menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
De er blevet aflyst, mørkelagt og forsinket, men nu er de endelig gennemført: statens frekvensauktioner over adgangen til 700-, 900- og 2300-MHz-frekvensbåndene, som skal bruges til mobilt bredbånd og taleforbindelser.
Auktionen var oprindeligt planlagt til at starte tilbage i september 2018, men blev aflyst dagen før af Energistyrelsen uden begrundelse. Siden blev auktionen startet op 19. februar i år, og nu er auktionen så afsluttet mellem de tre konkurrenter TDC, Hi3G (3, red.) og TT-Netværket (Telias og Telenors fælles infrastrukturselskab, red.).
Auktionen var opdelt i 20 såkaldte frekvensblokke i 700-, 900- og 2300-MHz-frekvensbåndet. TDC har vundet 14 af blokkene, hvilket er det maksimalt mulige for TDC at anskaffe. Tilsammen skal de tre teleselskaber betale 2,2 milliarder kroner for adgangen til de tre nye frekvensbånd. Da TDC løber med flertallet af frekvensblokkene, skal de også have det største checkhæfte frem, nemlig 1,6 milliarder kroner, mens 3 skal betale 485 millioner kroner og Telia/Telenor-samarbejdet skal betale 107 millioner kroner.
Selvom fordelingen af frekvenser er skæv, og forløbet omkring frekvensauktionen har været ujævn, så er alle parter overordnet tilfredse med auktionen.
»Jeg er meget tilfreds med udfaldet af auktionen. De tildelte frekvenser gør det muligt for TDC at bidrage til et Digitalt Danmark med et landsdækkende trådløst netværk i europæisk topklasse. 5G vil gøre Danmark i stand til at udbygge sin position som global, digital frontløber, og vi er på vej til at indlede et nyt og spændende kapitel,« siger Allison Kirkby, koncernchef og administrerende direktør for TDC Group i en pressemeddelelse.
De samme toner kommer fra Telia, der sammen med Telenor fik færrest frekvenser.
»Med de nye frekvenser kan vi fortsætte udviklingen af vores landsdækkende mobilnetværk, der med mere end 4.300 antennepositioner er Danmarks største. Telia indleder livetest af 5G-teknologi i andet kvartal af 2019. Det vil give værdifuld indsigt frem mod vores kommercielle lancering af fremtidens mobilnetværk, som bliver markeds- og efterspørgselsstyret,« siger Morten Bentzen, administrerende direktør i Telia Danmark.
Hos Teleindustrien, der repræsenterer teleselskaberne, er man også tilfreds med, at auktionen er overstået, men her ærgrer man sig over den samlede pris på frekvenserne. For hvis prisen havde været lavere, kunne teleselskaberne have investeret i bedre mobildækning i form af flere antennemaster, lyder argumentet.
Godt frekvensauktionen nu er afviklet. Tre ting ærgrer dog: 1) Omkostningen er meget høj. For 2,2 mia. kr. ku vi bygge mange master 2) En del frekvenser blev ikke afsat og skaber derved ikke værdi for samfundet 3) Dækningskrav på 2300 mhz var urealistiske #dktele Ny auktion 2020
— Jakob Willer (@jakobwiller) March 29, 2019
Ud over at lægge en stor bunke kontanter, har teleselskaberne også forpligtet sig til at forbedre deres mobildækning i 212 udvalgte områder, der inden april 2022 skal have adgang til hastigheder på mindst 30 Mbit/s download og 3 Mbit/s upload samt taledækning.
»Jeg er rigtig godt tilfreds med, at 19.000 flere danskere nu kan se frem til bedre mobildækning. Det er helt afgørende for både vækst og sammenhængskraft i vores land, at borgerne i hele landet kan regne med en god dækning på deres mobiltelefoner,« siger teleminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Der findes nemlig omkring 19.000 adresser fordelt på boliger, virksomheder og sommerhuse i de 212 dækningsområder som strækker sig over et areal på 2.700 km2, hvilket svarer til 6 procent af Danmarks samlede areal.
Sammen med frekvenserne påtager TDC sig dækningspligt i henhold til auktionsreglerne. Det betyder, at TDC vil sikre en stærkere dækning i egne af Danmark, der i dag kan opleve problemer med dækningen. TDC betaler frem mod 2030 i alt 1,6 milliarder kroner for frekvensblokkene til staten.
Lars Chr. Lilleholt og Energistyrelsen fik dog ikke teleselskaberne til at forpligte sig til alle dækningskravene. Frekvenser med dækningskrav på 2300 Mhz er nemlig ikke afsat. Ifølge Jakob Willer fra Teleindustrien skyldes det, at myndighederne har sat for høje og omkostningsfulde krav på enkeltadresser i netop det frekvensbånd.
