TDC NET slår dansk 5G-rekord: Sender 4 Gbit/s over millimeterbølger

13. januar 2022 kl. 12:546
TDC NET slår dansk 5G-rekord: Sender 4 Gbit/s over millimeterbølger
Illustration: TDC NET.
På Hovedbanegården og Teglholmen har TDC NET og Ericsson målt 5G-forbindelser på 4 gigabit/s over 26 GHz-frekvensbåndet. Brugen af millimeterbølger er dog ikke klar til danske forbrugere endnu.
Artiklen er ældre end 30 dage

I en ny test har TDC NET og netværksleverandøren Ericsson vist, at de kan presse en 5G-mobilforbindelse op på 4 Gbit/s.

Den primære årsag til at hastigheden kan presses så højt er de frekvenser, som mobilsignalerne sendes over. Konkret er det på 26 GHz-frekvensbåndet. Det er første gang de såkaldte millimeterbølger er testet på danske mobilnetværk. Og testen kommer i en tid, hvor selskaberne kigger frem mod 2025, hvor der er vedtaget en bredbåndsmålsætning om, at alle danskere - til den tid - skal have adgang til gigabit-forbindelser derhjemme, hvoraf nogle formentlig vil være 5G.

Tidligere har TDC NET vist hastigheder på omkring 2 Gbit/s i perioden op til lancering af de danske 5G-netværk, og det tal er nu altså fordoblet.

De millimeterbølger, som blev brugt i testen, er kendetegnes ved at signalet sendes over frekvenser mellem 30 og 300 GHz. Disse bølger varierer fra 1 til 10 millimeter, deraf navnet millimeterbølger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi arbejder løbende på at teste og investere i nye teknologier, så vi hele tiden fremtidssikrer den digitale infrastruktur, der forbinder hele Danmark. Her kan mmWave-teknologien vise sig at være rigtig spændende i forhold til at øge mobilkapaciteten og performance på steder, hvor der er mange mennesker samlet. For eksempel på stationer, ved koncerter og i centre. Der er stadig en del udvikling forude, men testen viser helt klart nogle af de muligheder, vi på sigt vil kunne levere med mmWave,« siger Michael Fränkle, Executive Vice President og Head of Technology i TDC NET.

For med høj kapacitet og hurtig hastighed kommer der også en række begrænsninger. Rækkevidden er markant mindre, da radiobølgerne er kortere og derfor lettere forstyrres. Selv over hundrede meter vil signalet blive påvirke mærkbart. Samtidig er millimeterbølger ikke velegnet til at trænge effektivt igennem bygninger eller tæt bevoksning.

Derfor skal millimeterbølger ikke stå alene i et mobilnetværk, men mest velegnet til særligt trafikerede områder, med mange mennesker for eksempel på et stadion, hvor signalet også kan reflekteres på væggene. Udover millimeterbølger i 26 GHz-frekvensbåndet, benytter danske teleselskaber i dag primært 700 MHz til bred dækning, og så 3,5 GHz til hurtigere 5G-forbindelser.

Læs også: Ny teleaftale: Alle danskere skal have gigabit-bredbånd i 2025 – næsten

Flere år før implementering

I USA har mmWave-teknologien været kommercielt tilgængelig siden 2018, omend i meget begrænset omfang. Trods flere års hype og marketingsfremstød, er det kun omkring en procent af den samlede mobiltrafik i USA, skriver branchemediet Lightreading.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Europa spås det kommercielle gennembrud også at ligge lidt ude i fremtiden. Blandt andet da de nuværende mobiltelefoner, der er tilgængelige på det europæiske marked, ikke er kompatible med millimeterbølger. Det kan dog allerede ændre sig i løbet af 2022, og TDC NET har derfor igangsat en grundig test af teknologien.

I USA er der delte meninger om, hvilke fordele brugen af millimeterbølger egentlig tilføjer til 5G-netværk, da rækkevidden er yderst begrænset.

TDC NET har testet millimeterbølger på Hovedbanegården og TDC NET’s eget hovedkontor på Teglholmen, hvor der er blevet installeret 26 GHz-antenner.

»I første del af testen har vi undersøgt teknologiens hastighed. Nu går vi ind i testens anden del, hvor vi undersøger, hvad vi kan forvente af 26 GHz-antennerne. Hvordan påvirkes dækningen eksempelvis af regn eller sne, og hvilken dækning kan vi opnå inde i bygningen, når antennerne er placeret udenfor. Så der ligger et spændende og grundigt testarbejde forude,« fortæller Michael Fränkle.

TDC NET har planer om at etablere minimum 100 sites med antenner, der kan håndtere 26 GHz-millimeterbølger inden foråret 2025. Det sker som led i at indfri de forpligtelser, der fulgte med andelen af 26 GHz frekvensbåndet, som TDC NET investerede ved seneste frekvensauktion. Her købte TDC NET adgang til 1250 MHz, mens 3 købte 1000 MHz og Telia/Telenor købte 600 MHz.

Læs også: Digitalisering af 5G-radionet halter: Sygehuse og industri fastholdes i slæbespor

Op mod 10 Gbit/s

Selvom 4 Gbit/s lyder ekstremt hurtigt for en trådløs mobilforbindelse, så har hastighederne i lignende internationale millimeterbølge-test været endnu hurtigere. I 2020 gennemførte Nokia, sammen med Qualcomm og teleselskabet Elisa en 8 Gbit/s, mens Keysight Technologies og Qualcomm kom helt op på 10Gbit/s test.

