Techgiganter lader smart home-enheder tale sammen: Men mange ender skuffede

Plus11. oktober 2022 kl. 15:0415
Techgiganter lader smart home-enheder tale sammen: Men mange ender skuffede
Installatører har svært ved at navigere i junglen af smart home-produkter. Nu skal ny protokol sikre at eksempelvis B&O fjernsyn kan tale sammen med alle typer smart home-enheder, uanset producent. Illustration: B&O, Beosound.
Efter flere års tilløb kan smart home-sensorer fra Apple, Google, Amazon og Samsung nu endelig tale sammen, men med store begrænsninger på funktionaliteten.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vi er vilde med at koble dørklokken, loftslampen og varmepumpen på internettet, så vi kan styre hjemmet fra vores smartphone eller med stemmen.

Faktisk har danskerne europarekord i at forbinde fysiske produkter med internettet, viser tal fra Danmarks Statistik.

Men jo flere produkter, der kobles på internettet, jo sværere bliver det at samle styringen i en enkelt platform. For det er langt fra alle produkter, der taler sammen.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
15 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
13. oktober 2022 kl. 15:20

Er du sikker på dine radiatortermostater virker?

Størsteparten af opvarmningen sker ved gulvvarme, som har så stor en tidskonstant, at reguleringen ikke opdager, at solen er kommet på himlen.

Den nuværende løsning med en simpel termostat var en hurtig, men langt fra optimal løsning. I fremtiden kommer der formodentlig én eller flere lysfølere, der direkte kan måle/estimere den mængde energi, der modtages via ruderne, og fyret eller varmepumpen skal så med det samme reguleres tilsvarende ned i effekt. En sådan foroverkobling eller "feed forward" kompensation er hensigtsmæssig, da en regulering ellers let bliver ustabil, hvis tidskonstanten i processen er længere end i regulatoren. Ved også at tage hensyn til temperaturdifferensen mellem inde og ude, vil man meget præcist kunne beregne hvilken opvarmningseffekt, der p.t. er brug for, og man kan så lade termostater finjustere både temperaturen og reguleringsparametrene, så regulatoren bliver adaptiv.

14
13. oktober 2022 kl. 11:44

For at undgå, at gasfyret kører, når vi modtager en masse gratisvarme gennem store vinduesarealer, har jeg monteret en simpel termostat, der stopper fyret,

Er du sikker på dine radiatortermostater virker?

Det klarer mine helt af sig selv. Når Solen giver varme så temperaturen stiger lukker termostaten ned helt af sig selv. Det fungerer indenfor 0,5 til 1 grad.

Hvis også temperaturen udenfor stiger, får jeg dobbelt virkning, fordi fyret så sænker fremløbstemperaturen. Det er i forvejen to reguleringer der arbejder perfekt sammen, så jeg vil nødig gribe ind med ekstra reguleringer, der måske forvirrer det eksisterende system.

Man skal i øvrigt huske at det også skal virke den modsatte vej, hvis solen stopper med at skinne og det bliver køligere udenfor.

Af samme grund har jeg slået den besynderlige midling af målte udetemperatur fra, som kaldes noget med tungt eller let hus. Funktionen vil i praksis fungere som et uønsket delay i reguleringen af fremløbstemperaturen.

12
12. oktober 2022 kl. 13:42

Home-assistant.io har allerede løst alle disse udfordringer.

Yderligere, så kører det lokalt og er kun i begrænset omfang afhængig af cloud-løsninger (hvor producenten insisterer på at have et lukket API og deres egne servere).

Jeg var overrasket over hvor mange funktionaliteter som er understøttet direkte i de indbyggede integrationer. Philips Hue styret via IKEA kontakter? intet problem. Sonos via en Zigbee kontakt? jo, såmænd.

Når alle systemerne samles med ét fælles interface, kan man lave de vildeste automationer og styringer. lokalt.

omvendt er installation en smule bøvlet, men det er gratis. man kan ikke få det hele.

11
12. oktober 2022 kl. 11:14

Min opvarmning fungerer perfekt med gammeldags radiatortermostater samt fyrets fremløbstemperatur via udendørstemperaturen. Jeg ser ikke et behov for mange andre styringer

Måske ikke, men det gør jeg i høj grad.

For at undgå, at gasfyret kører, når vi modtager en masse gratisvarme gennem store vinduesarealer, har jeg monteret en simpel termostat, der stopper fyret, men ikke varmtvandsproduktionen, når det er nok gratisvarme fra solen, eller når der fyres op i pejsen. Det holder temperaturen fint konstant; men fyret kan køre modulerende, så det ville være langt mere hensigtsmæssigt, hvis jeg kunne styre effekten analogt end at tænde og slukke i 5 minutters intervaller, som desværre er det længste, termostaten kan stilles til. Desuden ville jeg kunne lave en avanceret, overordnet styring med flere ude- og indefølere, som måske i fremtiden også kunne tage hensyn til vejr- og soludsigten.

