Taxaer med brændselsceller indtager London

Firmaet Intelligent Energy står bag udviklingen af den ny London-taxa, der får energi fra en brændselscelle, der kan levere 30 kW. Bilen har desuden et litiumpolymerbatteri med en kapacitet på 24 kWh, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Se video med taxaen her.

Taxaerne har hidtil kun været anvendt til forsøgskørsler i Storbritannien, men har nu fået den endelige godkendelse, så de kan indsættes i normal drift.

Taxaen har en tophastighed på 120 km/h og kan accelerere fra 0 til 100 km/h på 14 sekunder. Det tager omkring fem minutter at tanke brint, hvilket skulle række til 400 kilometers kørsel.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvor mange taxaer, der er sendt på gaden, men en egentlig serieproduktion vil være klar i begyndelsen af næste år - i god tid inden de olympiske lege skal afholdes i byen.

Intelligent Energy er partner i projektet "London Hydrogen Partnership", der blandt andet har som mål at sende 150 køretøjer med brændselsceller på gaden i 2012.

Dokumentation

Læs mere om projektet
Læs mere om The London Hydrogen Partnership

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Prisen er jo på prototyper altid højere en når serieproduktionen har kørt nogle år. Så det er altid en fordel med god reklame for et produkt, som OL jo giver. Men hvis EU får held med at gøre diesel dyrere en benzin vil det være en fordel om vi snart får et alternativ til fossiltbrændstof. Som kan købes til samme pris som nuværende brændstof eller allerhelst billigere.

Taxi og Taxa er i den danske ordbog ligestillet. Historien går på at den førstevognmand der startede taxi i Danmark mente at han havde eneret på ordet. Derfor måtte andre vognmænd der ønskede at starte taxi virksomhed kalde deres firmaer for Taxa. Derudover lærer man på taxi kurset også at det kommer an på om det er et taxi firma med telefoncentral eller om det er et Taxafirma hvor telefonopkald besvares fra vognene. Men sandheden er at ordene bruges i flæng.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten