Techtopia #118: Dansk bakteriedræber laver penicillins afløser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Techtopia #118: Dansk bakteriedræber laver penicillins afløser

 

Crispr er groft sagt en genetisk saks, som kan klippe i bakterier og ændre deres DNA, så de helt naturligt kan slå multiresistente bakterier ned uden brug af antibiotika. Man klipper altså ikke i patientens gener, men manipulerer udelukkende med de bakterier, som findes i mavesækken i forvejen.

På europæisk plan dør ca. 33.000 patienter årligt som følge af multiresistens. Derfor har en række investeringsfonde postet 320 millioner kroner i SniprBiome, hvilket er den største investering af den type i Danmark nogensinde.

Stifter og direktør Christian Grøndahl besøgte Techtopia på Respondfestivalen hos IDA, hvor han fortalte om virksomheden, teknologien samt om perspektiver og visioner. Kort og godt et lynkursus i Crispr, der af mange vurderes som værende en af de allermest væsentlige teknologier lige nu.

Crispr (Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats) er en proces, som mikroorganismer bruger som forsvar fx. mod angreb af virus. Mekanismen ødelægger det fremmede genom i det angribende virus.

Crispr er blevet omtalt som ‘den genetiske schweizerkniv’, fordi det er et generelt værktøj til modificering af gener i alle tænkelige organismer, lige fra bakterier til dyr og mennesker. Man kan slå gener i stykker, udbedre fejl, lave ændringer, eller manipulere generne.

Medvirkende:

  • Christian Grøndahl, stifter og direktør, SniprBiome

Link:

Fik du hørt: Techtopia #117: 3D-print et hus på Månen

Næste episode af Techtopia kommer mandag den 19. august. Kom gerne med dine bud på, hvilke emner vi skal tage op.

Du kan finde alle episoder af Techtopia og Ingeniørens øvrige podcasts HER.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først