Techtopia #116: Hør Nasas plan for at overleve på Mars

Der var faktisk kvælstof i kabinen, men kun under opsendelse.</p>
<p>Apollo brugte ren ilt i rummet, ved lavt tryk. Ulykken med Apollo 1 viste at ren ilt ved højere tryk var ekstremt brandfarligt. I Apollo 1 havde man endda overtryk i kabinen kombineret med ren ilt da katastrofen indtraf. Brandfaren løste man ved at sænke trykket og dermed iltkoncentrationen.</p>
<p>Men kabinen tålte ikke undertryk, og skulle derfor starte med normalt tryk. Så under opsendelse var der ilt/kvælstof blanding i kabinen. Ude i rummet blev kvælstoffet blæst ud og erstattet med ren ilt.

Den måtte jeg lige google, for sådan som du umiddelbart beskriver det, så lyder det som en god opskrift på dykkersyge (nitrogenbobler i blod og væv). En hurtigt sænkning af trykket til 1/3 er på den forkerte side af Haldane grænsen. Jeg var godt klar over at astronauterne preåndende 100% ilt inden opsendelsen. Men de åndende åbenbart osgå 100% ilt under opsendelsen og ikke kapslens atmosfære under opsendelsen, indtil de første fjernede hjelmen i kredsløb efter at trykket i kapslen var blevet sænket til 1/3 bar.

Spørgsmålet er så hvorfor man ikke bare fyldte kapslen med 100% nitrogen under opsendelsen og dermed undgik enhver brandfare. Det er vel fordi man gerne ville kunne ånde atmosfæren i kapslen, hvis man var tvunget til at tage hjelmen af pga. en fejl i dragten, eller hva'? Faktisk anvendte man en blanding på 60% ilt og 40% nitrogen, hvilket nok er langt højere iltpartialtryk end man kunne ønske aht. til brandfaren. Men det svarer til at ilt partialtrykket bliver 0,2 bar, når trykket sænkes fra til 1/3 bar, sådan at luften lige præcis undgår at blive hypoxisk. Så det lyder som om det er grunden til valgt af det blandingsforhold. Havde en astronaut været nødt til at fjerne hjelmen tidligt under opsendelsen, så havde han åndet luft med nitrogenpartialtryk på 0,4 bar under hele opsendelsen, som så i kredsløb var blevet sænket til nitrogenpartialtryk på 0,13 bar (man skiftede til 100% ilt langsomt over en periode på et døgn). Det er på den forkerte side af Haldane grænsen. På den anden side havde han jo kun skulle ånde det under den korte tid opsendelsen tog, og han havde preåndet 100% oxygen indenopsendelsen, så det sænker jo risikoen for dykkersyge.

Det lyder som om man havde man forskellige risicci at opveje mod hinanden i valget af gasblanding, og uden at der var et perfekt valg.

Hvorfor i alverden skulle man tage kvælstof med? Kvælstoffet indgår ikke i stofskiftet og mængden af kvælstof forbliver derfor uændret. Hvad der forbruges i stofskiftet er ilt, der ender som CO2...og hvorfra ilten faktisk kan genudvindes ved brug af energi.

Der var faktisk kvælstof i kabinen, men kun under opsendelse.

Apollo brugte ren ilt i rummet, ved lavt tryk. Ulykken med Apollo 1 viste at ren ilt ved højere tryk var ekstremt brandfarligt. I Apollo 1 havde man endda overtryk i kabinen kombineret med ren ilt da katastrofen indtraf. Brandfaren løste man ved at sænke trykket og dermed iltkoncentrationen.

Men kabinen tålte ikke undertryk, og skulle derfor starte med normalt tryk. Så under opsendelse var der ilt/kvælstof blanding i kabinen. Ude i rummet blev kvælstoffet blæst ud og erstattet med ren ilt.

P.S. Pumper man luften i en luftsluse tilbage i rumskibet før man åbner til rummet?

Ikke hvad jeg ved af. De fleste af de rumfartøjer, der har været fortaget rumvanding/måenvandring fra, har da vist iøvrigt slet ingen luftsluse.

Det jeg tænkte på var højdesyge, hvis trykket bliver lavt, men højdesyge skyldes måske ikke kun det lave lufttryk.

Problemet er det lave ilt-partialtryk. Så vidt jeg husker så var trykket i Apollo kapslernes 100% iltatmosfære 1/3 bar. Men man kunne vel nøjes med 1/5 bar.

Så vidt jeg ved er en ren iltatmosfære ikke sund, men måske det går med det rette tryk.

Igen er problemet ikke at om atmosfæren er 100% ilt, men ilt-partialtrykket. Man kan sagtens have et højt totaltryk uden problemer, bare ilt-partialtrykket ikke er for højt. Dette er grunden til at man ved dybere dykning anvender åndingsgas med mindre iltindhold end i atmosfærisk luft. Meget højt iltpartialtryk giver akutte problemer med blackouts og krampeanfald. Længerevarende højt iltpartialtryk giver bla. symptomer i stil med en kemisk lungebetæandelse. Jeg har en uddannelse i og erfaring med teknisk dykning. Dvs. dyb blandingsgasdykning.

Faktisk så havde man i apolloprogrammet en ren ilt atmosfære.

P.S. Pumper man luften i en luftsluse tilbage i rumskibet før man åbner til rummet?

Hvorfor i alverden skulle man tage kvælstof med? Kvælstoffet indgår ikke i stofskiftet og mængden af kvælstof forbliver derfor uændret. Hvad der forbruges i stofskiftet er ilt, der ender som CO2...og hvorfra ilten faktisk kan genudvindes ved brug af energi.

Hvorfor finger ned, for at gøre opmærksom på det fakta, at kvælstof ikke indgår i stofskiftet. Faktisk så havde man i apolloprogrammet en ren ilt atmosfære. Det betyder også at man kan nøjes med et lavere tryk, og stadigvæk have tilstrækkeligt højt ilt-partialtryk Dette er specielt anvendeligt i rumdragter, der herved bliver nemmere at bevæge sig i, da de herved minder mindre op et oppustet bildæk. Vi er skam også nogle, der har prøvet at dykke med en gasblanding helt uden kvælstof! Det går absolut fint.

Hvad gør man på rumstationen og lange rejser for at holde en rimelig atmosfære.
Tager man også kvælstof med?

Hvorfor i alverden skulle man tage kvælstof med? Kvælstoffet indgår ikke i stofskiftet og mængden af kvælstof forbliver derfor uændret. Hvad der forbruges i stofskiftet er ilt, der ender som CO2...og hvorfra ilten faktisk kan genudvindes ved brug af energi.

..er NASA astronauterne bare banker på byporten til SpaceX's marsby, og køber hvad de har brug for :)

Vi er vant til på Jorden at leve i en atmosfære af kvælstof og ilt. Hvad gør man på rumstationen og lange rejser for at holde en rimelig atmosfære. Tager man også kvælstof med?