700-MHz-, 3,5-GHz- og 26-GHz-frekvensbåndene er af EU’s Radio Spectrum Policy Group (RSPG) blevet identificeret som pionerbånd for 5G i Europa. Forventningen er, at det især bliver 3,5-GHz-frekvensbåndet, som skal kickstarte 5G i Europa, og så vil 26 Ghz og 700 Mhz følge efter.
For mens 700-MHz-båndet udmærker sig ved at en lang rækkevidde, så er 3,5-GHz og 26-GHz-frekvensbåndene give ekstremt hurtige netværkshastigheder og lav latenstid.
I Italien har man for nyligt gennemført en frekvensauktion ,hvor teleselskaberne betalte 15,2 milliarder kroner for frekvensblokke i 700-MHz-båndet og 32 milliarder kroner for 3,7 GHz.
I Danmark har regeringen endnu ikke fastlagt datoer for frekvensauktioner på 3,5-GHz og 26-GHz-frekvensbåndene.
Jeg undre mig over at TDC får lov til at få 14 ud af 20 mobilfrekvenser, for det vil være det selvskab med det mest udbredte, hurtigste og mest stabile net der vil vinde, og hvis konkurrencen fra starten er ulige, så dør de andre selvskaber vel med tiden, omend den bliver pinefuld og langtrukken.
Suk - hvordan kan nogen dog forlange andet... :(
Den tåbelige energiminister Lars Chr. Microholt samt nuværende regering kan end ikke finde ordet ordene monopol samt grådighed i en ordbog eller stave til dem.
Statens (=regeringens) grådighed for at få lidt mønt i kassen overstiger deres evne til at tænke på landets og befolkningens tarv.
Man have sat monopol-begrænsning til 14 frekvenser (~66%), men burde anstændighedsvis have sat begrænsningen til maks 45% af udbuddet.
De købte frekvenser skal ses i sammenhæng med de frekvenser, som de tre net allerede besidder.
Der er en ret lige fordeling af båndbredde samlet set i 700, 800 og 900 MHz båndene.
TDC 2 x 15 + 2 x 20 + 2 x 10 Mhz = 2 x 45 MHz
TT 2 x 5 + 2 x 10 + 2 x 10 Mhz = 2 x 25 MHz
'3' 2 x 10 + 0 + 2 x 15 Mhz = 2 x 25 MHz
Det er disse bånd der giver bedst dækning over store områder. Dækningen her bliver hjulpet list af 1800 MHz båndet, hvor TDC har 2 x 20MHz og TT har 2 x 25 MHz og '3' har 2 x 30 MHz.
Ja, der er forskel, men alle tre net har frekvenser til at kunne give en god område dækning, med en rimelig hastighed - og indtil videre understøtte 2G og 3G lidt endnu, hvis det er ønskeligt.
Det store forskel er at alene TDC har fået frekvenser i 2300 MHz båndet, der giver mulighed for flere og mindre 'celler' og dermed en højere samlet kapacitet pr MHz båndbredde (dog med flere master).
Men det skal ses i sammenhæng med, at TT har 30 MHz i 2100 MHz båndet (indtil 31 oktober 2021) og hele 40 MHz i 2600MHz båndet (indtil 31 maj 2030).
TT har således god frekvens kapacitet i byerne.
Herudover er der TDD bånd i 2100 og 2600 MHz båndene, der efter min viden endnu ikke bruges, men hvor TDC har 1 x 5 MHZ, TT har 1 x 35 MHz og '3' har 1 x 30 MHz.
Lars :)
Er der lige en behjertet sjæl som kan forklare hvad det vil sige at have vundet for eksempel eet frekvensbånd ?
Skal det forstå sådan, at det samlede frekvensområde indeholder et tælleligt antal separate frekvenser (separation) og at et frekvensbånd er en delmængde.
At vinde eet frekevnsbånd betyder så at selskabet kan/skal levere forbindelse ........ ?
Kan der laves en analogi til FM-båndet for (min) forståelsens skyld ?
Måske banalt, men ?
Rent kommercielt betyder det, at vinderen/køberen i en periode har eneret til at bruge frekvenserne fra et frekvenstal til et højere frekvenstal. Der er normalt regler for hvordan frekvenserne må og skal bruges.
Radio
DR langbølge sendes fra Kalundborg på 243 KHz +- 4,5 kHz = båndbredde 9 kHz. Danmark er ved international aftele blevet tildelt disse 9 kHz frekvenser omkring 243 kHz til brug fra Kalundborg fra en ca 120 m mast og med en høj sendestyrke (kan nå Østgrønland).
