Tarmbakterier afslører om du lider af fedme
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tarmbakterier afslører om du lider af fedme

Ny forskning viser et tæt forhold mellem tarmens bakterier og sygdommene fedme og inflammatorisk tarmsygdom. Det er nyt, at man tydeligt kan måle den tætte sammenhæng mellem sundhedstilstanden og tarmen.

Ved hjælp af en afføringsprøve kan en nyudviklet chip afsløre, hvad bakterierne fortæller om sundhedstilstanden hos ejeren.

Resultaterne viser, at der er sammenhæng mellem sygdomme og mangfoldigheden af bakterier i mikrobiomet i tarmen. Mikrobiomet er et unikt økosystem i hver person og består af mikroorganismer - f.eks. bakterier. Det er bakterier fra tarmens mikrobiom, som ph.d.-studerende Marcelo Bertalan Quintanilha dos Santos og hans kolleger på DTU's Center for Biologisk Sekvensanalyse har undersøgt.

Der findes en klar sammenhæng mellem fedme og bakterierne i tarmen, viser ny forskning. Det samme gælder for inflammatorisk tarmsygdom. Illustration: Wikipedia

Chippen viser hvad bakterierne laver

Først har kollegerne på DTU udviklet en chip, som kan måle, både hvilke bakterier der findes i tarmen og deres aktivitet. Chippen måler dna og ribonukleinsyre (RNA) i afføring.

»Dna'en er til at observere bakterierarter og antallet af dem i tarmen. RNA svarer på, hvad bakterierne laver,« forklarer Marcelo Bertalan Quintanilha dos Santos.

Man ved allerede, at bakterierne f.eks. hjælper med fordøjelsen. Det er helt nyt, at man kan måle, hvad en enkelt bakterie laver. Og det har overraskende vist sig, at nogle bakterier ligger passive i mikrobiomet. Så selvom man har mange bakterier, er det ikke nødvendigvis så godt, som det lyder. De skal også være aktive.

Med chippen har forskerne undersøgt tarmfloraen hos personer, der lider af fedme, og personer, der lider af inflammatorisk tarmsygdom. Det sidste er en kronisk betændelsestilstand i tarmen. Det har givet indsigt i, at tarmbakteriernes mangfoldighed hænger sammen med de to helbredstilstande.

Vennerne forsvinder ved sygdom

Lider man af fedme eller inflammatorisk tarmsygdom, optræder færre af de bakterier, som er venner med kroppen.

»Når man er usund, mister man sine 'venner'. Immunsystemet fjerner dem,« siger Marcelo Bertalan Quintanilha dos Santos.

Tarmfloraen er i det hele taget mere kompliceret end først antaget:

»Projektet åbnede mange døre, og det var mere komplekst, end vi havde forestillet os,« siger Marcelo Bertalan Quintanilha dos Santos, der netop har forsvaret sin ph.d., som er en del af det såkaldte Metahit-projekt.

Under det europæiske projekt Metahit har forskere i otte lande analyseret arvemassen i mikroorganismerne i tarmen. 90 procent af vores celler er bakterier, og her gemmer sig mange flere gener end i vores egen krop. Det mikrobielle genom, altså mikroorganismernes gener og dermed arvemasse, indeholder over 200 gange flere gener end menneskets egen arvemasse.

Immunforsvaret har stor indflydelse

Menneskets fem meter lange mavetarmkanal er også en væsentlig del af immunforsvaret. Og den nye forskning har vist, at immunforsvaret sørger for at rydde op i bakterierne i tarmen. Og det er der brug for, eftersom tarmen bliver udsat for flere bakterier, end man skulle tro.

»Man forestiller sig, at huden er det organ, som har mest kontakt med omverdenen. Men overfladen på menneskets tarm er på størrelse med en fodboldbane og er ansvarlig for at absorbere vigtige eksterne næringsstoffer. Derfor kræver tarmen en mere aktiv tilstedeværelse af immunsystemet. 60-70 procent af immunsystemet findes i tarmen,« forklarer Marcelo Bertalan Quintanilha dos Santos.

Mens immunsystemet sidder vagthund i tarmens mikrobiom, er der et utal af faktorer, der spiller ind på tarmfloraens mangfoldighed, f.eks. mad og motion.

Tarmen har 'skiftende årstider'

Fra analyserne med den nye chip kan forskerne se, at tarmens bakterier nøje følger personens helbredstilstand. Ved inflammatorisk tarmsygdom sker der klare ændringer i mikrobiomets bakterieflora, når sygdommens betændelsestilstand blusser op. Brasilianske Marcelo Bertalan Quintanilha dos Santos forklarer mikrobiomets reaktion med naturen:

»Det er som en skov i Danmark. Om sommeren er den fuld af fugle, træer og insekter. Med årstidernes skiften er temperatur, luftfugtighed og omgivelserne forskellige. Arterne i skoven tilpasser sig de nye omgivelser: Træerne taber bladene, fuglene tager på træk, og insekterne lægger deres æg og dør. Derfor er antallet af arter i skoven færre om vinteren. En inflammeret reaktion giver et højt stressniveau for bakterierne i tarmen, kun enkelte arter overlever - som en barsk vinter. De tilbageværende arter prøver at holde alting kørende, men det er ikke optimalt,« forklarer han.

Forskerne i Metahit har også undersøgt diabetes og fundet sammenhænge med mikrobiomet i tarmen. De formoder, at forskningen i tarmens bakterier i fremtiden kan løse gåder for sygdomme, der ikke kan kureres, såsom astma og Alzheimers.

Dokumentation

Metahit
Ph.d.-forsvar

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For en halv snes år siden var der en indisk læge som påviste at forekomsten af en bestemt tarmbakterie (vistnok en stamme af E.Coli) havde sammenhæng med fedme. Forekomsten af pågældende bakterie kunne i Indien og USA klart kædes sammen med hvor mange % som var fede.

  • 0
  • 0

Jeg er ikke nærmere bekendt med det indiske forsøg, men forskellen er sandsynligvis, at de i ovenstående også har set på aktiviteten hos bakterierne. Så det ikke bare er antallet tilstede.

  • 0
  • 0

Man skal nok på nuværende vidensniveau passe på at tolke (og måske overfortolke) de nyeste fund. "Podning med fæces" i syge tarme er velkendt og virker undertiden godt i nogle sygdomme hvor sygdommen er kendt (som feks. Clostridium infektioner som følge af lang antibiotisk behandling). Ofte medfører en tarmsygdom ændringer i tarmfloraen og ikke omvendt.
Samspillet med Immunsystemet i tarmen under normale omstændigheder er kun lidt kendt, og den almindelige opfattelse i øjeblikket er, at det er den (fejlagtige) interaktion med immunsystemet, som udløser de inflammatoriske sygdomstilstande.

  • 0
  • 0