Techtopia #116: Hør Nasas plan for at overleve på Mars
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Techtopia #116: Hør Nasas plan for at overleve på Mars

De første mennesker på Mars kommer til at lave både deres mad og medicin selv i et laboratorium. Derfor forsker man i syntetisk biologi hos Nasa i Silicon Valley.

Allerede i dag kan vi konstruere biologiske byggesten i computeren, som kan printes til dna til mad, medicin og materialer. Nasa vil sende den information til nybyggere på Månen eller Mars, så de selv kan printe eller dyrke materiale til medicin og mad.

Dette er det andet af tre Techtopia-sommerafsnit om rumforskning i anledning af 50-året for den første månelanding den 20. juli 1969.

Varighed: 25:11

Medvirkende:

  • Lynn Rothschild, Sr Research Scientist, Bio and Bio-Inspired Technologies, Research and Technology, Nasa Ames Research Center

Links:
Nasa Ames
Lynn Rothschilds tale på Techfestival 2018

Fik du hørt: Techtopia #115: Tyske forskere på jagt efter liv i rummet

Næste episode af Techtopia kommer mandag den 5. august. Kom gerne med dine bud på, hvilke emner vi skal tage op.

Du kan finde alle episoder af Techtopia og Ingeniørens øvrige podcasts HER.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi er vant til på Jorden at leve i en atmosfære af kvælstof og ilt.
Hvad gør man på rumstationen og lange rejser for at holde en rimelig atmosfære.
Tager man også kvælstof med?

  • 0
  • 0

Hvorfor i alverden skulle man tage kvælstof med? Kvælstoffet indgår ikke i stofskiftet og mængden af kvælstof forbliver derfor uændret. Hvad der forbruges i stofskiftet er ilt, der ender som CO2...og hvorfra ilten faktisk kan genudvindes ved brug af energi.

Hvorfor finger ned, for at gøre opmærksom på det fakta, at kvælstof ikke indgår i stofskiftet.
Faktisk så havde man i apolloprogrammet en ren ilt atmosfære. Det betyder også at man kan nøjes med et lavere tryk, og stadigvæk have tilstrækkeligt højt ilt-partialtryk Dette er specielt anvendeligt i rumdragter, der herved bliver nemmere at bevæge sig i, da de herved minder mindre op et oppustet bildæk.
Vi er skam også nogle, der har prøvet at dykke med en gasblanding helt uden kvælstof! Det går absolut fint.

  • 0
  • 0

Det jeg tænkte på var højdesyge, hvis trykket bliver lavt, men højdesyge skyldes måske ikke kun det lave lufttryk.

Problemet er det lave ilt-partialtryk. Så vidt jeg husker så var trykket i Apollo kapslernes 100% iltatmosfære 1/3 bar. Men man kunne vel nøjes med 1/5 bar.

Så vidt jeg ved er en ren iltatmosfære ikke sund, men måske det går med det rette tryk.

Igen er problemet ikke at om atmosfæren er 100% ilt, men ilt-partialtrykket. Man kan sagtens have et højt totaltryk uden problemer, bare ilt-partialtrykket ikke er for højt. Dette er grunden til at man ved dybere dykning anvender åndingsgas med mindre iltindhold end i atmosfærisk luft. Meget højt iltpartialtryk giver akutte problemer med blackouts og krampeanfald. Længerevarende højt iltpartialtryk giver bla. symptomer i stil med en kemisk lungebetæandelse.
Jeg har en uddannelse i og erfaring med teknisk dykning. Dvs. dyb blandingsgasdykning.

  • 0
  • 0

Hvorfor i alverden skulle man tage kvælstof med? Kvælstoffet indgår ikke i stofskiftet og mængden af kvælstof forbliver derfor uændret. Hvad der forbruges i stofskiftet er ilt, der ender som CO2...og hvorfra ilten faktisk kan genudvindes ved brug af energi.

Der var faktisk kvælstof i kabinen, men kun under opsendelse.

Apollo brugte ren ilt i rummet, ved lavt tryk. Ulykken med Apollo 1 viste at ren ilt ved højere tryk var ekstremt brandfarligt. I Apollo 1 havde man endda overtryk i kabinen kombineret med ren ilt da katastrofen indtraf. Brandfaren løste man ved at sænke trykket og dermed iltkoncentrationen.

Men kabinen tålte ikke undertryk, og skulle derfor starte med normalt tryk. Så under opsendelse var der ilt/kvælstof blanding i kabinen. Ude i rummet blev kvælstoffet blæst ud og erstattet med ren ilt.

  • 0
  • 0

Der var faktisk kvælstof i kabinen, men kun under opsendelse.

Apollo brugte ren ilt i rummet, ved lavt tryk. Ulykken med Apollo 1 viste at ren ilt ved højere tryk var ekstremt brandfarligt. I Apollo 1 havde man endda overtryk i kabinen kombineret med ren ilt da katastrofen indtraf. Brandfaren løste man ved at sænke trykket og dermed iltkoncentrationen.

Men kabinen tålte ikke undertryk, og skulle derfor starte med normalt tryk. Så under opsendelse var der ilt/kvælstof blanding i kabinen. Ude i rummet blev kvælstoffet blæst ud og erstattet med ren ilt.

Den måtte jeg lige google, for sådan som du umiddelbart beskriver det, så lyder det som en god opskrift på dykkersyge (nitrogenbobler i blod og væv). En hurtigt sænkning af trykket til 1/3 er på den forkerte side af Haldane grænsen.
Jeg var godt klar over at astronauterne preåndende 100% ilt inden opsendelsen. Men de åndende åbenbart osgå 100% ilt under opsendelsen og ikke kapslens atmosfære under opsendelsen, indtil de første fjernede hjelmen i kredsløb efter at trykket i kapslen var blevet sænket til 1/3 bar.

Spørgsmålet er så hvorfor man ikke bare fyldte kapslen med 100% nitrogen under opsendelsen og dermed undgik enhver brandfare. Det er vel fordi man gerne ville kunne ånde atmosfæren i kapslen, hvis man var tvunget til at tage hjelmen af pga. en fejl i dragten, eller hva'?
Faktisk anvendte man en blanding på 60% ilt og 40% nitrogen, hvilket nok er langt højere iltpartialtryk end man kunne ønske aht. til brandfaren. Men det svarer til at ilt partialtrykket bliver 0,2 bar, når trykket sænkes fra til 1/3 bar, sådan at luften lige præcis undgår at blive hypoxisk. Så det lyder som om det er grunden til valgt af det blandingsforhold.
Havde en astronaut været nødt til at fjerne hjelmen tidligt under opsendelsen, så havde han åndet luft med nitrogenpartialtryk på 0,4 bar under hele opsendelsen, som så i kredsløb var blevet sænket til nitrogenpartialtryk på 0,13 bar (man skiftede til 100% ilt langsomt over en periode på et døgn). Det er på den forkerte side af Haldane grænsen. På den anden side havde han jo kun skulle ånde det under den korte tid opsendelsen tog, og han havde preåndet 100% oxygen indenopsendelsen, så det sænker jo risikoen for dykkersyge.

Det lyder som om man havde man forskellige risicci at opveje mod hinanden i valget af gasblanding, og uden at der var et perfekt valg.

  • 0
  • 0