Samme 243 MHz blev genbrugt fra Tyrkiet og Rusland (men der sendes ikke mere).
https://en.wikipedia.org/wiki/Longwave
P1 bruger fx fra Gladsaxesenderen anvender 90.8 Mhz +-50 kHz = båndbredde 100 kHz. FM båndet, der oggså kaldes VHF bånd II, går fra 87,5 til 108 MHz (i ITU region 1 - bla. Europa, Rusland, Afrika)
Da de +-50kHz ikke er en særligt skarp grænse ved FM modulation, vælger man internationalt, at nærliggende FM stationer skal placeres med en frekvensafstand på 300 kHz for, at de ikke at genere hinanden, når lytterne indstille deres mere eller mindre gode FM tunere.
Nærliggende er for de store og høje FM sendere under nogle hundrede km. For lokale sendere en del kortere.
VHF TV anvendte mest VHF bånd III - 174-230 MHz og en båndbredde på 7 MHz -, der nu er tildelt til en digial mux for antennefjernsyn (bruges pt ikke) og op til 3 landsdækkende DAB/DAB+ muxer (båndbredde 1.75 MHz.
Mobiltelefon mobilt bredbånd sendes på en række frekvensbånd, der er delvist de samme i landene indenfor en ITU region.
I Danmark anvendes pt et smalt bånd omkring 450 MHz af Net1.dk til at give en rigtig god internet dækning overalt inkl over indre farvande. Men med en ret begænset samlet kapacitet. Dette bånd var opdelt i smalle kanaler til nordisk mobil telefon (NMT) nettet.
Digitale 2G mobiltelefoner GSM begyndte i 900 Mhz båndet, der blev opdelt i to frekvensbånd på hver 35 MHz og med en vis frekvensafstand. Et blev reserveret til at sende fra mast til telefon og et andet til at sende fra telefon til mast.
De 2 x 35 MHz blev så opdelt og overgivet til teleselskaberne, der kunne anvende 'deres' frekvenser til at opbygge GSM900 nettet.
Da trafikke steg, blev frekvenser i 1800 MHz området (fra 1710 og til over 1800 MHz) overgivet til brug for øget kapacitet med 2G GSM1800 telefoner.
Et frekvensbånd omkring 2100 MHz blev det første store frekvensbånd, der blev solgt og solgt til en høj pris til brug fra 2001 til 2021 (oktober). Den samlede båndbredde er på 2 x 60 Mz og der er en afstand mellem nu upload og download, der giver plads til en båndbredde på i alt 20 MHz hvor der skiftevis sendes og modtage på samme frekvens.
Dette bånd blev solgt til de 4 selskaber der dengang var på markedet - TDC, '3', Telia og Telenord (Sonofon) med en båndbredde på 2 x 15 MHz til hver. Derfor har det fælles TeliaTelenor net nu og indtil oktober 2021 i alt 2 x 30 MHz.
De 20 MHz TDD båndbredde bruges vist pt. ikke.
Sidenhen har staten solgt 2 X 30 MHz i 800 MHz båndet fra 791 - 862 Mhz til TT og TDC, samt 2 x 70 MHz i 2600 MHz bånder fordelt på de tre teleselskaber.
Der er igen lidt pt. ubenyttet TDD båndbredde.
800 MHz båndet var tidliger TV kanal 61-69 i luften (er det fortsat inde i kabeltv)
Jo lavere frekvens, jo bedre rækkevidde, men under 450 Mhz ses også støjproblemer.
Længere rækkevidde betyder længere afstand mellem hver celle, der kan anvende samme freekvensområde og dermed et mindre antal celler og en mindre samlet kapacitet af en given frekvens og båndbredde.
Båndbredden er direkte proportional med den teoretisk maksimalt mulige kapacitet målt i Bits/Hz. Med 4G LTE er man meget tæt på at kunne overføre med den maksimale kapacitet.
Har man fx i 800MHz båndet som TDC 2 x 20 MHz og TT 2 x 10MHz, så kan TDC udbygge til den dobbelte hastighed og kapacitet af den TT kan (i dette bånd).
Der er ingen kapacitet ved lave frekvenser, 9 KHz på langbølger kan sådan lige overføre én 23kHz DRM radiokanal, hele FM båndets 20,5 MHz har en samlet teoretisk kapacitet, som selv uden adskillende guardband ikke overstiger, hvad alene TDC har i bare 800 MHz download kapacitet. Derudover er FM båndet mere udsat for 'naturlig' støj , så kapacitetn er nok endda mindre
Endelig er antennestørrelsen i samme størrelsesorden som bølgelængden og da denne er bølgelængde =c/f - lysets hastighe/ frekvensen - vil lave frekvenser normalt betyde større antenner. Det er et problem ved mobile enheder, men mindre ved fx en fast opkobling til internettet via en mobilmast, en egen antenne og en 4G router.
Lars :)
Tak for fint overblik Lars!
Der er jo nærmest skjult indkomst skat - for det er jo os forbrugere der får lov at betale i sidste ende. + moms.
Som statsborger havde jeg hellere set udbuddet gik på bedste dækningsforhold til den bedste slutbruger pris. Og licensen kunne så iøvrigt være gratis.