De er blevet aflyst, mørkelagt og forsinket, men nu er de endelig gennemført: statens frekvensauktioner over adgangen til 700-, 900- og 2300-MHz-frekvensbåndene, som skal bruges til mobilt bredbånd og taleforbindelser.
Auktionen var oprindeligt planlagt til at starte tilbage i september 2018, men blev aflyst dagen før af Energistyrelsen uden begrundelse. Siden blev auktionen startet op 19. februar i år, og nu er auktionen så afsluttet mellem de tre konkurrenter TDC, Hi3G (3, red.) og TT-Netværket (Telias og Telenors fælles infrastrukturselskab, red.).
Auktionen var opdelt i 20 såkaldte frekvensblokke i 700-, 900- og 2300-MHz-frekvensbåndet. TDC har vundet 14 af blokkene, hvilket er det maksimalt mulige for TDC at anskaffe. Tilsammen skal de tre teleselskaber betale 2,2 milliarder kroner for adgangen til de tre nye frekvensbånd. Da TDC løber med flertallet af frekvensblokkene, skal de også have det største checkhæfte frem, nemlig 1,6 milliarder kroner, mens 3 skal betale 485 millioner kroner og Telia/Telenor-samarbejdet skal betale 107 millioner kroner.
Selvom fordelingen af frekvenser er skæv, og forløbet omkring frekvensauktionen har været ujævn, så er alle parter overordnet tilfredse med auktionen.
»Jeg er meget tilfreds med udfaldet af auktionen. De tildelte frekvenser gør det muligt for TDC at bidrage til et Digitalt Danmark med et landsdækkende trådløst netværk i europæisk topklasse. 5G vil gøre Danmark i stand til at udbygge sin position som global, digital frontløber, og vi er på vej til at indlede et nyt og spændende kapitel,« siger Allison Kirkby, koncernchef og administrerende direktør for TDC Group i en pressemeddelelse.
De samme toner kommer fra Telia, der sammen med Telenor fik færrest frekvenser.
»Med de nye frekvenser kan vi fortsætte udviklingen af vores landsdækkende mobilnetværk, der med mere end 4.300 antennepositioner er Danmarks største. Telia indleder livetest af 5G-teknologi i andet kvartal af 2019. Det vil give værdifuld indsigt frem mod vores kommercielle lancering af fremtidens mobilnetværk, som bliver markeds- og efterspørgselsstyret,« siger Morten Bentzen, administrerende direktør i Telia Danmark.
Hos Teleindustrien, der repræsenterer teleselskaberne, er man også tilfreds med, at auktionen er overstået, men her ærgrer man sig over den samlede pris på frekvenserne. For hvis prisen havde været lavere, kunne teleselskaberne have investeret i bedre mobildækning i form af flere antennemaster, lyder argumentet.
Godt frekvensauktionen nu er afviklet. Tre ting ærgrer dog: 1) Omkostningen er meget høj. For 2,2 mia. kr. ku vi bygge mange master 2) En del frekvenser blev ikke afsat og skaber derved ikke værdi for samfundet 3) Dækningskrav på 2300 mhz var urealistiske #dktele Ny auktion 2020
— Jakob Willer (@jakobwiller) March 29, 2019
Ud over at lægge en stor bunke kontanter, har teleselskaberne også forpligtet sig til at forbedre deres mobildækning i 212 udvalgte områder, der inden april 2022 skal have adgang til hastigheder på mindst 30 Mbit/s download og 3 Mbit/s upload samt taledækning.
»Jeg er rigtig godt tilfreds med, at 19.000 flere danskere nu kan se frem til bedre mobildækning. Det er helt afgørende for både vækst og sammenhængskraft i vores land, at borgerne i hele landet kan regne med en god dækning på deres mobiltelefoner,« siger teleminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Der findes nemlig omkring 19.000 adresser fordelt på boliger, virksomheder og sommerhuse i de 212 dækningsområder som strækker sig over et areal på 2.700 km2, hvilket svarer til 6 procent af Danmarks samlede areal.
Sammen med frekvenserne påtager TDC sig dækningspligt i henhold til auktionsreglerne. Det betyder, at TDC vil sikre en stærkere dækning i egne af Danmark, der i dag kan opleve problemer med dækningen. TDC betaler frem mod 2030 i alt 1,6 milliarder kroner for frekvensblokkene til staten.
Lars Chr. Lilleholt og Energistyrelsen fik dog ikke teleselskaberne til at forpligte sig til alle dækningskravene. Frekvenser med dækningskrav på 2300 Mhz er nemlig ikke afsat. Ifølge Jakob Willer fra Teleindustrien skyldes det, at myndighederne har sat for høje og omkostningsfulde krav på enkeltadresser i netop det frekvensbånd.
700-MHz-, 3,5-GHz- og 26-GHz-frekvensbåndene er af EU’s Radio Spectrum Policy Group (RSPG) blevet identificeret som pionerbånd for 5G i Europa. Forventningen er, at det især bliver 3,5-GHz-frekvensbåndet, som skal kickstarte 5G i Europa, og så vil 26 Ghz og 700 Mhz følge efter.
For mens 700-MHz-båndet udmærker sig ved at en lang rækkevidde, så er 3,5-GHz og 26-GHz-frekvensbåndene give ekstremt hurtige netværkshastigheder og lav latenstid.
I Italien har man for nyligt gennemført en frekvensauktion ,hvor teleselskaberne betalte 15,2 milliarder kroner for frekvensblokke i 700-MHz-båndet og 32 milliarder kroner for 3,7 GHz.
I Danmark har regeringen endnu ikke fastlagt datoer for frekvensauktioner på 3,5-GHz og 26-GHz-frekvensbåndene.