10
12. oktober 2022 kl. 10:57

Da jeg som ansat hos Søren T- Lyngsø udviklede min første feltbus STL-net for over 40 år siden, var jeg før på markedet med bitvis busarbitrering end CAN. Til gengæld var de før mig med den geniale Publisher-Subscriber model, og det har irriteret mig lige siden. Hvordan poker kunne jeg dog være så dum at addressere den enkelte enhed eller applikation i stedet for den enkelte procesværdi?

Nu begår man så samme fejl med Matter, som er en applikationsprotokol, som meget godt svarer til de standarddrivere, der er indbygget i Windows. De muliggør de simpleste funktioner; men vil man udnytte avancerede faciliteter, skal man have fat i en dedikeret driver (app). En B&O fjernbetjening vil da sikkert kunne tænde og slukke en simpel lampe; men den vil næppe kunne udnytte alle de avancerede lysstyringsfaciliteter, der f.eks. findes i Max-i, som bl.a. gør det muligt at styre lyset i realtid fra et TV-billede (se https://max-i.org/advanced-led-lighting.html ). Desuden anvender Matter IPv6, så man skal ofre 128 bit på addressering af op til 3,4 x 10^38 enheder i et system, der begynder at gå i knæ ved bare 50 enheder! IT-nørderne fornægter sig ikke, og det ender med garanti i specifikationer på over 1000 sider, som det f.eks. også er tilfældet med UPC-UA.

Alting bliver bare så meget simplere og lettere at overskue med Publisher-Subscriber modellen, som også benyttes af MQTT, som kan betragtes som et alternativ til Matter. Uanset hvor avanceret og hidtil ukendt en enhed er, kan man bare læse i databladet hvilke værdier, den publicerer, og hvilke værdier, den abonnerer på, og så er det bare at se dataformatet for de pågældende værdier for at kunne udnytte selv de mest avancerede funktioner, som aldrig bliver muligt at nå med Matter. Det gør det også langt lettere at lave en overordnet styring af hele hjemmet og energiforsyningen, for da det, der publiceres på kommunikationssystemet, bare er procesværdier, kan de let indgå i en samlet PLC-styring, så man kan styre et smart-house lige så avanceret - og simpelt - som selv et stort procesanlæg med hundredevis af aktuatorer og sensorer. Hos Lyngsø (og derefter) kunne jeg skrive koden til f.eks. en foderstoffabrik med flere hundrede enheder direkte ud fra fabrikkens materialeflowdiagram og sætte den i drift på få dage uden forudgående afprøvning. Nu skal skal man bruge måneders arbejde og hjælp fra brugergrupper på internettet for bare at få nogle få enheder til at makke ret.

9
12. oktober 2022 kl. 09:52

Jeg er uden tvivl for gammel, men jeg kan ikke rigtig se behovet for al den centraliserede og "smarte" styring. Det smarte ligger vist mest i salgsbrochurerne. Lidt ligesom vores "smarte" elmålere.

Det kommer lidt an på hvad det er man styrer. Altså fx med de høje elpriser, så giver det god mening at elmåleren snakker sammen med elbilladeren, så man kan lade til de laveste priser i løbet af aften/nat.

Her er så problemet, at vi på trods af en lov fra 2019 der kræver, at brugeren selv skal have adgang til sine data live, ikke reelt har det. Jeg skrev til N1 for at få adgang, og de spiste mig af med en pulsudgang, hvilket ikke giver mening når man har solceller, da den ikke spytter noget fortegn ud. Det er bare det samme som at aflæse den blinkende diode.

Jeg opgav og købte en Shelly EM3. Fantastisk nemt API og deres Cloud løsning virker også helt fint.

Min nye Samsung vaskemaskine har også en app, hvor man så kan sætte temperatur og vaskeprogram, men man kan sjovt nok ikke time den fra appen (hvilket jo ville være noget nemmere end med knapper på maskinen) og så skal man så gå HEN til vaskemaskinen for at starte den. Når man laver så ringe løsninger, så er det vist lige meget om man kan "linke" vaskemaskinen sammen med fjernsynet :-D

Jeg håber, at flere løsninger får et nemt og brugbart API, så man selv eller foretagsomme folk kan lave bedre apps der spiller sammen på den måde man har brug for det i sit hus.