De nærmere planer for udrulningen af millimeterbølger i Danmark ligger endnu ikke fast, da de tilpasses på baggrund af viden fra den igangværende test og udviklingen i markedet, lyder det fra TDC NET.

Læs også: Efter et års forsøg: 5G er stadig for umoden til industrien

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
14. januar 2022 kl. 12:22

Og i den sammenhæng er det åbenbart underordnet, at man dermed smadrer hele det politiske princip, som skulle sikre, at telemarkedet er baseret på fri konkurrence.

Det er jo ikke anderledes med #bredbåndspuljen, hvor man giver tilskud til store selskaber, i områder, hvor små selskaber udruller på markedsvilkår. Det gør så at udrulningen til tilskudsberettigede adresser står helt stille i de områder, hvor der kan søges tilskud. For hvem vil udrulle sådanne steder på markedsvilkår, hvis samme adresser kan søge tilskud og konkurrenten får det ?

Så meget for konkurrencen, og "sjovt nok" har Erhvervsstyrelsen kigget på om der er regionale monopoler på fiber, netop for at sikre konkurrencen, og så har man den anden hånd af det offentlige i form af Energistyrelsen, som ikke har fornudt kigger på konkurrencen, hverken når det gælder frekvenser eller når det gælder statsstøtte.

Kompentencen hos Energistyrelsen er ikke noget at råbe hurra for. Der sidder desværre nogle få gamle mænd og styrer dette, som ikke kan stikke en pind i en l.... uden at ødelægge begge dele.

Bare det faktum at vi i Danmark ikke har fået frekvenser tildelt til "private" 5G netværk er en katastrofe.

5
14. januar 2022 kl. 11:37

400 MHz ved 1 GHz vil være en umulig stor båndbredde på 40%

Og derfor vil man typisk bruge MIMO ved lavere frekvenser.

Min pointe er dog at ved meget høje frekvenser, lad os sige fra 10 GHz og opefter, så er der reelt plads til alle.

Jeg er fuldstændig enig. Licensering i mmWave er ikke noget man gør af tekniske årsager, men fordi staten vil have penge i statskassen. Og i den sammenhæng er det åbenbart underordnet, at man dermed smadrer hele det politiske princip, som skulle sikre, at telemarkedet er baseret på fri konkurrence.

4
14. januar 2022 kl. 10:43

Da 400 HMz spektrummet kun stilles til rådighed i mmWave området, kan man selvfølgelig godt argumentere for, at den høje båndbredde skyldes frekvensen, men det er en politisk ikke en teknisk egenskab.

Lidt teknik er der i det idet båndbredde i filtre, antenner med videre er i forhold til freksensen. 400 MHz ved 26 GHz er en smal båndbredde på 1,5% hvorimod samme 400 MHz ved 1 GHz vil være en umulig stor båndbredde på 40%.

Dertil kommer at der naturligvis skal være plads til det i forhold til andre tjenester. Man kan selvfølgelig sige at det er politik hvilke tjenester vi skal have. Min pointe er dog at ved meget høje frekvenser, lad os sige fra 10 GHz og opefter, så er der reelt plads til alle.

Staten har tilmed ikke success med at opkræve afgift for brug af de høje frekvenser. Satellitoperatører kører mig bekendt gratis, hvilket vil sige at amerikanske SpaceX Starlink kommer til at levere internet på frekvenser gratis.

3
14. januar 2022 kl. 09:15

Den primære årsag til at hastigheden kan presses så højt er de frekvenser, som mobilsignalerne sendes over.

Det er det tilgængelige spektrum som har betydning for den samlede båndbredde. På mmWave har man 400 MHz spektrum tilgængelig for en 5GNR, og under gundstige forhold kan det give 8 GBit/sek, som så kan splittes i 50/50, hvilket giver 4 GB/s i begge retninger (TDM).

Da 400 HMz spektrummet kun stilles til rådighed i mmWave området, kan man selvfølgelig godt argumentere for, at den høje båndbredde skyldes frekvensen, men det er en politisk ikke en teknisk egenskab.

2
14. januar 2022 kl. 08:45

100 meter rækkevidde, line of sight eller reflektion. Trænger ikke igennem vægge eller ind i bygninger. Hvorfor allokeres frekvenser med sådanne egenskaber landsdækkende i stedet per site?

Set fra licenshavers side er logikken, at med landsdækkende licenser afskæres andre (dvs. private, og virksomheder) fra at bruge frekvenserne. På den måde skabes et nyt marked, hvor kunderne kommer til at betale licenshaveren for at bruge spektrum - en form for "engros handel med spektrum".

At den logik har flere indlysende huller er nærliggende, f.eks.:

  • Hvordan kontrollerer man at kun licenshaveren bruger spektrummet?
  • Hvordan vil licenshaver undgå at kunderne bruger ulicenseret spektrum?
  • Hvordan vil man kunne argumentere for, at licensudstedelse er nødvendig (til andet end at sikre penge i statskassen)?
  • Tjener statskassen flere penge på at indføre licensbelagt engros handel, end den ville tjene med fri udviklinig på markedet?
  • Vil sådanne "engros licenser" stride imod de grundlæggende politiske principper om at telesektoren er baseret på frie markedskræfter?

Listen kan givetvis fortsættes.

1
13. januar 2022 kl. 18:03

100 meter rækkevidde, line of sight eller reflektion. Trænger ikke igennem vægge eller ind i bygninger. Hvorfor allokeres frekvenser med sådanne egenskaber landsdækkende i stedet per site? Og er det ikke oplagt til licensfri benyttelse som privat 5G netværk på fabrikken, havnen, etc?