Tech-selskaber vil have dig til at overvåge dig selv
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tech-selskaber vil have dig til at overvåge dig selv

Ingeniørens journalist har den seneste uge overvåget sit eget hjem med udstyr udlånt af Google- selskabet Nest – ét blandt mange selskaber, der vil have os til at overvåge vores hjem. Kameraerne er nu pillet ned, og der kommer ikke nye op foreløbig, lyder dommen. Implikationerne for privatlivet er for store, de falske alarmer for mange, og kameraerne skaber ikke nødvendigvis mere tryghed.

Min telefon vibrerer. ‘A person is spotted in your kitchen’, advarer den mig. Jeg swiper mig videre til en app, hvor jeg kan konstatere, at min kæreste er kommet hjem og er ved at tømme et indkøbsnet for varer.

Det ved jeg, fordi et kamera i mit køkken gennem den seneste uge har holdt øje med bogstaveligt talt alt, hvad der bevæger sig der. Det fortæller mig, om der er bevægelse i rummet, om det er en person, og om det kan genkende personen – alt sammen gennem notifikationer og en uendelig strøm af e-mails.

Kameraproducenter fremhæver blandt andet muligheden for at lade kameraet supplere en babyalarm på et børneværelse – både som en hjælp til forældrene og som en mulighed for at dokumentere gode øjeblikke. Da Ingeniørens journalist skulle hænge kameraerne op, viste det sig, at kameraerne oftest er mest nyttige de steder, hvor konsekvenserne for privatlivet er størst.

Kameraerne er udlånt af Googles smart home-virksomhed Nest Labs, der i sidste uge lancerede dem på det danske marked. Google er dog langtfra den eneste af de store teknologivirksomheder, der for tiden lancerer kameraer tiltænkt danskernes stuer og indkørsler.

Overvågning rykket ind i hjemmet

Både teknologigiganter – heriblandt Samsung, Google og det noget mere specialiserede D-Link – og danske alarmselskaber som G4S og Falck forsøger i disse år sammen med hundredvis af mindre aktører at få os til at gøre hjemmet ‘intelligent’ med alt fra lysstyring til sensorer og ikke mindst kameraer. Senest har også energiselskaber som Dong sluttet sig til rækken af udbydere.

Det har resulteret i, at danskerne sidste år havde installeret videoovervågning i hvert syvende hjem. Det viste en spørgeundersøgelse fra Boligsiden.dk. Den er ifølge branche­organisationen Sikkerhedsbranchen det bedste bud på, hvor mange danskere der benytter teknologien.

Tre kameraer indgik i Ingeniørens test: et indendørs, et udendørs og det nyeste skud på stammen – kameraet, der går under navnet IQ (på billedet). Det adskiller sig ved – i hvert fald i teorien – at kunne genkende ansigter og lære hjemmet at kende uden hjælp fra computerkraft i skyen.

Trods industriens anbefalinger kan det virke grænseoverskridende frivilligt at sætte kameraer op i et hjem, hvor alle webcams er dækket med klistermærker, og hvor bevoksningen minimerer indsynet fra gaden.

Det er ikke desto mindre, hvad jeg for en uge siden kastede mig selv og familien ud i for at få svar på, hvad værdien af et sæt af den seneste generation af kameraer på markedet ville betyde for mig i praksis.

Den første udfordring, når kameraerne er kommet indenfor, er derfor ikke kabelføring eller børnerække­vidde. I stedet kom installationen af kameraerne til at handle om afvejningen af sandsynlige indbrudsveje i forhold til væsentligheden af privatliv i hvert enkelt rum.

På den ene side virker det grænseoverskridende at videoovervåge soveværelset trods den udsatte placering. Omvendt er der flere rum i huset, hvor et kamera ville være direkte ubrugeligt. I sidste ende faldt valget på husets køkken, børneværelset og terrassen, sidstnævnte for at undgå at filme vejen eller naboens have, hvilket ville være ulovligt.

Nest: Vi er gæster i folks hjem

Kritikere vil mene, at videoovervågning af eget hjem med optagelser lagret i ‘skyen’ lyder som et sikkerhedsmæssigt og privatlivsmæssigt mareridt. Hos selskaber som Nest Labs er tilgangen dog en anden.

