Ligessom Femern forbindelsen. Rent politiske prestige projekter. Hvor alt sund fornuft ignoreres.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
16 telefonopkald, tre sms’er, tre e-mails og ét tweet. Men nul svar.
Sådan ser regnskabet ud efter tre uger, hvor Ingeniøren har forsøgt at få Socialdemokratiets energi- og klimaordfører, Jens Joel (S), i tale.
Læs også: Nye tal underminerer Viking Link
Anledningen er de to kontroversielle anlægsprojekter Viking Link og Baltic Pipe, som Ingeniøren har fulgt tæt de seneste år. Sammenlagt kommer de to projekter til at få en regning på over 17 milliarder kroner – og en yderst tvivlsom påvirkning af landets klimaregnskab.
Tidligere i år kom det frem, at business casen bag det 630 kilometer lange Viking Link-kabel var mere tvivlsom end først antaget. Og sidste år viste en ældre beregning, at el-tilslutningen til England ville få negative konsekvenser for Danmarks CO2-udledning.
Baltic Pipe-projektet, der skal føre norsk naturgas fra Østersøen til Polen, er ligeledes blevet kritiseret for direkte at modarbejde Danmarks klimaforpligtelser.
Læs også: Minister påstod igen og igen, at milliard-kabel var til gavn for klimaet, men det passer ikke
I et indlæg på mediet Altinget den 1. maj advarer professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen mod at »investere i blinde« i Viking Link og opfordrer til at sætte projektet på standby på grund af usikkerheder i beregningerne.
»Man har regnet på det her i en fossilfremtid og ikke en grøn fremtid. Virkeligheden har ændret sig så meget siden beslutningsgrundlaget blev lavet, at man skal trykke på holdknappen,« udtaler han til Altinget.
Trods kritikken har den siddende energi- og klimaminister, Lars Christian Lilleholdt (V) nægtet at genberegne projekterne eller at skrinlægge dem. Men da Socialdemokratiet ser ud til at blive Danmarks største parti – og samtidig har meldt ud, at de foretrækker at danne en mindretalsregering selv – har Ingeniøren forsøgt at få svar på, hvilke ambitioner de har for de to store energi-projekter.
»Skal de fortsætte som hidtil, hvis I overtager regeringsmagten efter valget? Eller skal der foretages genberegninger af forretningsgrundlaget for de to projekter?«
Først kort før valget lykkes det Ingeniøren at få et svar fra en pressemedarbejder i Socialdemokratiet, der skriver, at Lars Christian Lilleholt muligvis allerede har underskrevet en bindende aftale, så beslutningen om Viking Link ikke kan gøres om. Om partiet ønsker sig at gøre det om, er imidlertid fortsat uvist, ligesom holdningen til Baltic Pipe.
Mens der således stadig hersker usikkerhed omkring landets potentielt kommende regeringspartis holdning til Viking Link og Baltic Pipe, så er tonen anderledes klar fra flere af de andre partier, der står til potentielt at blive støttepartier for en socialdemokratisk regering.
Christian Poll (Alternativet) kalder entydigt Viking Link-projektet for »en dårlig ide«. Selv hvis der holder stik, at man erstatter gammeldags kulkraft med nyere kulkraft fra Tyskland, som forurener mindre, så mener han, at det er det et meget lille skridt i den rigtige retning.
Baltic Pipe giver heller ikke mening ifølge Christian Poll:
»Vi burde hjælpe Polen med at blive uafhængige af fossile brændsler – ikke levere dem til dem,« siger han.
Enhedslisten har også i skarpe vendinger kritiseret de to projekter – senest i et debatindlæg i Jyllands-Posten den 12. maj med overskriften »Milliarder af skattekroner bruges på projekter, som modarbejder den grønne omstilling«, hvor tre folketingsmedlemmer fra Liste Ø kalder Viking Link og Baltic Pipe for »lose-lose«-projekter.
Fra Det Radikale Venstre er tonen mere ambivalent. I en sms skriver partiets energi- og klimaordfører, Ida Auken (R), til Ingeniøren, at partiet ikke på stående fod kan udtale sig om, hvorvidt projekterne skal fortsætte som hidtil:
»Det kræver et overblik over aftaler og beregninger, som vi ikke kan få, før vi sidder med ministeriets regnekraft.«
