Tantal, tin, tungsten og guld: Mineraler fra afrikansk krudttønde skal dokumenteres i mindste detalje

Hvordan sikrer man sig som dansk elektronikleverandør eller -producent, at komponenter fra leverandører længere nede i værdikæden ikke rummer mineraler fra en congolesisk mine kontrolleret af militser og oprørsgrupper?

Det er pludselig blevet et relevant spørgsmål for de danske elektronikvirksomheder, hvis kunder eller leverandører er børsnoterede amerikanske kunder.

I 2010 vedtog de amerikanske myndigheder den såkaldte Dodd-Frank Act, der tvinger børsnoterede amerikanske virksomheder til inden maj i år at redegøre for brugen af såkaldte konfliktmineraler: tantal, tin, tungsten og guld.

Dét lovkrav er nu ved at sprede sig hele vejen ned gennem de globale værdikæder. Ingeniøren har således været i kontakt med adskillige danske elektronikvirksomheder, som oplever stigende henvendelser fra leverandører og kunder.

»Selv om det kun er de børsnoterede amerikanske virksomheder, medfører det en kaskade af leverandørkrav over hele verden,« siger chefkonsulent Henrik Schramm Rasmussen fra Dansk Industri.

En mine i DR Congo (Polfoto) Illustration: Polfoto

Han oplyser, et lignende lovforslag er på vej fra EU-Kommissionen.

Præcis hvor mange danske virksom­heder der bliver berørt af i første omgang Dodd-Franck Act, har Henrik Schramm Rasmussen svært ved at vurdere, men med tanke på en sandsynlig kommende EU-lovgivning er DI meget opmærksom på problematikken.

Ingeniøren har været i kontakt med fire printkortproducenter og EMS-leverandører. Hos tre af dem får man p.t. forespørgsler fra kunder om konfliktmineraler.

En markant udfordring

En af de berørte virksomheder er elektronikproducenten Crysberg. Her kalder adm. direktør Niels Klagenberg arbejdet med at dokumentere mineralerne en markant udfordring.

»Vi kan jo ikke tage ned til Congo og gå ned i hver enkelt mine,« som han udtrykker det.

Crysberg har taget hånd om problemet ved at sende en forespørgsel til sine største komponentleverandører, som igen har skubbet forespørgslen nedad til deres leverandører. En af leverandørerne har kvitteret med at fremvise en liste over smelterier i DR Congo, der alle figurerer på en såkaldt positivliste over godkendte smelterier. Men problematikken er så ny, at ikke alle leverandører er i stand til endnu at levere den dokumentation.

»I så fald kan vi jo blive nødt til at finde en anden leverandør. Og det er selvfølgelig en udfordring. Dels er der nogle af leverandørerne, der ikke har udfyldt papirerne endnu, dels kan man måske komme i den situation, at man ikke kan finde nogle leverandører overhovedet. Og så må man måske foretage en større designændring eller takke nej til opgaven,« lyder det fra Niels Klagenberg, som betegner de fire konfliktmineraler som ‘markante mineraler’.

Tantal er eksempelvis en fremragende elektrisk leder og anvendes blandt andet til de særlige tantal-kondensatorer. Anslået 15 procent af tantalforbruget i USA dækkes af mineraler fra DR Congo, og for tins vedkommende er det 8 procent.

Stort detektivarbejde

Også elektronikleverandørernes danske kunder har stiftet bekendtskab med den amerikanske Dodd-Frank Act.

En virksomhed som Linak blev noget overrasket, da den første henvendelse om konfliktmineraler kom for et års tid siden. Men siden har det grebet om sig med henvendelser, og Linak har nedsat en global arbejdsgruppe til at gennemtrawle produktporteføljen for konfliktmineraler.

Se alle Ingeniørens artikler om råstoffer

Det er et detektivarbejde af de større. Udfordringen er nemlig, at de enkelte komponenters varedeklarationer ikke nødvendigvis oplyser om indholdet af eventuelle konfliktmineraler. Detektivarbejdet har afdækket, at de fire mineraler, som bruges i cirka 12.000 komponenter i Linaks aktuatorer, købes hos godt 80 forskellige leverandører.

»Først er vi nødt til at identificere vores komponenter. Efterfølgende skal vi kontakte leverandørerne og få dem til at spore de pågældende mineraler. De skal så igennem præcis samme proces med deres leverandører, og sådan er det for hvert eneste led. Det tager relativt lang tid,« forklarer Peter Petersen, Quality Supplier Manager hos Linak.

Han tilføjer, at der i dagens globale værdikæder eksisterer rigtig, rigtig mange leverandørled mellem Linak og mineralminen i DR Congo.

Lovgivningen er problematisk

Peter Petersen understreger, at Linak bakker fuldt op om behovet for at få skabt klarhed over brugen af konfliktmineraler:

»Problemet er den lovgivning, der er sat i værk. Hvis man nu certificerede smelterierne og lod certifikaterne følge komponenterne hele vejen gennem værdikæden, ville det være meget lettere at håndtere for os virksomheder,« siger han.

Nyheder om mineraler og sjældne jordarter i din indbakker - abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev

Han anslår, at Linak p.t. har cirka 25 henvendelser om emnet. Linak har derfor investeret i et program, iPoint, til dokumentationsarbejdet og deltager i øvrigt i en ERFA-netværksgruppe med andre berørte virksomheder i regi af DI.

Emner : Råvarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skulle man tage et grundkursus i kemi? Tungsten er et meget specifikt mineral, wolfram er grundstoffet. At amerikanere ikke fatter en brik er ikke nogen undskyldning. De fatter jo heller ikke SI.

  • 5
  • 1

Kan man ikke bare købe mineralerne andre steder fra end Congo? Så slipper man helt fra at skulle kontrollere hver enkelt mine i Congo.

  • 1
  • 1

Michael E: Er tungsten ikke bare den amerikanske betegnelse/det amerikanske ord for wolfram? Der er vel ingen grund til at 'bashe' hverken amerikanere - eller journalisten på denne konto? Hvad har SI med sagen at gøre? Hvem har ikke fattet en brik her?

Og jo, Martin W: Dodd-Frank (Section 1502) rummer interessante perspektiver for minedrift i andre lande, inkl. Grønland.

  • 4
  • 0

Kan man ikke bare købe mineralerne andre steder fra end Congo? Så slipper man helt fra at skulle kontrollere hver enkelt mine i Congo.

Elektronikproducenter koeber sjaeldent malm eller metaller direkte og slet ikke fra den oprindelige mine. Det goer du som privatperson sikkert heller ikke. Derimod indgaar de i komponenter og halvfabrikata og papirvejen tilbage til det sted raavarene til de enkelte delelementer blev udvundet er lang og ofte ikke eksisterende.

Det er at bygge denne papirvej det handler om saa du vil kunne dokumentere naar du saelger en stoevsuger i den blaa avis at der ikke er nogen stoffer i den der stammer fra miner i konfliktomraader.

Det goeres alt sammen svaerere af at metaller fra genbrug ogsaa kommer i gryden. Kan produkthandler Pedersen dokumentere at de skrotstumper han koeber fra en metalvareproducent ikke i virkeligheden er fra Congo?

  • 0
  • 0

Nej det er det ikke. Hvordan skal så kunne skelne mellem mineralet og grundstoffet? Og hvorfor er det kemiske symbol i det periodiske system W? (Her har du din SI reference).

Da jeg havde kemi i skolen i USA fik vi godt nok at vide at element nummer 74 hedder Tungsten saa det er en udbredt opfattelse paa de kanter.

Det er ikke unormalt med lokale navne for grundstoffer. Vi kalder jo gladeligt Oxygen og Hydrogen for Ilt og Brint men det er noget sjusk ikke at oversaette grundstofnavnene til dansk naar man sakser noget udenbys. Silicone-chips er et andet pinligt eksempel der ses for ofte.

  • 5
  • 0

Kan du så ikke lige rette wikipedia til med de rigtige oplysninger?

Jeg er enig i at det på dansk ganske rigtigt er noget forskelligt, men jeg tvivler på at du får overbevist resten af verden om at de skal omdøbe tungsten til wolfram og samtidig omdøbe scheelit til tungsten

  • 1
  • 1

Det er ikke unormalt med lokale navne for grundstoffer. Vi kalder jo gladeligt Oxygen og Hydrogen for Ilt og Brint men det er noget sjusk ikke at oversaette grundstofnavnene til dansk naar man sakser noget udenbys. Silicone-chips er et andet pinligt eksempel der ses for ofte.

Nej, den analogi kan du ikke bruge. Der er en en-til-en sammenhæng mellem ilt og oxygen og brint og hydrogen. Der er nul forvirring (i hvert fald ikke hvis man kan undlade store begyndelsesbogstaver. Det holdt vi op med i Danmark i 1948). Tungsten er altså et svensk mineral - deraf navnet. Det er ikke et grundstof uanset hvor indskrænke amerikanere end er. Man kunne godt ønske sig at H.C. Ørsted havde holdt fingerne væk, men sådan var tiden. Han lavede jo også Polytektisk Læreanstalt og ikke École Polytechnique som han ellers plankede og aluminium blev ikke til aluminum selvom han selv opdagede det.

At nogle ikke kender forskel på silicium og silikone er der kun et svar på og det egner sig næppe til dette forum.

  • 3
  • 0

Tak til Oluf om hvad man kalder Wolfram ovre i Amerika og tak til Esben om det rette navn på det wolfram-/tungstenholdige mineral scheelit.

Nu lover jeg til gengæld at undlade at spørge Michael om, at han ikke kunne finde et link, bare et enkelt, som kobler det periodiske system sammen med SI-systemets 7 basale måleenheder og alle de afledede enheder.

p.s. Man skal aldrig være bange for at lære noget nyt, vel Michael? Hverken om Grønlands stilling ift. resten af Rigsfællesskabet (fra andre, mere vidende debattører) eller om et flycockpits 'sammenhængskraft' i tilfælde af at flyet kommer i nærkontakt med en vandoverflade, ovenikøbet ved at man selv drister sig til at slå op i Wikipedia, selvom man tit og ofte udbreder sig om, hvad der hører hjemme her og der, inklusive i nærværende fagstidsskrift.

  • 0
  • 1

Tungsten er det engelske navn for wolfram og desuden bruges ordet wolfran også på engelsk - ligesom vi f.eks. også bruger mere end et navn for visse grundstoffer. Det er ikke tilfældet at amerikanerne i dette tilfælde kludder i SI eller navngivningen. På svensk henviser ordet tungsten til et bestemt wolframholdigt mineral mens ordet på dansk - efter min mening - helt bør undgås da det kun skaber unødig forvirring.

  • 2
  • 0

Er problemet ikke mere at det faktisk er grundstoffer og ikke mineraler der omtales, og hvordan vil man spore hvor guld kommer fra?

  • 0
  • 1

virksomhederne har en politisk holdning her.

Det kunne være...

"Vores virksomhed vil ganske enkelt ikke finansiere borgerkrige og myrderier i den tredje verden, så vi har på eget initiativ indført en sporbarheds regel hos os så vi ikke bliver part i deres konflikter. Den går meget videre end de amerikanske regler. Vi har som virksomhed i vesten et moralsk ansvar, også på grund af vores egen historie som kolonimagt og aggressor.

Det er der rigtig mange virksomheder der har og mange der tager det meget alvorligt. Jeg har arbejdet i mindst to. Det er bare ikke noget der rigtigt kan bruges i markedsfoeringen og klippefaste garantier er svaere at udstede. (har man virkelig styr nok paa sine underleverandoerers underleverandoerer).

Du kommer jo fra CS der selv producerer elektronik og saagar koeber metaller i bulk, lidt ligesom Linak. I maa have tilsvarende svaert ved at dokumentere hvor kobberet til straaleror kommer fra og hvor Guld, Wolfram, Kobber, Tantal og lignende til elektronikken blev udvundet oprindeligt.

  • 0
  • 0

Nu lover jeg til gengæld at undlade at spørge Michael om, at han ikke kunne finde et link, bare et enkelt, som kobler det periodiske system sammen med SI-systemets 7 basale måleenheder og alle de afledede enheder.

Det er da en skam du undlader det. Det periodiske system og SI er lavet af den samme intelligentsia i 1790'erne som enhver moderat veluddannet ved.

Jeg har vist aldrig sagt noget som helst kontroversielt om Grønland ud over de ikke får mere i støtte end Loland-Falser/Næstved og med hensyn til at lande wide body twin jets succesfuldt på vand kommer du bare med et eneste eksempel. Tak. Jeg kan ryste en fiasko ud af ærmet.

Måske skulle du få dig et liv og ikke mere meget om mig.