Infrarød funktion i kameraerne gør dem i stand til at se i mørket på forholdsvis lang afstand. Nogle producenter lægger vægt på at sikre kameraerne mod afbrudt strøm ved at gøre dem batteridrevne. I Nest-kameraerne er muligheden for at have dem tændt konstant prioriteret højere, og alle kameraer sidder konstant i strømforsyning.

»Vi ved, at privatliv er vigtigt for forbrugerne i Danmark. Hjemmet er et privat område. Det har været vores udgangspunkt fra begyndelsen, og det har Googles opkøb ikke ændret på,« forsikrer Nest Labs’ europæiske direktør, Lionel Guicherd-Callin.

»Vi er gæster i folks hjem og skal fortjene deres tillid. Hvis en gæst ikke opfører sig ordentligt, bliver man ikke inviteret tilbage,« fortsætter han.

Helt konkret fortæller han, at systemet er sikret ved, at der ikke er et åbent system eller en API, hvor data fra for eksempel et kamera kan tilgås. I stedet sker kommunikationen i en krypteret og unik session mellem appen, Nests tjeneste i skyen og kameraet, forsikrer han.

Dermed undgår man den helt åbenlyse fejl, som nogle producenter har lavet, mener han:

»Vi har ikke oprettet et standardpassword til folk. Det burde ingen nogensinde gøre. Vores udstyr skal i stedet parres med en Nest-konto ved hjælp af en unik nøgle, og derefter kan det ikke parres med andre konti,« påpeger han.

Selv om Nest og samtlige af selskabets konkurrenter kommer med nogenlunde enslydende forsikringer om sikkerhed og privatliv, er bekymringen omkring at opstille kameraer i hjemmet ikke fremmed for Peter Lauritzen. Han er professor ved Aarhus Universitet og forsker i de humanvidenskabelige aspekter af overvågning.

»I lige netop et hjem er man alene eller sammen med de nærmeste. Det er meget uheldigt i de situa­tioner, hvor man har fået sit kamera hacket, og hvor tyven bruger det til at følge med. De fleste har en instinktiv modvilje mod at være overvåget lige netop her,« vurderer han.

»De fleste er i dag positive over for overvågning i det offentlige rum, men i privaten vil man have stor sikkerhed for, at det nærmest kun er en selv, der har adgang,« fortsætter han.

Han mener, at folkestemningen – trods danskernes indledende modvilje – i dag er vendt til fordel for kameraerne; uanset om gælder hjemmet eller offentlig gade:

»Tidligere var folk mere påpasselige og så det som noget farligt, men folk er i dag gennemgående positive over for videoovervågning i almindelighed,« siger han med henvisning til løbende menings­målinger om emnet.

Tryghed eller ej?

Jeg er på arbejde og modtager en notifikation. Nest-kameraet har opdaget en person i mit køkken, fortæller appen mig, og mens den loader videoen, slår hjertet en ekstra gang. Hvem er i mit køkken nu?

Det viser sig at være kameraet, der har opdaget en skygge, der dukker op på en bamse på køkkengulvet. Tilsammen forveksler kameraet det med en person.

Der er ikke tvivl om, at de mange daglige notifikationer – gennemsnitligt 21 – har gjort mig mere opmærksom på, at der potentielt kunne ske et indbrud. Og ifølge Peter Lauritzen er overvågning et tveægget sværd hvad tryghed angår.

»Der er spørgsmål om, hvorvidt synlighed fremmer tryghed eller utryghed. Den lige linje mellem overvågningsteknologi og tryghed forholder sig ikke altid sådan. Nogle kan få det mere trygt af at købe overvågning. For andre resulterer det bare i, at man skal have mere overvågning senere. Det er svært at vide, hvad det vil sige at være tryg. Det bliver hurtigt meget eksempelpræget,« konstaterer han.

»Et opbud af politi gør for eksempel folk mere trygge, men hvis man har rejst, hvor der er 400 bevæbnede politifolk ét sted, bliver man pludselig utryg,« påpeger han.

Vi er forbi ‘dum overvågning’

Det er ikke kun vores opfattelse af overvågningen, der har ændret sig over de seneste år. Også teknologien er modnet. Den nyeste model af de tre Google-kameraer slår sig eksempelvis op på at kunne genkende ansigter og kæledyr og lære dine daglige rytmer at kende, så du kun får de nødvendige notifikationer på din telefon.

