I efteråret 1941 mødte den tyske fysiker Werner Heisenberg op i København for at holde et foredrag i det tyske kulturinstitut. Men den egentlige hensigt med hans tur til Danmark var at mødes med sin gamle ven og læremester Niels Bohr.
Heisenberg havde som ganske ung fysiker været Bohr assistent i København fra 1924 til 1927, hvor han var med til at formulere kvantemekanikken, som det bl.a. kom til udtryk i den usikkerhedsrelation som Heisenbergs navn for altid vil være forbundet med.
Niels Bohr havde absolut ingen tanker om at overvære Heisenbergs foredrag i det tyske institut, men han accepterede, at Heisenberg for gammelt venskabs skyld kom på besøg i Bohrs æresbolig på Carlsberg.
Det var et lidt akavet møde, for Heisenberg var en del af det tyske atomforskningsprogram, mens atomeksperten Bohr var borger i et besat land.
Hvad der blev diskuteret på mødet kom ikke til nogens kendskab på dette tidspunkt.
Ville Heisenberg advare Bohr om, at tyskerne havde gang i et program til udvikling af en atombombe, som han (Heisenberg) søgte på alle mulige måder at trække i langdrag, eller ville han have Bohr til at melde sig på Tysklands side og endog ligefrem have hans hjælp til at udvikle en tysk atombombe?
Et bud på en forklaring kom først godt 15 år senere med udgivelsen af Robert Jungks bog Brigther than a thousand suns - første udgivet på tysk i 1956 under titlen Heller als tausend Sonnen.
Jungk havde kommunikeret med Heisenberg om indholdet af samtalerne med Bohr denne aften.
Bohr kunne nu både i bogen og af Heisenbergs brev til Jungk se, at Heisenberg gav en helt en anden udlægning af, hvad de havde diskuteret bl.a. under en spadseretur, hvor de var absolut sikre på, at deres samtaler ikke ville være aflyttet, end det som stod meget tydeligt i Bohrs erindring.
Bohr blev så ophidset (hvis man kan tillade sig at bruge et så stærkt ord om Bohr), at han i perioden fra 1957 til kort før sin død i 1962 skrev adskillige udkast til breve til Heisenberg, hvor han gik i rette med den udlægning af mødet, som Heisenberg havde givet til Jungk. Brevene blev dog aldrig sendt.
Disse udkast blev først offentliggjort af Niels Bohr Arkivet i 2002.
De var derfor ikke kendt af den engelske forfatter Michael Frayn, da han skrev teatetestykket Copenhagen om dette møde.
Forestillingen havde premiere i London i 1998. Allerede året efter blev den opført på Betty Nansen Teatret i København.
I skuespillet gennemspilles flere tænkelige udgaver af mødet mellem Bohr og Heisenberg med Bohrs hustru Margrethe som tilhører og aktiv deltager.
Frayns udgangspunkt var Jungks bog, og der er blandt videnskabshistorikere enighed om, at skuespillet nok giver Heisenbergs udlægning af mødet for stor vægt, også selv teksten i dag er justeret i forhold til de første opførelser i 1998 og årene derefter.
Det ændrer dog ikke ved, at det er en fremragende fortælling og forestilling uden en egentlig konklusion, vi bliver præsenteret for i Det Kongelige Teaters nyopsætning af København.
Det ydes eminent skuespil af Jens Jørn Spottag (Bohr), Mikkel Arndt (Heisenberg) og Karen-Lise Mynster (Margrethe).
Jeg så også forestillingen i 1999 på Betty Nansen Teatret.
Klarest i min erindring fra den gang står Søren Pilmark, der spillede Heisenberg. I nyopsætningen er det også Mikkel Arndt, som glimrer en ekstra tand.
Det kan måske skyldes, at det netop er Heisenberg, der har den mest spændende rolle med flest mulige facetter. Det er hans intentioner med mødet, vi ikke kender og er i tvivl om. Det giver også karakteren lidt flere muligheder for at udfolde sig.
Mange tilskuere i salen vil måske opfatte det som om, de til tider overværer en uforståelig fysikforelæsning. Det vil forhåbentligt ikke være tilfældet for Ingeniørens læsere, som snarere kan glæde sig over, at fysikken bliver taget alvorligt.
København er en forestilling, hvor fysik er omdrejningspunktet, men det er først og fremmest en forestilling om to venner, der havnede i en konflikt, hvor de måtte tage en række personlige valg, som satte deres venskab på en alvorlig prøve.
Hvor man som tilskuer sidder tilbage med fornemmelsen, at venskabet blev udfordret i 1941 og det måske ligefrem røg helt i vasken, var det det nok først i 1957, da Bohr fik kendskab til Heisenbergs udlægning af mødet, at fronterne for alvor blev trukket op.
Heisenberg slap relativt uproblematisk ud af krigen og var jævnligt i kontakt med Bohr op gennem 1950'erne.
Det ændrer ikke ved, at København i nyopsætningen på Det Kongelige Teater stadig er et eminent kammerspil.
København spiller på Det Kongelige Teater (Skuespilhuset) indtil 24. november 2022 og derefter på en turné flere steder i landet indtil 14. januar 2023