8
12. oktober 2022 kl. 09:30

De som har lavet selv simpel robotik (incl. LEGO MindStorms, m.m.m.) eller anden form for intergration mellem systemer, vil have oplevet uventede reaktioner fra deres system i situationer som de bare ikke havde forudset. Det skal nok blive sjovt!

7
11. oktober 2022 kl. 23:51

Men, for os andre, kan vi spare meget, ved at kun have varmepumpen kørende om natten fra 0:00 til 5:00 og eventuelt om eftermiddagen fra 12:00 - 16:00.

Nu har jeg gasfyr, så det er en tand værre end oliefyr, men elregningen huer mig ikke.

Hvordan skal man nu forklare folk at de ikke skal lave natsænkning men omvendt, når det har været et af rådene til at mindske regningen?

Kan dette smart-home styre sådan noget?

6
11. oktober 2022 kl. 23:36

Jeg er uden tvivl for gammel, men jeg kan ikke rigtig se behovet for al den centraliserede og "smarte" styring. Det smarte ligger vist mest i salgsbrochurerne. Lidt ligesom vores "smarte" elmålere.

Det har måske heller ikke stor betydning for dig, hvis du har oliefyr, og ikke varmepumpe, og hvis du ikke har problemer med elregningen. Men, for os andre, kan vi spare meget, ved at kun have varmepumpen kørende om natten fra 0:00 til 5:00 og eventuelt om eftermiddagen fra 12:00 - 16:00. Hvis alle bare brugte strømmen som de havde lyst, vil det se dårligt ud til vinter. Mange store virksomheder er tvungen til, at få 2-kvalitet strøm, og risikerer udkobling, hvis forbruget bliver stort. Så det betyder meget, at vi kun bruger strøm når der er strøm.

5
11. oktober 2022 kl. 20:14

Jeg er uden tvivl for gammel, men jeg kan ikke rigtig se behovet for al den centraliserede og "smarte" styring. Det smarte ligger vist mest i salgsbrochurerne. Lidt ligesom vores "smarte" elmålere.

Min opvarmning fungerer perfekt med gammeldags radiatortermostater samt fyrets fremløbstemperatur via udendørstemperaturen. Jeg ser ikke et behov for mange andre styringer, og alene at få dem justeret til behov inklusive energibesparelser ville sikkert gå galt.

Det tog det meste af et år at få slået ufordelagtige/ubegribelige funktioner i fyret fra, så jeg nu ved hvad der foregår. Jeg behøver ikke at gøre noget for at skifte mellem sommer og vinter, det klarer fyret og termostaterne helt af sig selv.

Der kan være noget med at tænde lys visse steder og kontakternes placering, men det kan jeg godt leve med.

4
11. oktober 2022 kl. 18:44

Er det lovligt, at vores produkter taler sammen, og overfører indformationer imellem dem? Har vi som bruger adgang til information om, hvilke data der udveksles, og har vi mulighed for at verificere det?

Matter protokollen er til lokalt netværk kommunikation - Det er dit valg, hvis du forbinder dit lokale Matter netværk med internettet, fx ved at koble det op på Google Assist eller Amazon Alexa.

Matter tillader multi admin af dine enheder og du kan derfor implementere din egen admin enhed, som du kan lytte med på dit netværk med.

Matter protokollen og SDK'et er open source og kan findes på https://github.com/project-chip

2
11. oktober 2022 kl. 17:47

Er det lovligt, at vores produkter taler sammen, og overfører indformationer imellem dem? Har vi som bruger adgang til information om, hvilke data der udveksles, og har vi mulighed for at verificere det?

Førhen, da produkterne ikke talte sammen, var hver produkt isoleret, og dette udgjorde et glimrende værn imod virus og bakterier. Risikerer vi, at kommunikation kan medføre at virusser hopper mellem produkterne? Kan vi risikere, at de forstyrer hinanden, således f.eks. DVD afspilleren ikke fungerer, hvis vi har en videooptager i huset, så vi bliver nød til at vælge, om vi vil anvende video eller DVD'er?

1
11. oktober 2022 kl. 16:03

Min Google-Assistent og mine to Nest Mini-højttalere kan dårligt nok finde ud af at tale med sig selv. Utroligt upålideligt og fejlbehæftet.

Jeg er medlem af et par grupper på Facebook der diskuterer forskellige smart-home løsninger, og der er tilsyneladende flere frustrationer end glæder ved de forskellige produkter. Jeg ved godt at der kan være en repræsentativ slagside i sådanne grupper, fordi mange melder sig ind fordi de har problemer, men jeg synes alligevel godt nok at det er slående så ringe produkterne er, også fordi mange oplever de samme problemer med de respektive produkter.

Heldigvis har jeg ikke investeret i en "smart" dørlås endnu, og der kommer til at gå lang tid før det kan komme på tale.