Intelligensen i de nyeste kameraer har til formål at sikre mod unødige notifikationer, selv om kameraet er installeret et centralt sted. Den første uge har køkkenkameraet imidlertid udsendt stribevis af notifikationer.

»Det første, der kom på markedet, var kameraer, der bare stod og kørte. Så kom der bevægelsessensorer på, og derefter kom der såkaldte virtuelle linjer ind i kameraerne,« siger Peter Lauritzen med henvisning til, at nogle kameraer kan registrere, om noget bevæger sig over visse grænser, som kan indstilles i kameraet.

Den type funktioner har eksisteret i ca. ti år,« bemærker professor Thomas Moeslund fra Aalborg Universitet, der blandt andet forsker i visuel analyse af mennesker.

»Derfra bliver det svært. Hvis man skal forbedre det, skal man dybest set vide, hvad man kigger på. Er det folk, der løber, folk, der har hætte på eller lignende? I starten var det naturligvis noget hø. Det virkede ikke, men det bliver bedre og bedre,« konstaterer han.

»Problemet er, at det ikke er indlysende, hvad kameraerne skal genkende. Det er svært at definere kravspecifikationer for, hvad der er mistænkeligt. Det er problemer, der tangerer det uløselige,« fortsætter Thomas Moeslund.

Selv om implikationerne for privatlivet virker store, har dokumentation af hverdagen også sin charme. Alle gode øjeblikke fanges på video og kan gemmes efterfølgende. Omvendt er der også mange billeder, der gerne må slettes fra video- serveren snarest.

Svært at genkende mønstre

De såkaldte analytics-funktioner i kameraerne er blevet væsentligt bedre gennem de seneste år. Thomas Moeslund vurderer, at det i dag er muligt med god pålidelighed at genkende eksempelvis en hund, en kat eller en bil.

»Men det er guddødemig svært at kende forskel på mønstre mere generelt – også selv om mange selskaber slår sig op på det,« vurderer han.

Det centrale problem i den sammenhæng er, at det kræver meget træningsdata, hvis et neuralt netværk skal lære at genkende mønstre i videoer.

»Man kan godt se, om der er unormal bevægelse i billedet, men det kræver rigtig store mængder træningsdata. Det er stadig i mine øjne lidt en salgsgimmick. Se for eksempel på fingeraftrykslæsere på telefoner, som stadig er udfordrede. Det bygger grundlæggende på samme teknologi, men kompleksiteten er langt mindre,« fortsætter han.

Det er derfor intet under, at bamser, skygger og robotstøvsugere giver falske positiver i Ingeniørens kun en uge lange test af det nye kamera, vurderer han uden at kende til Nests specifikke teknologi. Omvendt vurderer han, at det absolut er muligt at bygge et kamera, der i løbet af eksempelvis et halvt år kan lære, som Nest lover, at IQ-kameraet kan.

Udendørskameraet er vejrbestandigt og monteres i en særligt indrettet holder – meget lig konkurrerende kameraers løsninger. Her er snydt lidt for at undgå at bore i muren.

»Det er absolut realistisk at skelne mellem forskellige folk, og mellem normalt og unormalt. Det kan jeg sagtens forestille mig kunne fungere efter længere tids træning,« vurderer Thomas Moeslund.

Problemet ligger snarere i brugerens irritationer i den indledende fase, vurderer han.

»I det øjeblik, det ikke virker 100 procent, bliver brugeren ofte irriteret og slår notifikationerne fra, ligesom nogle mennesker slukker fingeraftrykslæseren på telefonen. Hvis vejret skifter, og man pludselig får mange falske notifikationer, vælger mange at slå systemet fra,« påpeger han.

Imens er det blevet onsdag, og avisens deadline nærmer sig, da en nabo bekymret skriver på Facebook om et indbrudsforsøg i nærheden. Selv om test-kameraerne ikke skal erstattes af nyindkøbte, når de bliver pillet ned i aften, er mit første instinkt at åbne kamera-appen.

Jeg har efterladt rod i køkkenet, og der er fugle på havebordet. Men derudover forsikrer teknologien mig om, at alt er i skønneste orden derhjemme.