  • 2
  • 0

Jeg tror såmænd gerne, at det må være svært at holde styr på ens egne indlæg, når man er så produktiv, som tilfældet er. Men bare lige for the record. Om Grønland: <http://ing.dk/blog/groenland-skal-finde-fr... > hvor du et godt stykke nede kryber til korset - om hvad Grønland er for en størrelse - under denne overskrift: Re: Kan det ikke forbedres? Inden da havde du udbredt dig med følgende ’perle’: ”Danmark-Grønland relationen er trods alt helt anderledes. Grønland er en fuldgyldig del af det danske rige med status af amt (hedder det region nu?) hvor Grønland får positiv særbehandling i form af selvstyre og fritagelse for EU. Det ville være utænkeligt at en anden dansk region - lad os sige Region Syddanmark for nu at binde det op på 1864 - fik samme vidtgående rettigheder.” Og dernæst om flycockpits: http://ing.dk/blog/videre-ikke-saa-meget-pjat-166815#comment-587184 hvor du halvvejs nede kryber til korset under denne overskrift: Re: Øhh Flemming... ”Det misfortolkede jeg som at kabinen kunne komme kontrolleret ud men ramte vandet alt for hårdt. Det er tydeligvis forkert.” Bare to eksempler på indlæg i de seneste ca. 3 uger af et rigt liv som kommentator. Ak ja, hvad kan det ikke blive til på årsbasis.

  • 0
  • 0

Skulle man tage et grundkursus i kemi? Tungsten er et meget specifikt mineral, wolfram er grundstoffet. At amerikanere ikke fatter en brik er ikke nogen undskyldning. De fatter jo heller ikke SI.

Undskyld, men hvad er det for et specifikt mineral som på dansk hedder tungsten og som ikke bare kan kaldes wolfram ?

På mine særdeles grundlæggende kemikurser forstod jeg hvad forskellen er på diamant og kulstof. Men jeg skulle nok have taget eet kursus mere.

At amerikanere hverken fatter en brik eller SI hører jeg ofte nok. Især hvad angår SI ser det ud til at være sandt.

  • 0
  • 0

Efter at have læst indlæggene her i debatten, kunne meget tyde på en stor forvirring, som også fortsætter internationalt. Det er selvfølgelig ikke smart, vi skulle gerne have de samme benævnelser for det samme, i det mindste på så grundlæggende ting som grundstoffer.

  • 0
  • 0

Den svenske kemiker Jacob Berzelius' symbolsprog hvor grundstoffer betegnes ved et stort bogstav, evt. efterfulgt af et lille, er internationalt.

Selv i kemibøger skrevet med kyrilliske bogstaver, eller kinesiske skrifttegn, er grundstofsymbolet for jern 'Fe' med latinske bogstaver.

Selvom amerikanerne kalder grundstof nr. 11 (natrium) for 'sodium', skriver de også [Na].

At jern hedder 'iron' på engelsk, 'Eisen' på tysk osv. hører under sprogenes mangfoldighed. Ellers skulle det hedde 'ferrum' på alle sprog.

Wolfram hedder 'tungsten' på engelsk, og det kan let misforstås som at englænderne har overtaget ordet fra dansk. Men selv i Salmonsens konversationsleksikon fra 1928 henviser 'Tungsten' til mineralet 'Scheelit', CaWO4, og grundstoffet med "Atomvægten 184" kaldes for "Vólfram".

Summa summarum er at nogle journalister glemmer, at de skriver for Ingeniøren og ikke sætter sig ind de danske termer. Så der er "grund til at 'bashe' journalisten for ukritisk at anvende det amerikanske ord for wolfram".

  • 1
  • 0

Konfliktmineraler brydes i fx DR Congo, og aftagere støtter indirekte borgerkrigen.

Dodd Frank Act - conflict minerals: "...enacted to address the exploitation and trade of tin, tungsten and tantalum (“the 3T’s”) and gold by armed groups, which is helping to finance conflict in the Democratic Republic of Congo".

Tantal, tin og wolfram (af journalisten kaldet 'tungsten') er både grundstoffer og metaller. De typiske konfliktmineraler er tantalit [(Fe,Mn)Ta2O6], det tin-holdige kassiterit [SnO2], wolframit [(Mn,Fe)WO4] og guld [Au]. Læg mærke til at guld både kan være et mineral, et grundstof og et metal.

Mineralerne brydes i miner, indsamles i floder mm., og er bortset fra guldet oxider. Det elektronikindustrien i første omgang er interesseret i er de rene metaller, da korrosionsprodukter typisk er oxider.

Det er som om forfatteren nonchalant lader mineraler og metaller være synonymer. Bevares - folk forstår den dybere mening, men det skurrer i ørerne i et fagblad som Ingeniøren. Det passer bedre i fx Djøfbladet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten