Tavs tyrkisk radiosender giver DR plads til strømbesparende langbølgesignal
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. Newsletters and emails from Mediehuset Ingeniøren may contain marketing from marketing partners.

Tavs tyrkisk radiosender giver DR plads til strømbesparende langbølgesignal

DR begynder nu igen at udsende langbølgeradio, dermed får søens folk og lyttere, der er glade for morgengymnastik, et radiosignal, der kan høres længere væk end det nuværende mellembølgesignal.

DR's morgengymnastik, vejrmeldinger og meldinger fra Søværnets Operative Kommando (SOK) er på vej tilbage til udelukkende at blive udsendt via en langbølgeradiosender.

DR gik i første omgang væk fra at udsende med langbølgesenderen 14. februar 2007, fordi en tyrkisk langbølgesender sendte meget kraftigt på samme frekvens, men nu sender tyrkerne ikke længere på frekvensen.

»Nu er vi de eneste, der sender på den frekvens,« forklarer Marcel Buttrup.

Så den 27. juni stopper DR med at udsende på mellembølgefrekvensen 1062 kHz og sender derefter kun serviceprogrammerne på langbølgefrekvensen 243 kHz, som ellers har været tavs siden 14. februar 2007. Langbølgefrekvensen betyder, at radiokanalen kan høres længere væk, mens det samtidig kræver mindre strøm at udsende ved langbølge- end ved mellembølgefrekvensen, forklarer Marcel Buttrup, driftsspecialist ved DR.

»Det er kendt viden, at langbølgesignalerne følger jordens krumning, og derfor rækker de længere,« siger han.

Når DR atter begynder at udsende på langbølgefrekvensen sker det fra en nyopført sender i Kalundborg. Den bruger 50 KW i forhold til de 250 KW, som mellembølgesenderen bruger.

Hverken den snart tidligere mellembølgesender eller den nuværende langbølgesender sender dog hele tiden, men kun nogle gange i døgnet.

Den første udsendelse er en vejrmelding 05.45 efterfulgt af en Radioavisen. Den sidste daglige udsendelse er vejrmeldingen kl. 17.45, der efterfølges af en melding fra SOK klokken 18.00, forklarer Marcel Buttrup.

Den typiske målgruppe for lytterne på lang- og mellembølgefrekvenserne er langturschauffører, fiskere og fritidssejlere og i mindre grad udlandsdanskere - sidstnævnte lytter til DR over internettet i stedet.

Dog er der med sikkerhed også en fast lytterskare på den danske landjord til morgengymnastikken, som også bliver udsendt på kanalen. Marcel Buttrup fortæller, at der med det samme strømmer klager ind til DR, hvis udsendelsen af gymnastikken, der starter klokken 08.30 om morgenen, glipper.

Ved overgangen til 243 kHz-frekvensen bliver det muligt at høre serviceprogrammerne ned til Midt- og Sydeuropa, mens mellembølgefrekvensen på 1062 kHz som regel kun når til Hamborg og Oslo.

»Mellembølgesignalernes udbredelse afhænger af de reflekterende lag i ionisfæren, som skifter efter hvilken tid på døgnet, det er. Det samme gør sig ikke gældende ved langbølge. Ved den kommende frekvens kan vi faktisk nå helt op til Grønland,« fortæller Marcel Buttrup.

Fra den 16. juni frem til 27. juni udsender DR på både mellembølge og langbølge.

Kommentarer (41)

Når DR lukke P1 på FM om natten senere i år (for at give plads til Radio Møller) kan man passende udsende P1 på den nye langbælgesender.

I modsætning til mellembølge, der jo ofte er meget støjende om natten, går langbølge fint igennem. P1 sender jo rigtigt mange taleprogrammer, hvor lydkvaliteten og manglende stereo vil være acceptabel også på en smal AM kanal.

Se det vil være rigtigt public service.

Lars :)

  • 1
  • 0

50 kW rækker ikke langt på langbølge. Jo lavere frekvens, desto højere effekt er nødvendigt for at nå ligesålangt. De kraftigste langbølgesendere har en effekt på 2 MW.
De 50 kW havde været bedre spenderet på kortbølgebåndet.

  • 0
  • 0