Jeg har ikke noget imod at optagelser som bliver taget udenfor hoveddøren ligger krypteret i skyen. Med de fortilfælde og skandaler der har været omkring NSA og lignende, så skal jeg ikke have noget af at have mine billeder til at ligge i skyen, ukrypteret og dem taget indenfor hoveddøren
Hvis et softwaresystem er stort nok, så er der bygget en bagdør ind, hvis den ikke er blevet bygget bevist, så findes der et hul som er stort nok til at kunne komme ind alligevel. Selv på chip basis er der åbent for regeringer og efterretningspersone.
Eksempler er der masser af.

Det eneste system jeg tør stole på, er et offlgrid system, som kører på dens eget kablet netværk. Skal der endelig opdateres firmware eller software, så bliver det fra en laptop som bliver fysisk koblet på netværket. Der er svagheder i alt, og jeg skal IKKE have billeder til at ligge på internettet hvor jeg tosser rundt halvnøgen.

Og da SLET ikke Google, som netop lever af informationer. Ansigtsgenkendelse mm kan også gøres lokalt med egen CPU kraft. Det kan endda gøres i kameraet så meget juice kræver det heller ikke.

Jeg er forfærdet over den her retning det tager.
Frivillig overvågning i eget hjem, med ansigtsgenkendelse af Google servere
Amazon ECHO hvor man frivillig lader et apparat stå tændt og lytte på daglidags tale.
og utallige af andre teknologier

Det er en tabt sag. Vi har jo allesammen mobiltelefoner på os, og den teknologi der ligger i dem, tjaa, så blegner både kameraer og echo devices.

Nutiden ville have været en våd drøm for Stasi - og så gør vi det endda frivillig.

  • 13
  • 0

"Min telefon vibrerer. "Din hund har nakket en indbrudstyv i dit køkken", advarer den mig. Jeg swiper mig videre til en app, hvor jeg kan konstatere, at fruen er kommet hjem og er ved at skovle resterne op".

"Det ved jeg, fordi et kamera i mit køkken gennem den seneste uge har holdt øje med bogstaveligt talt alt, hvad der bevæger sig der. Det fortæller mig, om der er bevægelse i rummet, om det er en person, og om det kan genkende personen – alt sammen gennem notifikationer og en uendelig strøm af e-mails".

Det har hunden kunnet i årevis helt uden omfattende IT-sovs.

"Både teknologigiganter – heriblandt Samsung, Google og det noget mere specialiserede D-Link – og danske alarmselskaber som G4S og Falck forsøger i disse år sammen med hundredvis af mindre aktører at få os til at gøre hjemmet ‘intelligent’ med alt fra lysstyring til sensorer og ikke mindst kameraer. Senest har også energiselskaber som Dong sluttet sig til rækken af udbydere".

Giv mig bare et eneste ædrueligt argument for at overlade min privatsfære til Facebook eller andre asociale medier. Hunden holder tand for tunge og kan om nogen vogte om privatlivets fred.

At hunden samtidig virker som lovgivende, udøvende og dømmende magt er i praksis ikke noget problem for normale mennesker med normal adfærd.

  • 6
  • 1

At hunden samtidig virker som lovgivende, udøvende og dømmende magt er i praksis ikke noget problem for normale mennesker med normal adfærd.

Jah, go' hund og alt det dér.

Uden at tage stilling til elektronisk overvågning i øvrigt, så har det den fordel, at man giver det strøm, og så er den potte ude.

Hunde skal have mad, omsorg og motion. De skal til dyrlægen, de bliver syge, gamle og dør. De griser huset til med hundehår, og de skal til at begynde med opdrages.

Med andre ord et fandens arbejde. Så hvis man i øvrigt gerne vil ha' en hund, så er det helt fint, men at anskaffe en udelukkende som 'alarmsystem' vil jeg mene er at skyde sig selv i foden.

Ikke mindst fordi dit scenario med en hund som skambider en indbrudstyv, sender den direkte til aflivning, og giver dig et kæmpe erstatningsansvar.

Samtidig er hunde jo ikke fejlfri. Der er eksempler på at hunde har angrebet uskyldige, herunder sin ejer, hvilket i allerhøjeste grad er et problem for normale mennesker med normal adfærd.

Du må meget undskylde, men argumenterne for en hund som tyverialarm ligner argumenterne for at bruge hestevogne frem for biler: Der er givetvis fordele, men ulemperne tårner sig op når man gennemtænker konceptet...!

  • 4
  • 2