stedet udfolder sig på en udenlandsk databetalingstjeneste som Facebook?

Det debatterer Techtopias vært, Henrik Føhns, med administrerende direktør på Dagbladet Information, Stine Carsten Kendal, og professor i kommunikation og digital transformation ved CBS, Mikkel Flyverbom.

Optagelsen stammer fra et webinar arrangeret af DJØF for nyligt.

Links:

Fik du hørt: Techtopia #189: Den digitale totalkrig rammer dit hjem

Kom gerne med dine bud på, hvilke emner vi skal tage op.

Du kan finde alle episoder af Techtopia HER.