Techtopia #100: Den værste dag i dit liv

15. april 2019 kl. 11:59
Techtopia #100: Den værste dag i dit liv
Illustration: Bigstock / Ingeniøren.
Artiklen er ældre end 30 dage

Remote video URL

 

Illustration: Teknologiens Mediehus.

Abonnér på Techtopia

Klik her for at abonnere på podcasten.

Du kan også søge på Techtopia i din foretrukne podcast-app. Der er flere apps at vælge imellem. Et eksempel er Podcast Republic, der er et gratis program, som kan downloades via Google Play.

Podcasten er lavet i samarbejde mellem IDA og Ingeniøren.

Den er sponsoreret af en række partnere: IBM, KMD, DI Digital, MCH Messecenter Herning og IDA Forsikring.

Alt for få virksomheder er forberedt på den værste dag i deres liv. Dagen, hvor de bliver lagt ned af et uforudset cyberangreb. Men nu kan de komme på et meget virkelighedsnært kursus i et rullende datacenter hos IBM.

Techtopia besøger IBM X-Force Cyber Tactical Operation Center (C-TOC), der er et mobilt kommando- og træningscenter, som kan foretage meget realistiske simuleringer af cyberangreb mod myndigheder og virksomheder i realtid.

C-TOC fungerer som en operationel kommandocentral og datacenter bygget ind i en lastbil på 18 hjul inspireret af de kommandoposter, som militæret og andre myndigheder bruger i krisesituationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lastbilen gør det muligt for organisationer at opleve virkelighedstro og højintense hackerangreb, der hjælper dem med at blive bedre til at håndtere sikkerhedsproblemer.

Truslen for cyberspionage og cyberkriminalitet mod danske virksomheder og myndigheder er meget høj, ifølge Center for Cybersikkerheds nye trusselsvurdering fra marts 2019.

En ny undersøgelse fra Epinion for Danske Bank viser, at 27 % af små og mellemstore virksomheder i Danmark har oplevet et cyberangreb. På trods af det har hver tredje ikke en koordineret plan for at beskytte virksomheden mod cyberangreb.

Tilsvarende viser tidligere studier, at kun lidt over hver tiende medarbejder i danske virksomheder og myndigheder har deltaget i en eller flere cyber- og datasikkerhedsøvelser, hvor organisationens beredskab er blevet testet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Medvirkende:

  • Alexandra Kroon, cybersikkerhedsekspert, IBM

  • Marie Wessel, Head of Division, Digitaliseringsstyrelsen

Links:

C-TOC

C-TOC-video

Center for Cybersikkerheds nye trusselsvurdering fra marts

IDA om cybersikkerhed

Næste Techtopia udkommer mandag d. 29. april 2019.

Du kan finde alle episoder af Techtopia og Ingeniørens øvrige podcasts HER.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hør også:

Læs også: Techtopia #99: Kvinde styrer drone med tankens kraft

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger